onsdag den 1. marts 2017

Turen går til den dominikanske Republic

Den Dominikanske Republik ligger i det Caribiske øhav og er en, som udgør to tredjedele af øen Hispaniola.


Den dominikansk Republik grænser op til Haiti som ligger på den vestlige 1/3 af øen. 
Af nabo øer kan nævnes Jamaica, Puerto Rico og de britiske jomfru øer.
 Den Dominikanske republik er en bjergrig ø med skovrige bjerge. Der er ikke mindre end hele 3 bjergkæder på øen. Det højeste bjerg er Pico Duarte, som ligger  3.098 m over havets overflade, så mon ikke der nok skulle blive mulighed for lidt hiking.
Imellem bjergkæderne på øen ligger dybe frugtbare dale som er velforsynet med vand fra bjergene. 

Den østlige del af øen er noget lavere og udgør derfor også den tørre del af øen. 

Den Dorinikaske republik befinder sig i det tropiske klimabælte og jeg er derfor så heldig at jeg skal nyde det tropiske varme vejr i alle ugerne. Der er jævnt varmt hele året og middeltemperaturen er ca. 25 grader. Men marts måned er den varmeste måned og heldigvis også den måned med færreste regnvejrsdage 
De fleste regnskyl kommer i sommermånederne, så jeg satser på at skal gå i bikini på hele ferien og har derfor kun pakket minimalt i rygsækken. 
Der er dog noget koldere i bjergene og der kommer også mere nedbør her end på resten af øen. Men det bekymrer mig ikke, er sikker på at jeg kommer til at opleve en fantastisk solop-  eller nedgang, når jeg skal bestige et af bjergene. 
Både geografien og nedbøren gør jorden gunstig til  landbrug og 2/3 af arealet på øen benyttes til landbrug. Landbruget eksporter kaffe, kakao, sukker og tobak. I bjergene udvindes guld, sølv bauxit og nikkel  Artibonitefloden udspringer i den dominikanske republik og løber via Haiti ud i Gonave bugten..
I 1492 blev Landet inddraget i verdenshandelen da Columbus lagde til på øen. 
Spanierne returnerede til øen i 1496, hvor man også grundlagde hovedstaden santa Domingo som den første Europæiske hovedstad i hele Amerika. 
I koloni tiden fungerede den dominikanske republik som sukker leverandør til både Spanien og Frankrig. 
Da Spanien indtog landet bestod befolkningen af arawak indianerne, denne oprindelig befolkning er i dag helt forsvundet. 95 % af øen er katolikker, så jeg glæder mig meget til at komme over at se nogle forhåbentligt smukke kirker og evt. deltage i en gudstjeneste, ikke fordi jeg er troende, men fordi der er en helt særlig stemning i en katolsk kirke og den emmer af så meget næstekærlighed at man bliver helt glad i låget.
Jeg lander torsdag kl. 15.00 i Punta Cana lokal dominikansk tid, tidsforskellen er vist nok 5 timer. Jeg har booket de første 2 dage på et surfer hostel nede på stranden, herfra lader jeg inspirationen guide mig. Husk livet og lykken er ikke en destination men vejen du vandrer og den måde du vælger at leve på din 
færden.
Har du lyst til at følge min rejse, så kig forbi min blog igen - feriereportagen vender tilbage med mange spændende oplevelser og billeder
Hasta la Vista baby

Ingen kommentarer:

Send en kommentar