Tidligt i seng, er lig med at vågne og stå tidligt op.
Klokken var seks da vi kravlede ud af sengen, Så her til morgen kunne vi i fred og ro sidde, at nyde udsigten udover junglen og bjergene med vores kaffe og te. Vi måtte dog begge i føre os en langærmet trøje, da der var en smule køligt her fra morgenstunden.
Jeg lavede omelet til os med friske tomater, det var nemlig lykkedes mig at finde pæne tomater for første gang herovre. Det var et skønt morgenmåltid inden vi skulle på vandretur i bjergene. Imens vi sad og nød morgenmaden opdagede vi, at vores hostel lå i et velbesøgt fuglekigger område, for her tidligt om morgenen kom der en masse fuglekiggergrupper forbi med store kikkerter og guider. Efter morgenmaden, og inden vi skulle afsted på tur, testede vi min medbragte drone. Jeg vil lige nævne at jeg aldrig har fløjet med drone tidligere, men det altså tid til at få testet og afprøvetdronen inden turen til the lost city. Det var dog ikke så lige til som Sonne havde sagt til mig, og der gik da heller ikke mere end ti sekunder førend jeg kom til skade og blødte efter et angreb fra dronen 😂😂 jeg fik fået dronen i vejret, men havde ikke helt styr på joysticket, og så fløj den direkte ind i mig, jeg blødte både fra maveskind og albue. Sikke en start på dagen - for jeg bør da lige nævne at ejeren af vores hostel kom beklagende og undskyldte, for den køjeseng vi havde lejet idag var alligevel ikke ledig, ups!
Dog havde hun en løsning til os, og spurgte om vi ville sove i telt oppe på tagterrassen? Det ville vi naturligvis gerne, det kunne jo blive en skøn oplevelse 🙏🏻
Nu var vi vist klar til vores hike op til los pinos.
Dette hike havde vi fået fortalt var et af de mest krævende hikes i området. Ikke nok med at det gik opad hele vejen, så skulle det også være enormt stejlt - og dette var helt korrekt! dagens travetur indeholdt 810 højdemeter.
Da vi nåede ned til Minca blev vi enige om, at prøve en tur bag på en motorcykel taxi, derved kunne vi spare lidt tid på den mere "kedelige" vej ud af byen, de 3 kilometre op til Marinka vandfaldet. Minca er kendt for sine mange vandfald, men vi havde besluttet ikke at indløse entre til vandfaldet. Dette fordi vi skal besøge en masse vandfald på turen til the list city, men også fordi, vi mødte et dansk par igår, som sagde at det ikke var pengene værd.
Minca-junglen er hjemsted for en utrolig biodiversitet med et væld af planter, fugle, insekter mm. Her var alt fra lianer, træer, buske store klynger af bambus, disse klynger kunne jeg blive helt imponeret af. Bambus er en af de hurtigst voksende planter i verden. Det er faktisk et græs og ikke en træart, selvom det ofte omtales som "bambus træer" på grund af deres trælignende udseende. Bambus er kendt for sin ekstremt hurtige vækstrate. Og Nogle af arterne kan vokse op til 91 cm på en enkelt dag, hvilket gør det til en utroligt bæredygtig ressource. Derfor passer Bambus godt ind i minca hvor man forsøger at bevare naturen.
Bambussen har lave vedligeholdelseskrav. Det kræver ikke kunstig vanding, pesticider eller gødning for at trives. Vi vandrede afsted og nød junglens mange indtryk.
Stierne vi fulgte op ad bjerget, gik fra brede veje, til meget smalle og snørklede stier. Nogle steder blev stien meget stejl, og kunne være svær at komme op af. Der var rødder, smalle fordybninger til der hvor man skulle træde og sætte fødderne, og så var der meget høje trin, som ikke var trin, men derimod blot leret jord som havde stejle "vægge". Et enkelt sted måtte Rene og jeg hjælpe hinanden for at komme op... jeg fik et skub bagi, og rene fik min hånd til at trække sig op i. Så det var med at holde godt øje med sine fødder og hvor man satte dem, for ikke at komme galt afsted.
Jeg synes selv jeg har hiket mange svære ture, men af en tur i junglen var denne tur meget udfordrende i både terræn, underlag og den stejle stigning, og høje trin. Det var et hårdt hike tiltrods for, at vi ikke var i de høje luftlag som i Nepal.
Turen opad bjerget var varm og jeg svedte... og flere gange undervejs tænkte jeg - er vi der ikke snart 🫣 det var faktisk så hårdt at jeg ikke engang tænkte over nedturen 😂😂 men det skulle jeg nok komme til 😂😂 Efter ankomst til udsigtspunktet los pinos tog vi et kort hvil, nød udsigten, fik drukket rigeligt væske, spiste nogle chips til vores salt balance og indtog en bar, inden vi påbegyndte nedstigningen. På vej ned igen gjorde vi holdt på et plant stykke ude træer og tog 10 minutters øvelse med dronen uden at blive angrebet 🙏🏻 Nu begyndte nedturen for alvor Og vi skulle virkelig holde øjnene åbne for at se hvor vi placerede vores fødder. På vej ned af en trappe kom en slange lynhurtigt hen over trinene. Slangen var brun tynd, hurtig og meget lang, og så krydsede den stien hen over trappen med høj fart - jeg nåede desværre ikke at få noget billede af slangen. Det var først på vores vej ned af bjerget vi begyndte at se andre vandrere. vi havde på turen op af bjerget talt om, at det var underligt vi ikke havde set andre, men talte også om, at det måske var fordi det var så hårdt et trek for "almindelige turister". På vejen ned havde vi alligevel lidt mere overskud og varmen føltes ikke så varm. Så da vi nåede til natur reservatet gik vi lidt udenfor vores ordinære rute og tog et par afstikkere ind i reservatet.dette gav masser af gratis oplevelser, for Pludselig hørte vi fløjtene fra en papegøje og vupti, ovenover os sad der pludselig to papegøjer der halvvejs kissemissede - sådan så det ihvertfald ud.Vi gik lidt videre, satte os ned og nød stilheden af fuglefløjt, og pludselig vrimlede det også med kolibrier og andre små fugle. Jeg så at der flere steder var hængt nogle små skåle op i træerne, og heri søgte kolibrierne efter mad. På vores vej krydsede vi også en lille skilpadde. Da vi nåede til marinka vandfaldet hvor vi startede imorges, gik vi videre af den sti vi havde kørt på, da vi tig motorcykel taxien tidligere idag. Vi krydsede en del vand og gjorde stop ved oido del mundo, et lille vandfald hvor der var rig Mulighed for at bade. Rene smurte sig både ind i mudder, for dernæst at bade og skylle sig i vandfaldet. Jeg blev på bredden jeg krydsede istedet vandfaldet via de store sten, jeg havde nemlig intet badetøj med. Efter et besøg ved vandfaldet gik turen retur til Minca. På vej ind til byen stod en gadesælger og grillede forskellige spiselige lækkerier. Vi købte en colombiansk pølse og et brød inden vi fandt en motorcykel taxi op til la candallaria, en 101 år gammel kaffe og kakao farm, som lå et godt stykke oppe ad den anden bjergside, end den vi havde vandret op af idag. Skulle vi nå at se denne var det eneste mulighed inden solen gik ned.
Da vi kom op til kaffefarmen, var der desværre ikke flere kafferundvisninger idag, øv øv. Til gengæld kunne vi komme på cacao tur, og det takkede vi naturligvis ja tak til. turen startede med, at vi kom ud og så markerne. Mange af kakaofarmene i Minca prioriterer også bæredygtighed og økologisk landbrugspraksis. Dette inkluderer at man undgår brug af skadelige kemikalier og pesticider for at vedligeholde en sund jordkvalitet. Man måtte derfor heller ikke sprøjte sig med solcreme på farmens område.
Kakao er en vigtig afgrøde i Colombia og spiller en central rolle i landets økonomi. Alligevel er colombia kun verdens 10. Største producent af kakao. Efter guidens fortællinger om træerne, afgrøderne, deres udfordringer mm, skulle vi indenfor og være med til at bearbejde kakaobønnerne.
Først skar guiden en frugt op, så fik vi lov at sutte på en bønne. Dernæst viste han hvordan bønnerne så ud når de har lagt
Og fermenteret i en træboks i 6 dage. Dette er en vigtig proces for at få den rigtige smag i kakaobønnerne.
Efter bønnerne er fermenteret lægges bønnerne ud at tørre på træborde(i 8 dage). Dette kunne vi naturligvis ikke overvære, men til gengæld så vi hvordan bønnerne efterfølgende blev ristet.
Efter ristningen bliver de puttet i en maskine som tager skallen af og laver kakaonibs
Derefter bliver de malet og lavet til kakao pasta.
Vi fik lov at smage den ny lavede kakao pasta i rå form, det var ikke min favorit, ligeledes ej heller de nyristede bønner, jeg syntes de smagte bittert.
Efter disse processer lavede han noget kakao med pastaen og vand, som vi kunne smage, dette var stadig ikke min favorit. Efterfølgende spædede han vores kop kakao op med sukker og så skulle vi endnu en gang smage - det hjalp lidt, men blev først bedre i min smag, da drikken blev spædet op endnu engang, men nu med mælk. Der næst fik vi lidt historie fortælling om generationerne, og så blev vi smurt ind i en kakaomaske, som skulle være godt for huden. Vores guide afsluttede med at lade os smage nogle små chokoladestykker, som var lavet af den kakaopasta vi lige havde kværnet. Den havde han tilsat noget honning, mælkepulver kakao nibs og lidt havsalt og derefter puttet 10 minutter i fryseren. De smagte meget godt, men stadig lidt bitre i smagen. Efter en veloverstået kakao tour gik vi udenfor og nød den smukke udsigt ud over dalen og de omkring liggende bjerge - lyset var perfekt og solen på vej ned. Så vaskede vi vores masker af og hik hen til vores ventende chauffører, som skulle køre os retur til byen.
Da vi kom til Minca gik vi kort forbi en lille bar og fik en cocktail og en øl, men blev så enige om at vi hellere måtte komme tilbage til vores hostal, vi skulle jo overnatte i telt oppe på tagterrassen , og vi skulle have pakket og gjort vores taske klar til imorgen. Efter pakning gik vi under bruseren.
Vi var trætte og brugte, men blev alligevel enige om, at vi hellere måtte skynde os ned i byen og få et nærende måltid mad, så vi var klar til at hike 4 dage ind i junglen for at finde the lost city.
Nu er det sengetid og der kan gå flere dage inden i hører fra mig igen. Jeg har hverken strøm eller internet i junglen - see you soon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar