De sidste dage i Bogota

Jeg nåede heldigvis i bad idag førend de andre, som kom lige efter, så jeg var den heldige der havde varmt vand. Idag havde vi en stille og rolig morgen, og intet fast program. Vi skulle blot bruge dagen på sightseeing i Bogota. Først skulle vi dog flytte på et nyt hostel, da der ikke var et ledigt værelse for en nat mere. Men vi havde valgt et hostal, som stadig lå i la candeleria, så vi blev i den gamle hyggelige bydel, og så havde vi heller ikke  så langt at gå med vores store rygsække.

Jeg havde sat mig for, at det første sted vi skulle hen i dag, var til Plaza Bolívar. Plaza Bolivar er det centrale torv i Bogotá,  omgivet af vigtige samfundsmæssige og historiske bygninger.

På den nordlige side ligger Capitolio Nacional, dette er hjemsted for Colombias kongres. Modsat ligger Palacio de Justicia, som er retsbygningen i Bogotá.

Og på den vestlige side af pladsen har vi 

Casa de Nariño, som er præsidentpaladset. Modsat præsident paladset ligger Catedral Primada de Colombia, som er Bogotas hoved katedral. Da vi nærmede os pladsen var der rigtig meget politi og afspærringer, dog ikke afspærringer, som man ikke kunne komme igennem, men afspærringer hvor politiet tjekkede tasker mm. Om det foregår sådan til hver dag vides ikke, men det rr jo trods alt hjemsted for præsidenten i hans palads.  Det kunne selvfølgelig også være fordi det var fredag, eller måske kvindernes kampdag?! Der var ihvertfald konference i byen, og det  afspærringer flere andre steder også. Desværre havde vi ikke heldet med os idag,  for da vi kom til pladsen, var næsten alle bygningerne pakket ind, enten i sort net, eller i hegn. Og da vi kom ind i den store katedral, som jeg havde glædet mig til at se, var denne også pakket ind. Alle søjlerne og altertavlen var indhyllet i en form for hvidt papir, men skiltet "under rekonstruktion", Så det blev en hurtig visit rundt i katedralen og på det store torv. Det var halvkøligt idag, mon det var fordi vi havde levnet igår? For første gang havde René ikke spist op for mig 😂🫣 Efter besøget på Plaza Bolivar  trissede vi bare lidt rundt på må og få og kiggrde på byen, på alle de mange mennesker, gadeboderne og de små "usle" butikker. Det var et helt andet gade billede vi fik her i Bogota, end da vi var på San Andres Island med mærkevare butikker mm.

Vi kom forbi en kæmpe stor kirke

Iglesia de Las Nieves, officielt hedder den "Iglesia de Nuestra Señora de las Nieves", og er faktisk  en af de ældste kirker i bogota.  Kirken blev oprindeligt bygget i det 16. århundrede af den spanske kolonimagt. Det nuværende udseende er resultatet af flere renoveringer og genopbygninger gennem årene. kirken havde en elegant facade, i flere farver, og  smukke indvendige dekorationer og kunstværker, herunder malerier, skulpturer og religiøse artefakter, så der var da lidt at hente her i Bogota alligevel, når nu katedralen var under renovering.

Vi havde den første dag vi var i Bogota, krydset en restaurant, med en sjov grill med brænde, som så vildt lækker ud,  og havde aftalt, at den skulle vi besøge inden vi tog hjem. Det var nu ikke noget synderligt at råbe hurra for. Efter sen frokost,  begyndte det så småt at dryppe en smule, men ikke mere end, at  vi sagtens kunne gå rundt i gaderne og nyde alle indtrykkene. Efter en kort tur, endte vi med at gå på kaffebar, så rené kunne få en kop kaffe og et stykke kage.

Efter kaffepausen gik vi retur til vires hostel, vi trængte til et lille hvil inden vi skulle ud og have aftensmad.

Da vi havde spist orkede vi ikke mere end blot at gå retur til vores hostel, hvor vi tog et slag kort inden vi gik i seng .

Endnu en morgen uden planer... jeg keder mig og vil bare gerne hjem 😂

Uden planer stod den på afslapning på vores hostel hele formiddagen, inden vi gik ud i byen, for at brænde de sidste par timer af. Når man skal hjem, vil man bare gerne hjem.

Vi tullede rundt i de små gader i bogota, det er nok de mest kedelige markeds gader jeg har bevæget mig tundt i, og indeholder  stort set kun skrammel!

Inden afrejse var vi inde på en lille restaurant og få lidt frokost,  og dernæst gik vi tilbage til vores hostel, hvor vi fangede en taxa og pruttede om prisen inden han kørte os ud til lufthavnen.

Nu sidder vi oppe i Avianca vip lounge, og nyder vores backpacker lifestyle 😂😂

Vi skulle først have været herude kl. 15.00, men ankom allerede ved to tiden.  De anbefaler at man laver check in minimum 3 timer før afrejse. Vi rejser fra Colombia 18.20, men det check in vi havde hørt kunne tage meget lang tid tog kun 8 minutter...

Så med så lang tid i lufthavnen blev vi enige om at vi fortjente lidt luksus - bløde sofaer, lækkert mad, masser af god vin, kage, cocktail, kaffe og te.

Nu nærmer vores rejse i Colombia sin afslutning, og derfor vil jeg gerne rette en stor tak til alle mine dedikerede læsere, som har fulgt med mig på denne spændende rejse. Det har været fantastisk,  at dele mine eventyr og oplevelser med jer, og jeg håber, at I har nydt det lige så meget som jeg har. Tak fordi I har været en del af denne rejse, og jeg håber, vi ses igen på fremtidige eventyr!  

Hasta luego, Colombia!

 

From villa de Leyva to Bogota

 

 Idag havde vi bestemt os for, at vi ikke skulle have æg til morgenmad, så René fik noget yoghurt med blåbær, banan, æble og peberfrugt, og jeg fik en gulerod med peberfrugt og blåbær, det var virkelig dejligt med noget andet til morgenmad end røræg og brød. Jeg glæder mig til, at komme hjem , og få noget keffir til morgenmad.

Efter maden pakkede vi vores lille rygsæk og gik ud i den smukke by. Villa de leyva, er min favorit by, af alle byerne i Colombia vi har besøgt.

Her er en helt speciel og ubeskrivelig dejlig energi og ro. Og så er byen bare wauw... atmosfæren og de lokale er ualmindelige rare mennesker, og byen har en helt unik charme. Jeg kunne sidde timevis oppe på torvet og bare kigge ud over det brostensbelagte torv.

Da vi gik gennem gaderne efter vi havde været oppe på torvet, spurgte vi et par taxi chauffører om prisen på transport ud til 

El Infiernito" (Det lille helvede). Dette er et arkæologisk område beliggende cirka 5 kilometer udenfor  Villa de Leyva.  Stedet er en gammel Muisca ceremoniel plads, også kendt som et solobservatorium eller en astronomisk kalender. Vi fandt en taxi til rimelig pris og glædede os til at komme ud at se observatoriet.

Men vi blev nu slemt skuffede. 

Pladsen bestod af en række opretstående stenformationer, der eftersigende danner forskellige geometriske figurer og linjer, der er orienteret mod solens position ved solopgang og solnedgang på forskellige tidspunkter af året. Disse stenstrukturer fungerede som en slags kalender eller astronomisk observatorium for Muiscas, den indfødte civilisation, der beboede området før den spanske erobring.

Muiscas var dygtige astronomer og havde avanceret viden om solens og månens bevægelser, samt andre himmellegemer. De brugte El Infiernito til, at spore disse bevægelser og til, at bestemme tidspunkter for vigtige landbrugsaktiviteter og religiøse ceremonier.

Desværre er mange af stenformationerne på El Infiernito blevet flyttet eller ødelagt gennem årene på grund af menneskelig aktivitet og naturforhold. Men det arkæologiske område er stadig et vigtigt sted for forståelsen af ​​Muiscas kultur og deres avancerede viden om astronomi og tid. 

Alle disse stenformationer fik os til at gå og grine, og tage billeder af næsten hver og en. Jeg har set flere observatorier rundt omkring i verden, men aldrig med disse formationer. Alle de mange stenformationer lignede nærmest fallos symboler, og en slags fascination af de mandlige kønsdele, hvilket gav os en sjov og god start på dagen. 

Seværdigheden var hurtigt overstået og vi nød turen tilbage til Villa de leyva på gåben ad små veje blandt små landsteder.

Vi kom også forbi casa terracota.

Casa terracota er kunstnerisk og bæredygtigt projekt skabt af den colombianske arkitekt Octavio Mendoza Morales.

Casa Terracota er bygget helt af ler og er verdens største bygning i dette materiale. Vi indløste ikke entre derhenne men gik bare forbi.

Bygningen er et imponerende eksempel på organisk arkitektur og har en unik, skulpturel udformning med snoede former og buede linjer. Den blev opført over en periode på flere år og blev fuldført i 2012.

Da vi kom retur til byen gik vi op på plaza mayor og satte os. Rene fik en kop kaffe og jeg drak noget vand.  Dernæst gik vi ind i kirken heroppe og beundrede den store "guldbelagte" alter tavle.

Vi gik dernæst gennem de små gader og besluttede os for, at gå hen og købe en returbillet til Bogota, og så tage en sanwich med i bussen

Bus turen gik upåklageligt og hurtigt, indtil vi nærmede os Bogota, så begyndte aflæsning pg påstigning, som vi heldigvis havde været foruden de første mange kilometer.

Vi stod af på terminal norte, og skulle dernæst de sidste 15 kilometer ind til centrum med bybussen.

By bussen vi skulle med, kunne vi se havde sidste stop 1 kilometer før kabelbanen. Kabelbanen går fra 2600 meters højde op på toppen til Montserrat klosteret. Heroppe fra har man view ud over hele Bogota - så det blev vi enige om at gøre idag. Det passede med, at vi kunne tage derop, og se solnedgangen over Bogota

Montserrat-klosteret, eller "Santuario del Señor Caído de Monserrate", er et historisk og religiøst sted beliggende på toppen af bjerget Monserrate, som stiger majestætisk op over byen. Klosteret er et vigtigt pilgrimsmål, som ligger oppe i 3160 meters højde.

Klosteret er dedikeret til Virgin of Monserrate, en katolsk helligdom, der æres af millioner af troende fra hele verden. Ifølge traditionen udførte jomfruen mirakler for at helbrede de syge og beskytte de troende.

da vi kom op på toppen havde vi en fantastisk panorama udsigt ud over hele Bogota, og udsigten var betagende.

Området heroppe er stort, og vi valgte at gå crucifix stien rundt. Crucifix stien var ligesom den vi gik i salt kathedralen, hvor man følger Jesus' historie om korsfæstelsen. 

Imens vi var heroppe kom der pilgrimme med blomster. 

Mange troende foretager pilgrimsrejser til Monserrate-klosteret for at bede og søge guddommelig nåde. Nogle vælger at klatre op ad bjerget til fods som en del af deres religiøse praksis, mens andre foretrækker at tage kabelbanen ligesom vi gjorde. 

Da vi kom ned med kabelbanen, gik vi ned og fandt det hostel hvor vi havde efterladt vores store rygsække. Vi fik tjekket ind for dernæst at gå ud at få lidt at spise.

Vi er nu retur på vores hostel, denne her gang bor vi bare endnu længere væk fra det fælles toilet, så det er med at holde dig hele natten

Godnat! 

The salt cathedral and Villa de Leyva

Ahh idag startede morgenen med et varmt bad, det var dejligt, også selvom det var i fællesbadet på vores hostel.

Jeg lavede morgenmad, og dernæst pakkede vi de store rygsække, som vi havde fået lov at efterlade på vores hostel til imorgen. I aften ville vi nemlig ikke komme retur til Bogota at sove.

Vi havde bestilt gennem indrive taxi som skulle hente os kl. 8.00

Kl7.44 skrev han at bilen var i stykker, men tilbød os at vi kunne blive hentet af hans far senere. Dette afslog jeg, da det virkede lidt underligt, og så blev vi enige om bare at tage bussen op  til Zipaquirá. Vi skulle først med en bus fra vores hostel og hen til Terminal norte, hvor vi skulle skifte og så med en direkte bus op til zipaquirá. Det tog længere tid med bussen gennem byen og ud til busterminalen end det gjorde at køre op til Zipaquirá

Zipaquirá er en  lille by , der ligger cirka 50 kilometer nord for Bogotá. Heroppe ligger Catedral de Sal, der er en bemærkelsesværdig katolsk kirke, der  med sin usædvanlige beliggenhed indeni en saltmine, efter sigende skulle  være en af de mest unikke seværdigheder i Colombia.

Historien om Salt Katedralen begyndte i det 19. århundrede, da nogle minearbejdere begyndte at udvinde salt fra Zipaquirá-minen. I 1950'erne blev en lille underjordisk kirke bygget inde i minen, hvor minearbejderne og deres familier kunne bede og deltage i religiøse ceremonier. Den oprindelige kirke blev dog gradvist utilstrækkelig til at imødekomme antallet af besøgende, og i 1991 blev den gamle kirke lukket, og man på begyndte arbejdet på at bygge en ny og større kirke.

Den nye Salt Katedral blev indviet i 1995 og er et imponerende eksempel på arkitektur og ingeniørarbejde. 

Wauw siger jeg bare, det var virkelig noget af oplevelse.  Vejen ned til kirken var en fortælling omkring jesus og med udhuggede kors i saltformationer.

Kirken var udskåret ind i de massive saltformationer inde i minen og strakte sig over flere niveauer, og det niveau vi gik ned til var 180 meter nede under jorden.

Niveauet vi udforskede indeholdt en hovedkirke, flere kapeller og kors, samt en imponerende hall, nogle steder var der op til omkring 22 meter i højden.

Salt Katedralen et også et vigtigt religiøst og kulturelt centrum for både lokalbefolkningen og turisterne.  Der kommer folk hertil fra nær og fjern og bliver viet. Ligeledes kan man deltage i religiøse ceremonier og arrangementer, og hver søndag er der gudstjeneste. 

Katedralen og de tilstødende gange og rum var enorme, og hele saltminem strækker sig over et areal på 30 hektar.

Det var virkelig imponerende og der var gjort meget ud af udsmykningen hernede med lys, farver og video. 

Det var virkelig en unik oplevelse af at udforske en kirke, der er indlejret i naturlige saltformationer, atmosfæren og energien hernede var fantastisk.

Hernede 180 meter under jorden var en 3D biograf hvor vi var inde at se en video om saltminens opstandelse og tilstedeblivelse.

saltminen har været aktiv i flere århundreder og har været en vigtig kilde til saltproduktion i Colombia.

Den primære aktivitet i Zipaquirá-minen er udvinding af salt, som bruges til forskellige formål. Saltet fra minen anvendes hovedsageligt til fødevareindustrien, herunder til konserves, kødpreservering og til at salte forskellige fødevarer. Det bruges også til fremstilling af kemikalier, foder til husdyr og i industrien til forskellige formål.

Da vi var færdige nede i minen, kom man på et tog op og ud af minen. Lidt ligesom man ser i indiana jones, vores tog kørte bare ikke så hurtigt som man se vognene gør på film.

Sammen med entrebilletten havde vi valgt at tilkøbe en city tour i en bus, hmn..., det var der ikke så meget ved.

Vi blev kørt ned til Zipaquirá og rundt i byen. byen er en historisk by med en rig kulturel arv qua saltminen og har en lang historie, som vi også fik fortalt under visningen af 3d filmen.

Byen  har hjemsted for Muiscas, som var en indfødt civilisation, der beboede i området før den spanske erobring, og var det folkefærd som stod for udvindingen af saltminerne. 

Vi syntes dog ikke bus turen var så interessant, så vi sprang af bussen på en kæmpeplads ved en gigantisk katedral, som vi gik ind og udforskede. Denne var imponerende og meget anderledes indvendigt.

Dernæst satte vi os på en hyggelig plads og fik lidt frokost, inden vi gik ud og fandt en bus videre op til Villa de leyva.

Det gik ikke helt efter planen, for der var ikke flere direkte busser dertil.

Vi kom med en bus og stod af i en by hvor vi igen skulle finde en bus videre. Men her endte vi i en privat bil derop til sammen med 2 andre colombianere som også skulle til Villa de leyva. Så det blev en hyggelig tur med masser af samtale med 2 colombianere som var gode til Engelsk.

Vi nåede op til Villa de Leyva ved 5 tiden.. Villa de Leyva er en smuk historisk by beliggende i Boyacá-regionen. Byen er har en imponerende plads (torv), kendt som Plaza Mayor, denne plads er en af de største pladser i Colombia. 

Villa de Leyva og dens omgivelser blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1954 på grund af sin historiske og arkitektoniske betydning. UNESCO-mærkningen anerkender byens velbevarede koloniale arkitektur og dens rolle som et eksempel på spansk kolonialplanlægning i Latinamerika.

Da vi vandrede rundt i byen var lyset ualmindeligt smukt, og det fremhævede byens smukke koloniale bygninger den store plads. Vi satte os oppe på den store plads og nød den smukke solnedgang og den rolige atmosfære på pladsen. Her var stille på en skøn måde, og ikke alle mulige gøglere som vi havde stiftet bekendtskab til i mange af de andre byer. Da solen var gået ned blev vi enige om at tage hen til vores hostal og få lagt vires tasker og så trisse ned i den smukke by igen.

Vi gik retur til Plaza Mayor, og gik pladsen rundt, og kiggede på de smukke koloniale bygninger, restauranter, butikker og kirker, inden vi fandt et hyggeligt sted at spise.

Jeg fik en lækker tomatsuppe med avocado og ost, mums, rené et kæmpe t-ben.

Nu er vi lige landet på vores hostal, rene skal arbejde, jeg skal sove

Godnat og sov godt