Ahh idag startede morgenen med et varmt bad, det var dejligt, også selvom det var i fællesbadet på vores hostel.
Jeg lavede morgenmad, og dernæst pakkede vi de store rygsække, som vi havde fået lov at efterlade på vores hostel til imorgen. I aften ville vi nemlig ikke komme retur til Bogota at sove.
Vi havde bestilt gennem indrive taxi som skulle hente os kl. 8.00
Kl7.44 skrev han at bilen var i stykker, men tilbød os at vi kunne blive hentet af hans far senere. Dette afslog jeg, da det virkede lidt underligt, og så blev vi enige om bare at tage bussen op til Zipaquirá. Vi skulle først med en bus fra vores hostel og hen til Terminal norte, hvor vi skulle skifte og så med en direkte bus op til zipaquirá. Det tog længere tid med bussen gennem byen og ud til busterminalen end det gjorde at køre op til Zipaquirá
Zipaquirá er en lille by , der ligger cirka 50 kilometer nord for Bogotá. Heroppe ligger Catedral de Sal, der er en bemærkelsesværdig katolsk kirke, der med sin usædvanlige beliggenhed indeni en saltmine, efter sigende skulle være en af de mest unikke seværdigheder i Colombia.
Historien om Salt Katedralen begyndte i det 19. århundrede, da nogle minearbejdere begyndte at udvinde salt fra Zipaquirá-minen. I 1950'erne blev en lille underjordisk kirke bygget inde i minen, hvor minearbejderne og deres familier kunne bede og deltage i religiøse ceremonier. Den oprindelige kirke blev dog gradvist utilstrækkelig til at imødekomme antallet af besøgende, og i 1991 blev den gamle kirke lukket, og man på begyndte arbejdet på at bygge en ny og større kirke.
Den nye Salt Katedral blev indviet i 1995 og er et imponerende eksempel på arkitektur og ingeniørarbejde.
Wauw siger jeg bare, det var virkelig noget af oplevelse. Vejen ned til kirken var en fortælling omkring jesus og med udhuggede kors i saltformationer.
Kirken var udskåret ind i de massive saltformationer inde i minen og strakte sig over flere niveauer, og det niveau vi gik ned til var 180 meter nede under jorden.
Niveauet vi udforskede indeholdt en hovedkirke, flere kapeller og kors, samt en imponerende hall, nogle steder var der op til omkring 22 meter i højden.
Salt Katedralen et også et vigtigt religiøst og kulturelt centrum for både lokalbefolkningen og turisterne. Der kommer folk hertil fra nær og fjern og bliver viet. Ligeledes kan man deltage i religiøse ceremonier og arrangementer, og hver søndag er der gudstjeneste.
Katedralen og de tilstødende gange og rum var enorme, og hele saltminem strækker sig over et areal på 30 hektar.
Det var virkelig imponerende og der var gjort meget ud af udsmykningen hernede med lys, farver og video.
Det var virkelig en unik oplevelse af at udforske en kirke, der er indlejret i naturlige saltformationer, atmosfæren og energien hernede var fantastisk.
Hernede 180 meter under jorden var en 3D biograf hvor vi var inde at se en video om saltminens opstandelse og tilstedeblivelse.
saltminen har været aktiv i flere århundreder og har været en vigtig kilde til saltproduktion i Colombia.
Den primære aktivitet i Zipaquirá-minen er udvinding af salt, som bruges til forskellige formål. Saltet fra minen anvendes hovedsageligt til fødevareindustrien, herunder til konserves, kødpreservering og til at salte forskellige fødevarer. Det bruges også til fremstilling af kemikalier, foder til husdyr og i industrien til forskellige formål.
Da vi var færdige nede i minen, kom man på et tog op og ud af minen. Lidt ligesom man ser i indiana jones, vores tog kørte bare ikke så hurtigt som man se vognene gør på film.
Sammen med entrebilletten havde vi valgt at tilkøbe en city tour i en bus, hmn..., det var der ikke så meget ved.
Vi blev kørt ned til Zipaquirá og rundt i byen. byen er en historisk by med en rig kulturel arv qua saltminen og har en lang historie, som vi også fik fortalt under visningen af 3d filmen.
Byen har hjemsted for Muiscas, som var en indfødt civilisation, der beboede i området før den spanske erobring, og var det folkefærd som stod for udvindingen af saltminerne.
Vi syntes dog ikke bus turen var så interessant, så vi sprang af bussen på en kæmpeplads ved en gigantisk katedral, som vi gik ind og udforskede. Denne var imponerende og meget anderledes indvendigt.
Dernæst satte vi os på en hyggelig plads og fik lidt frokost, inden vi gik ud og fandt en bus videre op til Villa de leyva.
Det gik ikke helt efter planen, for der var ikke flere direkte busser dertil.
Vi kom med en bus og stod af i en by hvor vi igen skulle finde en bus videre. Men her endte vi i en privat bil derop til sammen med 2 andre colombianere som også skulle til Villa de leyva. Så det blev en hyggelig tur med masser af samtale med 2 colombianere som var gode til Engelsk.
Vi nåede op til Villa de Leyva ved 5 tiden.. Villa de Leyva er en smuk historisk by beliggende i Boyacá-regionen. Byen er har en imponerende plads (torv), kendt som Plaza Mayor, denne plads er en af de største pladser i Colombia.
Villa de Leyva og dens omgivelser blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1954 på grund af sin historiske og arkitektoniske betydning. UNESCO-mærkningen anerkender byens velbevarede koloniale arkitektur og dens rolle som et eksempel på spansk kolonialplanlægning i Latinamerika.
Da vi vandrede rundt i byen var lyset ualmindeligt smukt, og det fremhævede byens smukke koloniale bygninger den store plads. Vi satte os oppe på den store plads og nød den smukke solnedgang og den rolige atmosfære på pladsen. Her var stille på en skøn måde, og ikke alle mulige gøglere som vi havde stiftet bekendtskab til i mange af de andre byer. Da solen var gået ned blev vi enige om at tage hen til vores hostal og få lagt vires tasker og så trisse ned i den smukke by igen.
Vi gik retur til Plaza Mayor, og gik pladsen rundt, og kiggede på de smukke koloniale bygninger, restauranter, butikker og kirker, inden vi fandt et hyggeligt sted at spise.
Jeg fik en lækker tomatsuppe med avocado og ost, mums, rené et kæmpe t-ben.
Nu er vi lige landet på vores hostal, rene skal arbejde, jeg skal sove
Godnat og sov godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar