Idag var jeg spændt på at tjekke ind på Boato Hotel, som er et femstjernet hotel, jeg havde set et blog opslag omkring på youtube.
Jeg faldt over det ved et tilfælde, da jeg skulle finde en video om at bestige guatape stenen. Ja bestige er måske et voldsomt ord at bruge om den lille sten 😂 men kan ikke lige finde andet og bedre ord!
Liftet vi havde fundet fra Guatape by og op mod hotellet satte os af på hovedvejen, som løber mellem Guatape og El Penol, og så skulle vi selv gå de sidste 1,2 kilometer, ind ad den lille sidevej op til hotellet. Vi var godt pakket op, med masser af mad i taskerne, en dunk med 5 liter vand og vores store rejserygsække med ca. 14 kilo i hver. Derudover havde vi begge to også vores dagstur rygsæk, så vi fik en god træning til mullerne 💪 Da vi nåede op til receptionen, havde vi heldigvis nået, at få 15 kilometer i benene alt i alt for i dag, så det var ok at skulle synde senere idag 😝.
Og synde det skulle vi..!
Efter vi havde lavet check inn i receptionen på hotellet, gik vi ned til den lille bar nede ved vandet. Vi kunne først få vores tiny house kl. 15.00, så vi havde lidt over 2 timer, som skulle fordrives på hotellet. Men havde vi lyst var der både kajakker og sup board til fri afbenyttelse. Nede ved baren ved vandet købte vi en pina colada. Jeg ville sætte dronen op, så jeg kunne fotografere området.
Der gik max 10 sekunder efter den var lettet fra broen, så meldte den fejl og fare og faldt ned i vandet og sank, pis!
Den faldt i vandet helt inde ved bredden, så jeg lånte en pagaj, for lige at vurdere dybden, så ville jeg smide tøjet og hoppe i vandet og fiske den op. Der var temmelig dybt, og ikke hvad jeg havde forventet, sigtbarheden var dårlig, og jeg kunne ikke nå bunden med pagajen - nu var gode råd dyre.
Hmnn... kunne ikke rigtigt gøre noget, så Jeg gik retur for at drikke min pina colada, talte med bartenderen og fortalte hvad der var sket 🫣🫣
Der gik nok kun 5 minutter efter jeg havde talt med bartenderen, så kom der en ung gut, som hoppede ned i vandet, og vupti... så havde han fundet dronen 🙏🏻
Jeg stak den unge gut en stor seddel i drikke penge og sagde tak.
René og jeg sad og talte lidt om, at det da var en rigtig god start på luksusopholdet, not!
Vi gik retur op til receptionen og den lille restaurant, for René var sulten, som altid. Man kan dog spise og bestille mad hvor end end man ønsker at spise, her på hotellet, for alt bestilling kan laves via whats app, på strålende engelsk. Man må sige de har tænkt sig godt om, deres service var hurtig og velfungerende.
Da vi kom op til restauranten stillede vi vores dags tur rygsække på gulvet, ved receptionen, ligesom vi havde gjort med den store tur rygsæk, som de havde bedt os om. Deres concierge kører dem nemlig ned for os, i det hus vi skal bo, da vi skal bo på nogle stejle skrænter.
Jeg sad lige så stille og nød den betagende udsigt. Til den ene side stod Guatape stenen og strålede majestætisk med sine 200 meters højde, til den anden side var små bjerge med træer, palmer og buske, og så var det blå vand bare at se alle vegne. Her var smukt, og det var nemt at få tiden til at gå, alt imens René fortærede lidt mad.
Da René var færdig med at spise passede det med, at Conciergen sagde at vi kunne komme ned i vores Lar aqua deluxe som vi havde lejet. Vi fik hus nummer 9.
Conciergen læssede vores rejserygsække i sin lille vogn, for at køre dem ned til huset, og vi gik med ved siden af.
Jeg stoppede dog lige op og tænkte, de små dagstur rygsække var der ikke 🤔
Så jeg valgte lige at gå op, og retur til receptionen for at tjekke om vi selv skulle have taget disse med. For jeg vidste at når først vi kom i huset, så gad jeg ikke bevæge mig helt op til receptionen igen.
Men De var der ikke!?
Hmn... så havde de sikkert lagt i den lille vogn ude at jeg havde set dem!?
Men det gjorde de ikke!?
Nu var der total krise og stor forvirring hos hotelpersonalet og vores concierge!?
vores dagsturs rygsække indeholder nemlig alle vores personlige ejendele af værdi, pas, drone, ipad, lader til telefon og kamera, medicin mm.
Der var ikke afslapning og ro i det lille tiny house lige nu, og vi var nødt til allesammen
at gå retur til receptionen fo, at kigge en ekstra gang efter dem! Nu var gode råd dyre!!
Noget tydede på, at conciergen var kommet til, at pakke vores dagsturs rygsække i en taxi, med nogen af de gæster, som var tjekket ud imens vi havde været her!
Vi forudså nu at vores ferieplaner måtte muligvis skulle ændres 😱 uden pas var vi på den, og ville være nødsaget til, at rejse direkte videre til Bogota, til den Danske Ambassade, og få lavet provisoriske pas.
Personalet rendte forvirrede rundt med telefoner, talte med hinanden, slog alt muligt op på computeren... de var igang med at finde numrene, på de gæster som var rejst fra hotellet, samt kontakte de taxiselskaber, som de havde bestilt til, at afhente deres gæster. Rene og jeg sad bare og frygtede det værste 😱
Hvad er sandsynligheden for at lokalisere en taxi?!?
Sikke en start på vores ophold... først dronen, og nu vores tasker, det tog lige toppen af glæden, og det var svært at slappe af og nyde udsigten lige nu 😳
40 minutter senere, kom de heldigvis og sagde, at de mente vores tasker, var på vej i en taxi ud til Medellin lufthavn, og at en fra hotellet ville køre dertil og få styr på vores tasker 🙏🏻
Nu kunne vi i ro og mag trygt gå ned og nyde, hvad vi havde købt og betalt for, et døgn i naturen, på bjergskråningen, med stilhed, afslapning, egen jacuzzi og udsigt ud over vandet.
Vi åbnede en flaske hvidvin og fyldte vand i jacuzzien. Nu skulle der slappes af, og jeg skulle fordybe mig i den fortryllende panoramaudsigt udover det glitrende vand og bjergene. At ligge i jacuzzien, med en sådan udsigt, sø, bjerge, og frodig natur, danner et helt malerisk billede til hukommelsen.
At ligge her i vandet var fantastisk, jeg blev omsluttet af varme og velvære, og da vandet blidt omfavnede min krop, forsvandt taskestressen i mit hoved hovede i en beroligende strøm af bobler.
Mens jeg lå i boblerne og slappede af med et koldt glas hvidvin, blev dagen lige et my bedre, da jeg modtog en besked på whats app, at vores tasker nu var fundet, og på vej retur til boato hotel og os🙏🏻
Sidst på eftermiddagen kom de ned med vores tasker, og bad os kontrollere, om alt hvad der havde været i dem, stadig var der - det kunne vi bekræfte efter et kort gennemsyn.
Jeg havde taget morgenkåben i brug, og sad på altanen og nød solen inden jeg skulle ind og prøve den indbydende brusekabine.
Det var udstyret med glasvægge, så man havde naturen helt tæt, og så var der en kæmpe bruser med varmt vand. På væggen hang der både sæbe, shampoo og balsam, hvilket var luksus, når man rejser som backpacker og kun har minimalt med i toilettasken.
Ved håndvasken hang også en stor bøtte lækkert body lotion, så det var med at få smurt hele kroppen godt ind, og blive fugtet ned i mindste detalje. Creme er en af de mangler jeg har i min toilettaske, ihverfald i store mængder, det er kun solcremen jeg bruger ekstra plads på.
Det begyndte at blive mørkt, og vi sendte en besked på whats app om, at vi gerne ville have tændt op i grillen så vi kunne komme igang med madlavningen. Vi åbnede en flaske rødvin, så den kunne stå og ilte. Vi skulle have store bøffer til aften, og naturligvis også en god flaske vin. conciergen kom og tændte grillen, og i samme ombæring blev vi enige om, at han også ligeså godt kunne tænde det store bålfad til os, så vi kunne nyde flammernes knitren, imens vi lavede mad.
Jeg havde købt en kæmpe avocado, så først lavede jeg en yderst velsmagende guacomole, af den ene halvdel, med de få ingredienser vi havde, den anden halvdel skar jeg bare op til vores salat, bestående af tomateren,rødløg og hvidløg. Rene klargjordesine bagekartogler og noget cremefraiche med hvidløg mm.
Vi satte os ned og nød aftenen som den foldede sig ud. Efter mørkets frembrud åbenbarede der sig et spektakulært skue af stjerner der tændres på himlen. Det var et magisk syn, at sidde der og kigge op på himlen.
Vi kom først til at spise sent, det tog tid at lave kartoflerne på grillen, og jeg vil blot nævne, at det kød vi havde set frem til, var sejt som bare pokker 😂😂
Men at sidde her i en oase af ro velvære og kigge op på aften himmelen, nyde et glas rødvin og have udsynet til flammerne i bålstedet opvejede hurtigt den dårlige bøf - men tilbehøret var heldigvis perfekt!
Da vi skulle i seng, besluttede vi os for ikke, at benytte os af de elektriske gardiner. Alle vinduerne, som huset næsten kun bestod af, var nemlig udstyret, så man kunne mørklægge huset, hvis man havde brug for dette til, at falde i søvn eller for at sove længe.
Vi ville have fuld valuta for pengene, og den smukke udsigt skulle nydes!
Der er fuldmåne i morgen, så nattehimlen var fuldt oplyst, og man kunne se konturerne af bjergene og træerne når man lå henne i sengen, og kiggede ud af det store vindues parti for enden af sengen.
Jeg var tryllebundet da jeg faldt i søvn ❤️
Omgivet af naturens symfonier - fuglesang, vinden i trætoppene og vandets sagte rislen som fyldte jacuzzien vågnede jeg klokken 8.00.
Jeg gik ud på terrassen og sugede alle indtrykkene til mi, dernæst lagde jeg mig ned i det dejlige varme vand i jacuzzien, og lod stille og roligt søvnen komme ud af kroppen.
Vi modtog en besked på whats app, at vi kunne skrive når vi ville have morgenmad.
Det ville vi ved nitiden, så jeg æg og vafler, rene bestilte pandekager og æg. Der var virkelig et højt service niveau og ved nitiden kom de med den lækreste morgenmad, kaffe te og juice, som vi sad i vi dues åbningen og nød i fulde drag.
Efter morgenmaden var det med at benytte sig af det lækre brusebad igen... hvem ved hvornår vi igen kan få et varmt bad?
Efter mit bad lagde jeg mig tryllebundet af den smukke udsigt, ned i sengen. Mens jeg lå her i sengen kom fuglene bare trippende ind, og spiste rester fra viores tallerkner. Dernæst gik de bare på observation rundt på gulvet for at se om vi havde efterladt nogle krummer et sted.
Kl. 11.50 kom conciergen og hentede vores bagage og kørte det op i receptionen.
Hotellet havde inviteret os på en surdejs pizza til frokost, som kompensation på vores forsvundne tasker igår.
Så inden vi blev hente af vores indrive lift fik vi noget lækkert frokost.
Vi var blevet enige om at tage en "taxi" retur til Medellin lufthavn, istedet for at gå ned til hovedvejen for at vente på en bus. Vi kunne jo ikke regne med et bestemt tidspunkt for bussens ankomst, og vi kunne også risiker, at bussen vat helt fyldt af passagere, når den kørte fra guatape og op mod os, og så ville vi skulle stå op hele vejen, og det ville ikke være at foretrække, for turen i bjergene er en rigtig rystetur.
Vi havde stadig lidt luksus i kroppen 😂
Vi skulle flyve fra den store lufthavn i medelin, som ligger 30 kilometer fra byen, så det var dejligt nemt for os, da den lå tættere på os end den inde i byen, som vi var ankommet til. Det havde været lidt køligt fra morgenstunden og Rene Voldborg havde været igang med at tjekke vejrudsigten. Så vi havde iklædt os lange bukser, sko og langærmet uldundertrøje, det var lidt for varmt, her i Medelin, men vi var jo på vej mod Anfes bjergene, så temperaturen skulle gerne falde.
Men var glad for at jeg havde mine nye Lundhags bukser på, for de kunne lynes op flere steder, så man kunnekøles en smule ned.
Faktisk vidste vi ikke engang, om vi kunne få et fly fra medellin til pereira, for vi havde forsøgt at booke flybilletter online på nettet, 3 gange uden held.
Rene var bekymret, men jeg tog det ikke så tungt. Som jeg sagde til rene, "herre gud der er helt sikkert et Latam kontor i lufthavnen hvor vi kan købe 2 billetter ved henvendelse til skranken." Og det var der heldigvis mulighed for - de kostede dog 90.000 mere end på nettet, men det var ok, det vigtigste var at vi fik et fly.
Rene havde proklameret, at han ikke ville til Cocora Valley hvis vi skulle med bus fra Medelin, det tog nemlig 8,5 time.
Fly tog 55 minutter fra Medellin til Pereira, og i Pereira og til Cocora valley to det ca en time i bil.
Vi havde igen bare booket en indrive bil. Pris 100.000 men så var det direkte og næsten med det samme vi kom dertil.
Det viste sig dog, at vi skulle vente 40 minutter på chaufføren, og at chaufføren så ikke kunne køre ind i lufthavnen, så vi måtte gå ud derfra og ned på hovedvejen - det var kun 50 meter, så det gik heldigvis.
Vi havde nær ikke fundet vores lille hotel og de 2 døde piger som gav os et indrive lift var uundværlige.
Vi er nu fremme 🙏🏻
Vi ses imorgen, lad os håbe solen skinner så vi kan komme ud og se de høje vokspalmer 😍
Ingen kommentarer:
Send en kommentar