At være tilstede

"En vellykket rejse er en returbillet til erfaring"

Det håber jeg så sandelig Thorkild Hansen har ret i...

Må desværre som mor erkende, at jeg i en fortravlet og hektisk hverdag,
med mange fokuspunkter godt kan glemme, at være nærværende og tilstede
med mine børn.
Men børn, kræver at man er tilstede og nærværende og det er derfor en af
de største udfordringer ved at have børn. Som mor er jeg nødt til at leve
op til dette!

Med "vores" ferie, ungerne og min,  håber jeg at udnytte og forbedre min evne
til, at være tilstede i nuet og rette min fulde opmærksomhed på mine dejlige børn.
Vi skal holde fokus på hinanden og ingen andre. Ingen mobiltelefon, intet arbejde,
intet stress og ikke noget som lige hurtigt skal overstås inden aftensmaden...

Nuet er den eneste tid vi har og den eneste tid vi kontrollerer - der er ingen garanti
for hvad morgendagen bringer.

Derfor skal livet ikke være noget der sker, mens jeg har travlt med alt muligt andet...
For pludselig er ungerne blevet store og flyttet hjemmefra...

Forleden talte jeg med en gammel bekendt om hendes rejseoplevelse på Bali med
mand og børn. En af hendes oplevelser gik dybt i min bevidsthed.
Hun fortalte hvordan denne ferie fik øjnene op for deres travle hverdag hjemme i
lille DK. Hvordan børnene afspejlende sagde; " kan vi ikke lige hurtigt gøre dette,
eller lige hurtigt dette her?" - Er det sådan vores børn ser os, sagde hun?
Men med fokus på nærvær og afslapning på ferien, genfandt de alle tilstedeværelsen
i nuet med hinanden.
En oplevelse for livet hun ikke ville være foruden.

Håber at Emma, Victor & jeg kommer beriget hjem fra fjernøsten, som en stærkere
familie, fuldt opladet af ny energi og masser nærvær. Og at vi fremadrettet hviler i os
selv, som en stærk familie der udstråler styrke og imødekommenhed overfor vores
omgivelser.

Vores ferie bliver et eventyr.... har du måske læst et eventyr uden en lykkelig slutning?



Kommentarer

  1. Nu brændte sovsen på, fordi jeg blev grebet af teksten. Du kommer selv og gør den gryde ren! :-)

    SvarSlet
  2. Kog den med en halv opvaske tabs, så er problemet løst og gryden er ren ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Arriving Barranquilla

Stayover at Boato Hotel - 5 star luxury at Guatapé

Hiking los Pinos