Bye, bye Singapore

Idag var vi forholdsvist tidligt oppe fordi vi skulle rejse hjem til aften, have pakket alle vores ting og derefter ud på Sentosa og besøge det vildeste vandland.
Desværre blev vores planer brat ændret, da vores pas var sporløst forsvundet fra vores værelse.
Normalt har vi altid haft vores pas i en lomme i den ene taske, men fordi vi var blevet tilbageholdt ved ankomst til Singapore og skulle vise vores pas hele tiden, havde vi lagt dem i en lille pose med vores vand og kiks.
Denne pose samt alt vores bagage og andre små poser havde vi sat på gulvet på vores værelse langs hele væggen. Eftersom vi havde meget vådt tøj også pga. Havvand og høj luftfugtighed har vi pakket i poser af flere omgange, disse er ved hvert ophold på hotel blevet taget op for at de kunne luftes. Derfor var vi også ude ved rengørings personalet hver dag og bede dem lade være at gøre værelset rent, men kun skifte håndklæderne. Igår bad vi så vores housekeeper om at tømme skraldespanden som vi ville sætte frem. Da vi kom hjem om aftenen talte vi godt nok om at hun da vist havde ryddet op på værelset også. Det viste sig at være rigtigt, og måske lidt for godt! For posen med vores pas var væk... Heldigvis havde vi jo god tid, og skulle først være i lufthavnen til 18.25, men må nu indrømme at vi blev en smule svedt. Hotellet fik kontaktet konsulatet for os og jeg talte med general konsulen, som beroligende os og heldigvis var på kontoret idag. Hun forsikrede os om at hvis vi kunne få en politi rapport inden kl. 14.00, møde op med 2 pas FOTO af hver og 600 Singapore dollar, kunne de nå at udstede provisoriske pas til os. Hotellet fik kontaktet politiet og der kom 2 efterforskere ud og tjekkede om passet måske hang i loftet ;-)
Derefter skulle vi på politistationen, hvilket tog lidt tid. Og i Singapore kan man kun melde noget stjålet hvis man anklager en bestemt person. Med politi rapporten i hånden tog vi til den danske ambassade og fik udstedt nye provisoriske pas.
Pyh, så kunne vi slappe af, men det meste af dagen var desværre gået og vi kunne ikke nå i vandland. Vi fandt en lækker is cafe og derefter gik vi en tur på Starbucks, inden vi tog tilbage til vores hotel. Personalet var ualmindelig søde da vi kom retur, og selvom vi var tjekket ud, fik vi håndklæder og lov til at gå op i poolen til vi skulle ud til lufthavnen. Vi tog afsted i ekstra god tid, hvilket viste sig at være godt tænkt. For med manglende visum og kun provisorisk pas, tog det ekstra tid ved alle skrankerne og ekstra folk blev tilkaldt. Vi røg over til immigrations kontoret og jeg kunne jo så fortælle dem, at de havde en sag liggende på os og han kunne slå op at vi var rejst ind i landet den 28. juli, for der var vi nemlig blevet anholdt og tilbageholdt i 3 timer. Da vi fortalte dette, gik der kun kort tid, så havde de kopi af vores pas og resten af papir gangen og kontrollen i lufthavnen gik smertefrit.
Efter lidt aftensmad sidder vi nu klar til boarding til Dubai og derefter videre hjem...
Vi glæder os og ungerne savner deres far <3
Vi har alle 3 bestilt store møgbeskidte bøffer, Emma små nye kartofler og jeg en omgang salat som Henrik ar lovet os at servere.
Danmark vi glæder os til at se jer :-)













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arriving Barranquilla

Stayover at Boato Hotel - 5 star luxury at Guatapé

Hiking los Pinos