Så er turen ved at være til ende og vi nåede til Kuala Lumpur.
Tirsdag eftermiddag blev brugt ved poolen med leg og hygge.
Ungerne nød det kølige vand og hyggede sig som altid med store smil om munden, når der er badevand i nærheden.
Sidst på eftermiddagen tog vi metroen ind til china town. Ungerne havde snakket om alle de ting de skulle købe, de sidste par dage.
Ligesom sidste år sagde jeg til dem, at vi ikke bare skulle købe hos den første og bedste. Vi blev dog alligeve grebet af stemningen et sted og der blev købt gaver og de ting vi skulle have, For at finde ud af at vi kunne have sparet nogle skillinger, hvis vi havde gjort, som først aftalt!
Vores ynglings restaurant blev besøgt, men efter at have ventet 20 minutter på kokken, gik vi ned og fandt et andet sted at spise.
Den anden sidste aften skulle bruges på hygge, så ungerne fik Moctails på en cafe, og sad og fnisede over navnet på deres valg "pussyfoot".
Klokken elleve trængte vi alle til at komme i kassen og få benene lidt op.
Onsdag morgen kunne vi sove længe og der var intet vækkeur der skulle vække os.
Alligevel vågnede vi forholdsvist tidligt.
Victor og jeg tog en dukkert i poolen, inden morgenmaden.
Efter morgenmad, tog vi endnu engang metroen ind til chinatown.
De sidste større indkøb skulle klares.
Der var ikke ordentligt åben endnu alle steder. Vi kunne dog få strømper, underbukser etc.
Da hænderne var fulde vandrede vi gennem Kuala lumpurs gader, mod Petrona twin tower og et shoppingcenter med Apple store.
Vi havde en indkøbsliste fra bedste og Andreas som skulle ordnes.
Tårnet var kendt og vi kunne vise Thomas de rigtige steder at stå, for at komme til at tage billeder. Vi ofrede dog ikke penge på endnu en tur op i det høje tårn.
Vi gik mod metroen og tog hjem på hotellet med alle vores pakkenelliker.
Vi fik styr på bagagen og så var det ellers en tur ned i den kølende pool.
Der manglede stadig et par indkøb og et restaurant besøg på "den gode restaurant". Derfor tog vi metroen til china town for at få aftensmad.
Vi var dog alle noget skuffede over maden og blev enige om, at det med at komme tilbage et år efter for, at få noget at spise, man har fået året tidligere, kan være farligt!
Karryen brændte i munden og der var næsten ingen kylling i sovsen.
Vi gik ned på markedet igen for at brænde de sidste malaysiske ringet af og så var det ellers hjem i seng.
Trætte i hoved, ben og fødder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar