Vi gik ned på cafe Arthur for at få morgenmad, Emma skulle have sine vafler og jeg skulle have æg.
Til morgenmaden fik vi ellers noget af en overraskelse!
Det Water resort vi havde været ude at dykke ved på vores 1. dag på Mabul Island havde været udsat for pirateri og kidnapning.
En betjent og en pirat var død, og en anden betjent savnes stadig. Det er uvist om han er i piraternes varetægt.
Da jeg lå syg på værelset, undrede jeg mig også over at der landede og lettede helikoptere hele tiden, på en så lille ø, som ikke engang har et lægehus.
Det var eftersøgningen af den manglende betjent.
Øerne omkring Semporna har været plaget af fillipinske pirater, som kidnapper rige turister. Nogle af dem som er blevet frigivet igen, har dog udtalt sig at de var blevet behandlet nogenlunde og fået kaffe og te.
I semporna og på øerne kan det mærkes på pengepungen. Omsætningen og dykkere er faldet med op til 30 %
Jeg havde dog godt hørt det med kidnapningen, men havde samtidig også fået fortalt, at man bare skulle holde sig væk fra de dyre resorts, hvor alle de rige turister bor.
Vi lod os ikke mærke med det og var stadig klar på nogle nye og spændende dykkeroplevelser, denne gang på Sipadan.
Da båden lagde fra havn, trak vejret op. Himlen blev sort, bølgerne tog til og så piskede regnen ned.
Vi blev alle drivvåde i båden, fra yderst til inderst!
Jeg trøstede mig med at det tog en time at sejle til Sipadan, så til den tid ville uvejret være væk. Imens vi har været i malaysia, har det aldrig regnet i mere end 1 time af gangen.
Men denne gang skulle det åbenbart ikke være sådan, uheldigvis!
Uvejret tog til, og bølgerne blev højere og højere og vandet stod ind over båden.
Da vi nåede frem til Sipadan og pga uroen i havet, kunne båden ikke sejle ind som normalt og vi måtte svømme i land.
Vi fik en kort briefing og så var det bare med at komme ud og ned under havets overflade for at få varmen.
Sigtbarheden var nedsat og strømmen var stærk.
Alligevel lykkedes det os at se flere hajer og skildpadder.
Emma var temmelig cool og tog sig ikke af hajerne.
Så var hendes 1. møde med hajer overstået.
Vi kom ind til land igen, kiggede på himlen, men vejret så ikke ud til at ændre sig, desværre.
Vi fik lidt varmt at drikke, overholdt vores overflade tid og så så vi ellers frem til at komme ud i det varme vand igen.
Det var koldt på land, vind og regn piskede ind mod vores kroppe og alt vores tøj lå drivvådt ude i båden.
Trods vejret og den nedsatte sigtbarhed, var det et helt fantastisk dyk.
Vi dykkede på mid reef, som lå lidt i læ og sikke et syn der mødte os!
I vandet, i overfladen, på bunden og på korallerne vrimlede det med green turtles og hawksbill turtles, den lidt sjældnere slags.
Da vores dykkerinstruktør havde talt de første 30 styk opgav han at tælle.
På dette dyk så vi også hajer, både Grey reef shark og Whitetip shark.
I en lille hule på bunden var der en stor moræne.
Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at dykke nede i mørket og kigge op på alle de skygger af skildpadder over os.
På øen fik vi lidt at spise, vi frøs og blev spurgt om vi ville dykke mere. Selvfølgelig ville vi dette!
Vi hoppede ned i vandet ved barracuda point og landede i en kæmpe stime Jack fisk.
Strømmen var ualmindelig stærk og det var med at holde godt øje med hinanden under vandet.
Det vrimlede igen med hajer, skildpadder, farverige fisk og koraller.
Vi var mætte af dykning nu, nok mest fordi at det var koldt.
Da vi kom op af vandet havde både vind og regnen lagt sig.
Sejlturen hjem var noget bedre end turen ud. Vi frøs stadig, for vores tøj var stadig drivvådt.
Vi skulle skynde os hjem, have logget vores dyk og så på hotellet og have pakket vores ting.
Vi skulle til Tawau og overnatte og herfra går turen videre til Kuala Lumpur imorgen.
Internettet er så dårligt at i må vente med billeder til imorgen - her er lige et par appetitvækkere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar