Idag har stået på afslapning, vi er godt brugte efter et travlt program.
Vi tog det stille og roligt imorges og havde ikke så meget på programmet. Vores New York Passes er blevet brugt fuldt ud, og status er at vi pr. person har sparet 142 dollar total i entre og gebyrer til div. attraktioner, så det kunne godt svare sig at købe kortet.
vi tog metroen ned til Highland park. En gammel jernbane, som er lavet om til en gangsti hævet over New Yorks gader fra West 34.st til West 14. St. Det er en flittigt besøgt park, som udelukkende drives på frivilligt basis. Der var rigtig mange mennesker, både på gangbroerne og på de mange bænke og solvogne langs strækningen. Det var en hyggelig og anderledes tur. Må sige at det er opfindsomt og en super god ide at lade græs og planter gro mellem de gamle togskinner og så lave et dejligt grønt område hvor New yorkere og turister kan færdes. Vi gik ned forbi Meatpacking distrikt i Greenwich village og besluttede os for at gå ned forbi Robert De niro's hotel, i håbet om at vi måske ville få øje på ham, uden held - desværre.
Derefter tog vi metroen op til Metropolitan museum, hvor vi ville se van Gogh udstillingen - en skuffende oplevelse med kun 4 billeder! Vi kiggede hurtigt nogle af de store sale med de andre udstillinger igennem og besluttede os for at gå op på rooftop terassen og nyde den gode udsigt udover Central Park og det dejlige solskinsvejr.
Det skulle vi aldrig have gjort, trætheden overmandede os og vi blev enige om at slentre gennem Central Park hjem, ned forbi strawberry field igen idag, for at se om vi skulle være heldige at få et billede af "Imagine" sten relieffet på jorden. Herefter gik det forbi Starbucks og så hjem og hvile os et par timer, inden vi skulle ud og spise.
Efter vores indiske måltid gik vi hjem over Timesquare hvor de nøgne cowboys gik rundt for st tjene en skilling. 2 gange idag, var vi så heldige at komme på "the kissing" skærmen, men hjertet blev desværre ikke lavet på os.
Nu ligger vi på hotellet og slapper af. Restituerer i krop og sjæl!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar