Imorgen går turen til Barcelona/Montserrat, hvor jeg skal mødes med en gruppe af de fantastiske mennesker jeg mødte på min tur til Caminoen sidste år.
Jeg priser mig hver dag lykkelig for de mennesker jeg har omkring mig og glæder mig over at venskaber på tværs af landegrænser, som stadig holder, trods aldersforskelle.
Heldigvis er Theo i vores gruppe en ualmindelig god iværksætter af ture til vores sammenhold og spændende oplevelser og udfordringer. Theo er primus motor for denne formidable tur. Af hjertet tak til #Theodor C. Linstov Lindekær, som er et livs stykke uden lige og en ung mand som er beundringsværdig for sin tilgang til livet og sin positivitet og smilende væremåde. Noget mage mennesker kunne lære af.
Planen er at overnatte i Barcelona torsdag aften, for fredag morgen, at sætte kursen mod Montserrat.
40 kilometer norvest for Barcelona ligger klostret Montserrat. Montserrat er også et bjerg i Catalonien.
Oversat betyder Montserrat det Det savede bjerg. Bjerget er ca. 1200 meter højt og er en del af den kystnære katalanske rækkevidde. Hovedtopperne er Sant Jeroni, Montgrós og Miranda de les Aguelles.
Mennesker er søgt til disse bjerge langt tilbage i tiden. Romerne indrettede et tempel til Venus på dette sted. Siden blev bjergene erobret af maurerne, men i år 875 blev Montserrat befriet fra de muslimske erobrere, og der blev opført et kapel i år 888 for Jomfru Maria.
Omkring år 1030 grundlagde man et benediktinerkloster, Abadia de Montserrat, som i flere århundreder spillede en vigtig rolle i Cataloniens religiøse og politiske liv. Den sorte Madonna befinder sig på Montserrat og tiltrækker hvert år millioner af turister både med og uden religiøs baggrund.
Under frihedskampen mod Frankrig og under Carlistkrigene blev klosteret delvis ødelagt, men det er senere blevet genopbygget.
I dag er Montserrat et vigtigt pilgrims- og turistmål. Montserrat er et ideelt sted til en tiltrængt pause fra den travle hverdag i storbyen.
Vi kommer til Montserrat med vandrestøvlerne, for at tage turen op af det spektakulære bjerg med den storslående udsigt og de fantastiske vandrestier.
Læs med på bloggen om den spændende tur...
Vi ses
Ingen kommentarer:
Send en kommentar