mandag den 13. marts 2017

Im in love... In Santo Domingo

Jeg vågnede ved syvtiden og gik ned for at spise morgenmad på hotellet, som var inkluderet i prisen. Man kunne vælge mellem toastbrød eller pandekager. Jeg valgte pandekager og nød en kop te imens jeg fik skrevet et par postkort. Efter morgenmaden satte jeg mig i hængestolene og fik overstået dagens spansk undervisning med duolingo. Efter undervisningen gik jeg op på værelset og hentede mit kamera og gik i receptionen og bestilte en uber taxi via internettet. Jeg havde besluttet mig for at tage ud til Los tros ores, de tre øjer som de hedder på dansk. Det er et afspærret område midt imellem 2 store hovedveje inde midt i Santa Domingo by. Området består af et stort hul med kalkstensgrotter og vild natur, Det store hul har endvidere 3 små grotter nede midt i den store grotte. Naturen har for flere tusind år siden udformet 3 grotter med hver deres lille "sø". Heraf navnet de tre øjer. Derudover er der en 4 sø, denne er den eneste som man kan oppe fra området når man går rundt i det. Det ligger smukt dybt ned omkranset af træer, lianer og palmer. En trappe fører ned midt i grotten, hvor der så yderligere er 3 trapper som går ud til hver deres lille grotte med vand. Den 4. sø kan man komme ind til gennem et af øjerne. Man sejler med en lille tømmerflåde ind gennem den ene af grotterne og bliver sat af i en stor drypstenshule man så vandrer igennem ud til det de kalder den 4 sø. Tømmerflåden bliver drevet ved håndkraft og reb, så man på den måde trækkes gennem vandet i grotten over til den anden side og tilbage igen. Det var nogle smukke og imponerende drypstenshuler,  tænk at de bare ligger inde midt i en storby som en lille oase midt imellem 2 meget trafikerede hovedveje som  ligger i den "tarvelige" og farlige del af Santo Domingo. Entréen ind i området er kun 100 pesos og turen med tømmerflåden Koster 25 pesos. Alligevel står der guider udenfor og prøver at sælge en guidet tur i området inkl. "Bådtur", som reelt er en tømmerflåde til 25 dollars pr. Person. Jeg ville føle mug meget snydt hvis jeg havde sagt ja tak til en sådan tur.

Jeg synes LOs tros ores er et must See hvis man har tid på sin tur til Santo Domingo. Ikke langt fra de tre øjer ligger Faro al Colon, som jeg havde besluttet at aflægge et visit på tilbagevejen. Så jeg hyrede derfor en motorcykel og tog turen bagpå derhen. Faro al Colon er efter sigende her hvor Colombus' jordiske rester ligger begravet i følge dominikanerne. Der er godt nok lidt strid imellem italienerne og spanierne om, hvem der reelt har colombus' jordiske rester.

Ihvertfald er Faro el Colon et betonmonument bygget som et kors, med 4 indgange fra hvert sit verdenshjørne. I midten af korset hvor den vandrette og lodrette del krydser hinanden ligger et sakrofæ, der efter sigende skulle indeholde Columbus' knogler. Tiltrods for at der ikke var åbent fordi det var mandag fik jeg alligevel næsten set alt hvad der var værd at komme efter her, eftersom en stor del af bygningen er åben og man derfor kan kigge ind. Efter besøget her kørte jeg med en taxi tilbage til byen hvor jeg gik lidt rundt og nød de mange spændende indtryk som denne by byder på. Jeg gik igennem China Town, mest for at finde ud af hvor den bus jeg skulle med videre imorgen afgik fra. Herefter gik jeg forbi en lille Tobacco producent og så hvordan de rullede cigarerne. 

Det er jo en større videnskab, med det tobaks rulleri! Men nu er der ihvertfald provianteret cigarer til min fætter.

På tilbagevejen kom jeg forbi et supermarked og fik handlet lidt ind til frokost, aftensmad og morgenmad. Herefter gik jeg tilbage på mit hotel og lavede lidt frokost. De har de bedste og største avokadoer herovre som jeg nogensinde har fået.

Da jeg havde spist gik jeg afsted igen, ud for at nyde den smukke gamle bydel, som faktisk også er på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer. Her er virkelig spansk koloni for alle pengene og jeg er dybt forelsket i denne smukke bydel og stemningen. Den gamle bydel er dog overhængende med elektriske ledninger som hænger overalt oppe foran mange af de smukke huse, men på en eller anden måde er det meget komisk og da også nævnt som et must ser i flere rejsebøger. Jeg fik set gamle monumenter, museer, cathedraler og gamle bygninger.

Jeg nød stemningen på torvet i byen hvor det emmede af liv og caribiske rytmer. Her blev spillet skak, dam og domino. Dominikanerne går meget op i deres spil og laver store interne turneringer. Der blev pudset sko og danset mellem duerne på torvet foran Columbus, det var virkelig betagende. Dagen fløj afsted og inden jeg fik set mig om var det blevet mørkt. 

Jeg gik lidt rundt i gaderne,købte et par souvenirs, Tiltrods for at der kun var skrammel, men et eller andet skal jeg jo have med hjem til ungerne. Jeg satte mig på en cafe og fik en cocktail og nød synet af alle de spændende mennesker som gik forbi. Jeg er glad for at jeg besluttede mig for at blive en dag ekstra idenne fantastiske by. Efter kun 2 dage i storbyen kunne jeg så nemt som ingenting bosætte mig her - har ihvertfald fået rigtig mange "i Will be your friend, come and stay with me" tilbud fra diverse indfødte mandlige republikanere, men jeg foretrækker nu stadig en helt bestemt lækker mand hjemme i DK, han er ikke sådan at hamle op med...





















































































Ingen kommentarer:

Send en kommentar