Exploring the pool
Morgenstund hatfuld i mund, og tiltrods for at det var blevet sent igår vågnede vi tidligt. Solen var ved at stå op og jeg gik ud på altanen og nød den smukke solopgang,
Ved ottetiden gik vi ned til pool området og fik lagt vores håndklæder i første parket, derefter gik vi op for at nyde et veldækket morgenbord i restauranten.
Efter morgenmaden stod den på afslapning, solbadning og backgammon ved poolkanten.
Desværre er internettet så dårligt hernede og stort set kun Tilgængeligt oppe i lobbyen, så alt hvad der har med arbejde at gøre er desværre i stilstand.
Solen varmede lækkert og vinden havde lagt sig fuldstændigt, det var ihvertfald ikke idag vi ville få mulighed for kitesurfing.
Ved halv to tiden gik vi i restauranten ved poolen og nød en lækker frokost.. selvom frokosten skulle spises på samme restaurant hver dag var det til gengæld super lækkert mad, fordi udvalget var forskelligt fra dag til dag. Med maven fuld gik vi tilbage til poolen et stykke tid. Efter en lille times tid gik jeg op på værelset og hentede mit kamera og mine vandre sandaler og gik en tur udenfor hotellet på gåben ind mod byen. “Naturen” her i Hurghada er ikke så interessant som jeg er vant til. Der var ørken til den ene side og store luksus resorts til den anden side. Jeg nåede frem til en gade med alverdens butikker og brugte en times tid på at gå og nyde alle de egyptiske indtryk og anmassende sælgere inden jeg gik tilbage til Rene, som lå og slikkede sol og nød musik ved poolen.
Da jeg var retur ned kun et stk. indkøbt sol olie, trak vi i løbetøjet og tog en tur på stranden i løbesko og solnedgang. Det var dejligt at få rørt sig, nu hvor den havde stået på afslapning det meste af dagen.
Efter løbeturen var det vist tiltrængt med et bad, inden vi skulle på det aftalte besøg på den indiske restaurant, vi kom sent ud at spise men det var virkeligt lækkert og der var bestemt intet st klage over. Synes ofte at indiske restauranter i Danmark er med nedadgående standard, men her i Egypten kunne restauranten nemt få 5 stjerner med en pil opad.
Da vi var færdige med at spise var vi begge trætte og enige om, at vi godt kunne gå tidligt i seng.
Så allerede inden klokken elleve lå vi pænt på værelset og puttede... vi krydsede fingre for blæst til kitesurfing imorgen
Følg med og se om vi er heldige
Kommentarer
Send en kommentar