Walking on ny Owen - Kap Verde part VIII

Jeg er åbenbart meget morgen menneske hernede i Afrika 😂 for igen vågnede jeg før seks 😱 så jeg lå og sorterede mine billeder som jeg havde taget igår, og besluttede mig for, at stå tidligt op og tage ned på den gode wifi cafe, som jeg havde været på forleden dag. Så ville jeg medbringe min ipad og håbe jeg kunne få uploadet et par billeder til bloggen her. 

Var ved cafeen lidt i otte. De skulle åbne klokken otte, men det gjorde de bestemt ikke - deres motto her på Kap verde passer meget godt “no stress”, for personalet tullede bare rundt, fejede lidt og rettede på hynderne, istedet for at lukke op og invitere de kunder ind, som allerede stod og ventede ude på gaden. Om der var så mange kunder her fordi maden var god, eller fordi deres wifi var det bedste i området, var svært at sige 🤔🤔 jeg bestilte en kop kakao og en omelet og så var det ellers igang med at uploade så mange billeder som muligt op på gårdsdagens oplæg 👌👍 tror det lykkedes mig, at få en ti tolv billeder lagt op på 2 timer, pyh... det var hårdt arbejde 😕😳 Til sidst kunne jeg ikke blive på cafeen længere, for der var så mange besøgende, at der var rift om de få borde de havde herinde😂 tilsidst endte det med, at jeg istedet efterfølgende satte mig ude på vejen op ad væggen og uploadede et par billeder mere 🙄😎 så var det tilbage til mit hostel og få noget strøm på min ipad...det krævede meget strøm, at søge efter wifi hele tiden 😊 da jeg nåede retur på hotellet fik jeg mig en kop te og læste et kapitel mere i min soændende bog om sekter, derefter pakkede jeg min tur rygsæk og traskede ned mod busstationen. På vejen derned stoppede jeg ved en lille restaurant og fik den cabodiverianske national spise

Cachupa. Cachupa Er en ret med div. grøntsager, bønner, kikærter og kartofler i en form for suppe. Det smagte dejligt og når jeg kommer retur til dk har jeg planer om, at se om jeg kan opstøve inspiration på nettet til at lave en opskrift jeg kan ligge op på min madblog 😜retten kostede hele 3 euro og jeg var stop mæt 👌🤗 herefter gik jeg ned til busserne. Jeg ville ud og opleve øen idag, på egen hånd, i fred og ro 🙏😇 jeg tog den lille lokale bus til Espargas. Busserne var helt tomme da jeg kom derned på stationen og de kører ikke førend de er fyldt helt op 😳 chaufføren var endda henne og tælle passager 2 gange.idag var det søndag, så jeg var spændt på hvor længe jeg skulle sidde og vente på at vi kørte. Men der gik ikke mere end 3 minutter,  så dukkede der folk op fra alle vinkler, som også gerne ville med bussen, og inden længe var vi klar til at tage afsted. Jeg nød roen i bussen og det igen, at finde sin indre energi til at opleve frem 😍🤗jeg sad ved vinduet og nød udsigten. køreturen til espargas tog ca. 20 minutter. Det kostede den nette sum af 1 euro og undervejs krydsede vi det hvor lufthavnen lå. så i kan vel nok forestille jer, at jeg følte mig snydt for de 15 euro jeg havde betalt for taxi turen da jeg ankom til øen 😎😉🙈

Da jeg nåede frem til Espargas var det med kameraet hængende om halsen og en meget åbenhjertet Christina, som var klar til at indtage byen på egen hånd. På min tur rundt i byen fandt jeg et smukt bibliotek, som så ud til at være åben, så jeg besluttede mig for at gå ind og kigge mig omkring. Det var rigtigt at det var åben, men det var der kun fordi der blev afholdt en stor international skak turnering. Jeg blev budt hjertelig velkommen og fik den store fortælling om skak og turneringen. Turneringen skulle til aften klokken otte ende ud i præmieoverrækkelser og derefter skulle vinderen så videre i turneringen og møde mange andre vindere fra andre lande. Det var små børn og juniorer som deltog i denne turnering fra klubben AXSAL, dom den hed ifølge ham som præsenterede det hele fir mig. Jeg blev præsenteret for de forskellige skakspil og fik vist hvordan det hele fungerede via et online setup dp man kunne følge alle trækkene via internettet. Det var imponerende og noget af et setup 😱 og så spurgte de om ikke jeg havde lyst til at komme og se afslutnings turneringen i aften med præmie overrækkelsen 🏆🏆 det måtte jeg desværre takke nej tak til 🙏jeg tullede lidt mere rundt i byen, kikkede på døre, kirker, bygninger og mennesker og nød den afrikanske kultur på Kap verde 🤗 nå ja og så nappede jeg da også lige en is med limone og ingefær 😜🙈 en variant jeg aldrig tidligere har prøvet, og når nu man elsker ingefær, var man jo nødt til at have is og smage efter 😜🍦

Efter en spændende vandring i byen tog jeg bussen tilbage imod Santa Maria igen. Jeg besluttede mig dog for,at jeg ville stå af bussen udenfor byen ved det ressort hvor hende Joanna som var med på turen Igår var blevet samlet op. Jeg vandrede fra rundkørslen og ned ad vejen mod vandet og havde bestemt mig for, at jeg ville gå den lange tur langs vandet og tilbage til Santa Maria. Jeg havde jo faktisk tidligere besluttet mig for at gå denne tur den dag hvor jeg vågnede klokken 5 😊 så jeg gik ned i strandkanten og gik i sandet hele vejen tilbage mod Santa Maria. Det var meget hårdere end forventet 😱 normalt kan man gå hvor vandet rammer sandet og så er det nogenlunde okay at gå i, men sådan var det ikke her 😳 her på standen sank fødder meget dybt ned i sandet så det var meget meget hårdt at trave afsted, men til gengæld meget smukt. Jeg fik set den bar jeg havde set reklamer fir. Bikini bar. Et meget VIP sted med højt musik og meget let påklædte damer der danser oppe bordene 🙄 Sandet gav anledning til mange tanker og overvejelser. Her på kap verde blæser det jo meget og bølgerne skvulper nogle gange voldsomt ind mod sandet... så jeg tænkte meget på øen og dens eksistens, lidt ligesom kysterne der forsvinder ude vestpå i Sjælland og om de kørte ekstra sand ned til strandene for at bibeholde og bevare dem? Nogle af strandene er jo meget skrånende, hvilket jo netop må være fordi, at havet æder sig ind på øen? Det var ihvertfald fir mig interessante anskuelser, at se strandkanten være så stejl og nogle steder ligesom klipper der er styrtet ned. Der var en noget længere Vandreture end først antaget  og det tog meget Lang tid at gå tilbage til byen langs vandet. Jeg tjekkede ruten da jeg kom hjem 😱 jeg havde gået 10 km i vandkanten og meget dybt sand😂😂 så jeg forstår lidt bedre hvorfor jeg syntes mine ben blev trætte😂 10 kilometers gang i dybt sand, føles jo som 20 km 💪😳 oh my god...så fik jeg da lavet lidt motion 💪💪 jeg gik tilbage til mit hostel, fik skyllet sandet af tæerne og sat mig med benene oppe og en kop te ☕️ Nice - derefter var det en tur under bruseren og blive vasket. Så gik jeg igang ned at pakke min rygsæk. Rejser hjem til Danmark imorgen og kan se på TV2 vejret at jeg går fra den ene yderlighed til den anden.

Kap verde har max 10 regnvejrsdage om året og så i nyhederne, at marts måned nu har været den mest regnfulde marts måned i mands minde 💦💦💦☔️☔️☔️ 

Jeg gik med Nelson ned for at købe en pizza til aftensmad, desværre virkede deres visa kort maskine ikke, så jeg skulle finde på noget andet 😕 men Nelson forbarmede sig og gav mig et stykke af hans vegetar pizza, damn den var god 😜 jeg blev ikke mæt men tænkte alligevel, at jeg kunne klare mig til imorgen  tidlig om ikke andet kunne jeg altid spise lidt havregrød. Jeg Havde nemlig besluttet mig for, at jeg kun ville spise hvor de tog kort, så jeg var for fri at skulle i banken og betale automat gebyr for valuta 😎 da vi kom hjem var Anna ved at gøre sig klar... hun havde talt med Joanna som var på vej ind til os.klokken var 21.30 og de mente helt bestemt at jeg skulle tage med dem ud at spise når nu det var min sidste aften. Jeg tog selvfølgelig afsted sammen med tøserne og vi gik ned i byen og valgte den hippe nye burger restaurant 😜😜 her tog de kort 👍 så vi fik bestilt noget mad og den dyreste vin jeg har fået hernede. Anna glemte at bede om casa de vin, så hun fik selvfølgelig en importeret vin pyt, pyt 🤣😂🍷 den smagte godt og vi blev mætte og var tilfredse 🙏

Da vi var færdige ville de andre videre på bar, men jeg ville blot hjem, så takkede af og tog hjem og gik i seng istedet 😇😇