Arriving Tulum and visiting The 7 colors laguna

Idag skiftede vi til ny tidszone og uret skulle stilles 1 time længere frem.

Vi havde taget bussen fra Palenque til Bacalar,  nede på yukatan halvøen.

Bussen denne gang var i ualmindelig dårlig stand, men temperaturen var i tip og der var ikke så mange hårnåle sving  på turen så vi fik en lille smule mere søvn end sidst. Så efter ny tid ankom vi til bacalar klokken 8 istedet for klokken 7.

Vi har brugt det meste sf morgenen på at få fat i Renes forsikrings selskab, for på nuværende tidspunkt skal vi igang med at følge op på udviklingen i forhold til vores hjemrejse. Som det ser ud nu flyver vores fly stadig den 23. Vi har hver dsg holdt øje på nettet og det står til både at lande og lette uden forsinkelse. Hvad værre er, at SOS international afviste René da han ringede ind, fordi hans forsikring KUN gælder europa, hvilket ikke kan passe, da jeg udtrykkelig bad ham ringe til hans forsikringsselskab og tjekke op på  at han var dækket, især nu hvor der allerede var røre i Covid 19 da vi rejste.

Så nu er Alm. Brand ved at finde deres båndede optagelse med René hvor han har fået bekræftet at forsikringen var gældende i hele verden. Endelig fik Alm. Brand ringet tilbage og vi fik

afklaring. Renés var dækket af forsikringsselskabet og det var en fejl i deres system, så nu kunne vi i ro og mag tage en taxa ned til “havnefronten”  i bacalar ved de 7 laguner.

Vi kan jo risikere at være pressede på tid, for som sådan ved vi endnu ikke, hvordan vi forholder os til en hjemrejse, og vi skal nå at have mest muligt ud af dagene.. 

og naturligvis skulle vi på vires tur opleve de 7 laguner ved Bacalar, som nok også er den eneste attraktion i byen ud over deres lille fort oppe i byen.

“Lagunen de 7 farver” har navnet efter de smukke farver dette uovertrufne landskab har.  Vandet reflekterer i 7 forskellige forskellige nuancer af blåt. Det opstår pga. forskellene i jordbundene derude, i jordbundens bund, forskellen i vanddybderne de forskellige steder og variationen og intensiteten af ​​solens stråler. 

Nu skulle vi så se om det skulle være en magisk oplevelse som sightseeing bøgerne skriver.

Gor at opleve lagunerne på bedste og tætteste vis, bookede vi os på en 2 timers sejltur ud at se de steder i lagunerne, hvad det så end var.

Det første stop var ved vandkanten og vandoverfladen ovenpå en cenote. En cenote er en hule/grotte/stort hul, og dem er der mange af hernede på yukatan. Vi kunne som sådan kun se cenoten som et lille indhug fra vandkanten og skipperen talte kun spansk, så der han forklarede om stedet forstod vi ikke så meget af, eller rettere intet af.

Næste stop var ved en af lagunerne hvor der også blev afsat tid til at vi kunne svømme i vandet. Det var meget klart, azur blåt og sandet var ualmindeligt fint og hvidt. Lagunerne her ved bacalar er ferskvands laguner, og vandet er ualmindeligt smukt og indbydende at kigge på, men som sådan ikke et sted jeg tænker wow...jo hvis jeg havde ligget på dækket af en stor båd med en iskold drink i hånden. Men for mig var det ikke noget særligt... jeg manglede at man kunne smide sig et sted, nyde vandet, sandet og solen - og ville man sidde ned var det oppe i båden  under soltaget. Næste stop var igen blot ude ved lagunen, for mig et tilfældigt sted hvor man blot kunne nyde farveskiftet og det smukke sand. Sidste stop var et punkt hvor der lå et halvt “vrag” af et skib som var muret op. Som jeg forstod var det noget ift. at vise at bacalar var blevet befriet af de  engelske pirater som havde holdt til her og stjålet alt deres træ som de brugte til at bygge Bacakar er byen sim havde mange konfrontationer mellem mayaerne og spanierne og senere hen blev byen også ofre  for engelske, franske og hollandske pirater. Men meget andet historie fil jeg ikke med.

Nu fik vi heldigvis  set de 7 laguner og går turen hjemad imorgen har vi nået at få både sol og vand. Vi tog rygsækken på og vandrede op i byen og fandt et sted med internet og smoothies. Vi skulle endnu engang i kontakt med vores forsikringer. Alm brand bruger SOS international - dem kan man komme i kontakt med - Alka derimod, bruger Falck og er noget ag det ringeste jeg har oplevet! Du sidder på hold i 12 minutter og mellem 43 og 59 sekunder og så bliver du smidt af linjen!

Det er ikke okay, at man skal bruge så meget tid i løbet af vores feriedage på, at komme i kontakt med Falck uden held!

Men vi ved heldigvis nu, at vi begge er dækket af forsikringen, så helt galt kan det ikke gå - bliver vores fly aflyst, tjah... så må selskabet jo blot betale for nogle flere dage herovre, ellers måtte de jo få fingeren ud!

Efter 8 forsøg på kontakt med Alka idag tog vi rygsækkene på og travede turen tilbage til busstationen. Vi nåede lige derop som der kørte en collectivo bus til tulum, så den hoppede vi på og krydsede fingre for, at vi kunne finde noget at bo i når vi nåede frem.

Det kunne vi. Vi fandt et lille hyggeligt sted beliggende halvt imellem centrum og stranden. Vi logerede ind og lejede et par cykler og cyklede de små ti minutters vej ned til stranden.

Her var ualmindeligt smukt og jeg glædede mig meget til at cykle ned til maya ruinerne på stranden imorgen tidlig.

Vi cyklede dernæst retur og i stil byen for at finde noget st spise.

Rene havde eneret på valg af mad idag og fandt et argentisk steakhouse som var det dyreste sted vi indtil videre havde spist.

Guacomolen her, kostede det dobbelte af det vi havde spist igår og igår havde det været dyrt.

Selvom jeg blot valgte en stenovnsbagt pizza kom vi af med en formue herovre - jeg ved godt st Rene syntes det var billigt, men for de pesos vi betalte kunne vi have fået aftensmad i 5 dage, så jeg syntes både det var dyrt og det var overhovedet ikke pengene værd!

På en skala fra 1-5 får de KUN 2 stjerner ordet var pga. deres service.

Renes bøf var både uden smag, den var tær og så var den bare ikke lækker fløjlsblød ig mær at få ind i munden. Min pizzadej var også både slatten og kedelig, der manglede crunch!

Imorgen er det heldigvis mig der skal vælge, så følg med og sej af vi skal spise her på bloggen