Dykker ture arrangeret på afslapningsdag i Khao Lak
Idag sov vi lige til vi vågnede 🙏🏻 Vågnede dig tidligt ligesom derhjemme så lagde mig med pc’en og fik ordnet lidt arbejde.
Ved ni tiden gik vi ned til morgenmaden som var yderst lækkert. Udvalget var en smule mindre end på det andet resort i Phuket, men kvaliteten i top, og var super hyggeligt.
Da vi havde fået morgenmad, skulle vi have lavet vores Covid 19, selvtest….
Man bliver kontrolleret i hoved og R.. hernede med alt alle vegne. Hoteller, både, flyselskaber, skal alle se pas, thaipas, vaccinepapirer og Covid 19 test papirer - det er regeringen der har pålagt dem dette.
Vi havde fået selvtesten udleveret da vi fik lavet vores pcr test i Bangkok, men befaling om at få den uploadet til en app, med testresultat 6-7 dage senere. Vi kunne dog ikke få appen til at virke! Heldigvis hentede jeg den først ned, da vi skulle lave testen, for umiddelbart er det blot kontrol, det mener de ihvertfald i nogle af alle Thailand grupperne på FB som jeg har spurgt om råd hos.
Det er en smittesporings app med GPS tracker. Havde det godt på fornemmelsen inden jeg gik igang med at installere den, også derfor jeg havde ventet til vi var tvunget til test… og havde dernæst også bestemt mig for at af isolere igen.
Medierne i DK gær jo Covid 19 og isolations historierne hernede til et mareridt 😱 og det skal vi naturligvis ikke risikere.
På vores hotel i Bangkok skulle René og jeg jo blot underskrive en erklæring hvor vi indvilligede i, at tage karantænen sammen på hotelværelset!
Da vi var blevet testet, med negativt resultat, indleverede vi testene til receptionen på hotellet. De tog billeder af vires test og uploadede dem til vores “journal”, som hotellet havde oprettet.
Dernæst skulle vi ned til byen for at finde noget dykning. Det lykkedes os at finde dykning til Richelieu Rock ude ved Surin. Det skulle være ualmindeligt smukt derude og med gide muligheder for at få nogle fede dyk. Her er både kolde og varme strømme her mødes så mulighederne her er større end på similan for at se hvalhajer.
Skønt med sikkerhed for dykning den 2. Januar 🙏🏻
Efter dykning var der ro på tingene, og på tilbagevejen til vores resort stoppede vi op for at få en halv times fod massage. Det var ualmindeligt dejligt 😍 Da vi næsten var færdige begyndte det at regne, så vi besluttede os for at tage en omgang full body massage også 😉 tiden skulle jo gå med noget 😂
Efter massage gik vi retur til hotellet, der var halvt overskyet med lidt sol skiftevis, men heldigvis stadig dejlig varmt.
Det passede mig fint med “skygge”, er jo ikke ligesom Rene, der skal ligge og koge i solen. Er heldigvis heller ikke blevet skoldet ligesom ham!
Første dagen hernede blev han så rød, at han indtil i forgårs måtte gå med trøje på. Da han endelig var “helet” op og kunne tage trøjen af igen, fordi den neon røde farve var forsvundet, skulle han i solen med det samme igen. Nu er huden piblet op med bobler og han begynder nok at skalle 🙈
Vi lagde os ved poolen, havde min pc og fik rigeligt tid til at kigge på arbejde.
Pludselig skrev den dykkerskole som vi havde fået anbefalet på phi phi, og som vi havde spurgt i første omgang, at de havde fået plads til os 🙏🏻
Vi kunne komme til Richelieu Rock den 2. Med speedbåd og med katamaran den 3. Til Similan - Jubii det ville vi gerne 🙏🏻
Vi afbestillede dykket det andet sted, for nu var vi blevet booket ind på 2 ture 🙏🏻 ved halvsyv tiden tog vi en taxa ind til “centrum” hvor Brendas dykker skole the pirate divers lå. Vi skulle have fundet udstyr så vi var klar til at komme på tur den 2.
Efter klargøring af udstyr gik vi ud på en lille restaurant hvor de havde et helt sæt thaimad beståede af 3 retter.
Endnu engang spiste vi lækker mad, og nød at holde ferie og slappe af 🙏🏻
Aftenen gik på hæld og vi tog tilbage til hotellet.
Kommentarer
Send en kommentar