Dag 17. Ankomst til Tengboche klosteret

Ahh.. idag vågnede jeg første gang klokken 6.30, jeg havde slet ikke været oppe i nat, og vi skulle først mødes til morgenmad klokken 8.00, så jeg kunne i ro og mag ligge roligt i sengen og vågne efter de hårde strabadser igår.

Klokken 9.00 gik turen mod Tengpoche.

Vi vandrede stille og roligt ned langs mælkefloden og ned til broen i bunden hvor vi skulle krydse floden dernæst gik det op af bjergskråningen op til Mindemonumentet for Michael Knaklegaard som var den første dansker der besteg Mount Everest, men efterfølgende døde i 1999 under en snestorm på et hike på makalu. Monumentet vedligeholdes og sponsoreres af Kipling Travel. Oppe ved monumentet havde vi det smukkeste udsyn til Lohtsevæggen.

 Herfra gik det videre ned til shomare hvor vi stoppede til tepause på kiplings regning.

Shomare ligger i 4200 meters højde, så det går stille og roligt videre nedad.

Det var en hyggelig lille gårdhave, hvor vi nød teen i i det smukkeste solskin med en helt ny udsigt til Ama Dablam.

Vi vandrede videre nedad i en slugt, og vi kom igennem smukke frodige landskaber, og inden frokost stoppede vi ved et træ med hul i, som efter sigende giver Lykke i et år hvis man kravler igennem. Vi måtte alle af med vores rygsække og igennem hullet…vi stoppede i Pangboche og spiste frokost og herfra gik vi videre ned gennem en lille slugt hvor vi krydsede floden på en hængebro der gyngede så meget, at man næsten følte sig søsyg da man var ovre.

På den anden side af hængebroen kom vi ind i Khumbus største grønne område. Vi vandrede på gode flade stier i skov med både fyr, birk med rødlig bark og rhododendron. Da vi nærmede os  Tengpoche begyndte det igen at gå stejlt op ad til det kendte kloster, som mange har døbt som klosteret med verdens smukkeste udsigt. Tengboche ligger i 4000 meters højde og her skal vi overnatte.

Na vi havde tjekket ind på værelset gik jeg ud med mit store kamera for at opleve klosteret og munkene på nært hold. Desværre måtte man ikke tage billeder inde på selve klosteret. Efter sigende er det her at serien, herrens veje er optaget.

Jeg gik ind i klosteret lige som de åbnede kl 15.00 og satte mig godt til rette og overværede en ceremoni, som blot fortsætter i der uendelige.inde i selve klosteret ligger deres lama begravet i deres alter, her har han ligget i 2 år, imens de venter på at han bliver reinkarneret.efter besøget inde i klosteret gik jeg blot rundt og sugede alt til mig. Der var en flok unge munke som var igang med en fodbold kamp. Da de var færdige faldt jeg i snak med de 3 unge drenge og fulgtes med dem helt tilbage op til mit tehus. Det er et must at tage her forbi hvis ens veje går gennem Himalaya bjergene.

Det er det første tehus vi har kort på, hvor man har kunnet holde varmen nogenlunde, der er forholdsvis gode toiletforhold og både billig opladning af strøm og forbindelse på telefonerne.

Imorgen tidlig står Marianne, peter og jeg tidlig op, og går op og ser solopgang på den hellige høj heroppe…

Vil du høre mere om dette, så følg med imorgen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arriving Barranquilla

Stayover at Boato Hotel - 5 star luxury at Guatapé

Hiking los Pinos