Dag. 18 Fra Tengboche klosteret til Namche Bazaar

Idag stod Marianne, Peter og jeg tidligt op, klokken 4.45. Vi ville gerne op på den hellige høj ved Tengboche klosteret og se solopgangen. Det har været helt fantastisk at overnatte heroppe på klosteret, og en af grundene er selvfølgelig at Tengpoche Gompa er sherpa-folkets vigtigste kloster. Klosteret er både et kulturelt såvel som et religiøst kraftcenter for hele Solu Khumbu. I 1916 blev Lama Gulu påbudt af Rongbuk-klosterets Rinpoche (den øverste Lama) at bygge et hovedsæde i Khumbu, og virkningen var enorm. Hurtigt blev Tengpoche hovedcenteret for buddhismen i området. I 1934 blev Tengpoche jævnet med jorden i et katastrofalt jordskælv, og i 1989 brændte det genopførte kloster ned til grunden. Tengpoche (Thyangboche) klosteret er Sherpaernes store stolte kloster og er et stærkt symbol på sherpa-folkets kultur.

Vi vandrede afsted op på højen og så alle monumenterne oppe ad bjerget. Heroppe fra havde vi den smukkeste udsigt ud over Lohtse, nuptse, Everest og Ama Dablam.

Da vi gik ned heroppe fra krydsede vi ind gennem skoven for at ramme over på den hellige flagsti.

Da vi nåede herover ramte sollyset helt specielt ind på siden af Ama Dablam, det var et helt guddommeligt syn med en deling af himlens blå farve.

Efter turen gik vi op og pakkede vores ting oppe på tehuset, og så holdt vi ellers øje med uret, da jeg jo igår havde fået at vide, at vi kunne forvente en ceremoni oppe i klosteret ved syvtiden.

Klokken kvart i syv kunne vi høre cymbler som er store konkylier, som munkene og lamaerne bruger til deres religiøse ceremonier. Vi skyndte at rejse os op, og så gik vi over i klosteret, i håb om at være så heldige, at kunne overvære en ceremoni.

Da vi nåede ned i templet sad der rigtig mange munke derinde og bad, de remsede det samme af, i samklang med hinanden. Line, vores guide og jeg gik op til den store Buddha derinde og lavede det hellige ritual. Vi tændte hver syv lys - mine ønsker blev fordelt således:

1. Lykkeligt liv
2. Kærligheden
3. Emma
4. Victor
5. Bedstemor
6. Mor
7. Far  

Efter vi havde tændte lysene blev de velsignet med noget ris med vand, og så skulle vi løfte et lys op og bede om et lykkeligt liv, samtidig med at vi vendte os om mod alle munkene og nikkede først til venstre, dernæst til højre. Så gik vi ned oppe fra alteret med den store Buddha,  og dernæst knælede vi igen ved alteret hvor lamaen ligger begravet i, vi knælede 3 gange, og så gik vi ud.

Det var morgenmads tid.

Efter morgenmaden gik vi 600 meter stejlt ned ad bjerget hvor Tengboche klosteret ligger. det var ualmindeligt smukt, vi vandrede hele vejen ned ad bjerget gennem flotte rhodondendron skove., ned til dalen ved Phunki Tenga.  Her skulle vi krydse en stor hængebro igen igen over Imja Khola. Herfra skulle vi igen opad denne gang dog kun 500 højdemeter op ad meget stejle skrænter og skovstier. På denne her siden af floden var det granskove vi vandrede igennem. Da vi vandrede op af bjerget kom vi til et område, hvor man kunne se turismens store indflydelse - her var blevet bygget et enormt antal tehuse og lodges. Her var så masser af småboder med souvenirs, og i Kyangjuma holdte vi tepause ved et bageri, som havde en Terasse med den smukkeste udsigt til Ama adablam, og det var med at nyde udsigten, for den er snart ved at være slut.

Efter kaffepausen skulle vi det sidste stykke til Namche Bazaar, og også det sidste stykke på ukendt territorium, hvor vi ikke har gået tidligere - fra Namche Bazaar og til Lukla gik vi jo de 2 første dage - imorgen napper vi det i et stræk.

Vi startede ud med at skulle vente på nogle yak okser som skulle forbi os, og så var det ellers bare afsted.

Yak okserne gik dog så langsomt både op og ned af stierne, så til sidst var jeg nødt til at bede føreren af Yak okse gruppen om lov til at overhale - jeg ville blot til Namche og kunne ikke trisse så langsomt efter okserne.

Vi vandrede og vandrede og syntes at hver gang vi kom om et sving, så måtte Namche ligge der, men det gjorde det ikke…

Langt om længe drejede vi om et hjørne, og så kunne vi se Namche, hvilket lige gav lidt ekstra energi.

I Namche blev vi denne gang booket ind på et andet tehus, som ikke hed tehus, men hotel… men standarden var ligesom tehusene, bortset fra at der var et toilet og iskoldt vand i vandhanen inde på værelset, det var jo næsten luksus.

Klokken 13.30 kunne vi klæde om på værelset, for derefter at gå ned i byen og finde noget at spise, samt købe de sidste souvenirs.

Alle gik de igang med at drikke bajere da vi kom ned i byen, men det syntes jeg ikke lige jeg havde lyst til, så jeg sad blot med mit kildevand.

Da jeg havde spist valgte jeg at trisse rundt i de små boder og se om der var noget spændende som jeg ikke kunne undvære - men det endte ud med besøg bag facaden istedet for, ja jeg trissede rundt og kiggede på indfødte beboere og deres små blikskure som var huse… de har ikke meget at gøre med heroppe i bjergene.

Ved halv fem tiden trissede jeg tilbage til hotellet, slappede af og fik lavet mit blogopslag færdig.

Klokken 18 skal vi spise, og så skal jeg i seng, vi har en lang dag foran os imorgen, når vi skal vandre hele vejen ned til Lukla, som var vores udgangspunkt for turen.

Vil du have afslutningen, så læs med imorgen