Dag 19. Retur i Lukla 2835 meters højde

Sidste dags vandring startede ud fra Namche kl. 7.00 - der var dog 2 fra gruppen som ikke skulle med, de havde booket en helikopter tur til Lukla oppe fra Namche, og spurgt om ikke nogen af os andre ville med… men vi ville alle gennemføre turen, tiltrods for, at de sidste 20 km var nogen vi havde gået tidligere.

Lige da vi gik ud af Namche var en velgørenheds organisation som stod og spurgte om folk ville hjælpe med at tage affald med ned af bjerget. Det var plastik der var pakket i poser af 1 kg. Det var vi 5 der valgte at gøre. Vi spændte de små net på taskerne og så skulle nettet afleveres ved indgangspartiet til Lukla.

Turen idag var forholdsvis nem, det gik jo nedad, og kun med opstigninger få gange, og når det gik opad var det heller ikke hårdt, for vi var jo ved at være nede i forholdsvis normale luftforhold igen.

Jeg syntes faktisk at det gik for langsomt i tempo, tiltrods for, at flere af stederne havde stejle nedstigninger - men jeg er jo også til nedad bakke.

Derudover skal vi også holde alt for mange og lange pauser… og allerede kl. 8.48  gjorde vi tepause i jorsalle, måske lige tidligt nok på en 20 km. Vandretur i bjergene!

Efter en halv times te pause gik det videre ned ad bjerget, retur op over små bakketoppe, for dernæst at krydse alverdens hængebroer over mælkefloden frem og tilbage.

Vi kom bag ved en flok heste som gik utroligt langsomt i tempo, så det satte vores tempo lidt ned. Det var nu meget sjovt at gå den samme vej retur, for det så alligevel helt anderledes ud på tilbagevejen, men der var jo også den forskel, at vi idag gik i højt solskin, hvor vi den første dag efter frokost gik i regnvejr.

Klokken 11.10 var vi på det lille tehus hvor vi fik frokost den allerførste dag. Her måtte vi sidde et kvarter og vente på den sidste del af gruppen, inden at der begyndte at blive serveret frokost.

Efter halvanden times middagspause, ja du læste rigtigt, gik turen videre nedad mod lukla.

Jeg kan slet ikke huske at vi gik så meget nedad den første dag… for efter frokost var det som om, at vi faktisk næsten kun gik opad. Og der gik faktisk lidt sport i den for os, for det var jo vigtigt at ankomme først til Lukla. Jeg lagde mig i front gruppen med Lars, jesper, Peter, Erik og morten. Men da der så var små 5 kilometer igen begyndte det at regne, tordne og hagle, og så skulle vi allesammen jo have ændret vores påklædning , og det ændrede lidt på stillingen… pludselig var det blot peter, jesper og jeg som var i front, og peter og jeg fik så kørt jesper af sporet. Vi tonsede afsted, og jeg svedte rigtig meget under min regnjakke, det var varmt, hårdt og så gik det ellers bare opad. Jeg var presset, men jeg ville vise at vi kvinder godt kan følge med de stærke mænd… 

Men pludselig kom Morten snigende bagfra, og shit han gik stærkt op af alle trapperne - jeg blev ihvertfald taget inden om, og også peter.  Endelig nåede vi til porten, klokken var 14.45 og jeg nåede ind på en 3. Plads. Vi havde gået 20 km i 3200-2600 meters højde, for at afslutte i 2850 meters højde i Lukla - vi havde brugt totalt 5,5 time. Det har været en super tur og dejligt med afslutning opad på den hårde måde, så ved man at man lever.

Da vi lige havde fået Lars og jesper op til gruppen, gik vi gennem byen og op til det tehus hvor vi skulle overnatte til imorgen. Her stod Jan og Rune som var kommet med helikopter her til morgen, og tog imod os. Vi gik ind på baren med udsigt udover Lukla by/lufthavn og her røg de andre i bajere. Vi ventede i over en time inden de sidste kom ind. De var drivvåde ift. os, da de kom, for regnen havde taget endnu mere til end da vi havde været ude på ruten.

Lad mig sige at afslutningen på en sådan hård omgang vandring i Himalaya afsluttes på ualmindelig after ski maner - de har alle kastet øl i sig idag heroppe på tehusets bar, og den eneste der er alkohol fri er mig, selv guiderne og bærerne hælder øl i sig. Er ikke sikker på de alle er lige så festlige imorgen tidlig klokken 5.00 når der er afgang fra Lukla - det får vi se