Dag 21 - sightseeing Kathmandu

Idag skulle jeg tidligt op, jeg havde nemlig valgt at jeg ville tage ud til Pashupatinath Templet tidligt, i håb om at jeg ville kunne se når Lord shivas efter sigende skulle vasket klokken 8.30.

De andre skulle først mødes med Line og på sightseeing klokken 9.00, og jeg ville gerne være derude inden klokken 8.00, så allerede 7.25 sad jeg i taxaen til Pashupatinath Templet.

Pashupatinath Temple er et af de fire vigtigste religiøse steder i Asien for hinduer og deres gud Lord Shiva. Pashupatinath Templet er et kæmpe tempelområde, og faktisk det største i Nepal, og det minder mest af alt om en mindre lille by. Her skulle eftersigende være 492 templer, 15 Shivalayas (helligdomme af Lord Shiva) og 12 Jyotirlinga (falliske helligdomme). Templet er i dag på UNESCOs Verdensarvsliste, og  var også et tilløbsstykke uden lige. 

For sådan nogen som dig og mig, Er templet nok mest kendt for at være Kathmandus kremeringstempel. Og jeg var meget spændt på at komme ud at se det, da jeg jo havde været på et lignende sted i Indien, da jeg besøgte varanasi.

Jeg kom ind ved hovedindgangen sammen med alle de smukke klædte hinduer, som kom lang vejs fra for at ære og tilbede deres gud Lord shiva.

Det var også Lord Shiva, som jeg var taget så tidligt herud for at se blive badet… jeg havde læst at det skulle foregå klokken 8.30 - det gjorde det også, men oppe i hovedtemplet, hvor seværdigheden finder sted, og her er der kun adgang for barfodet hinduer. Jeg havde nu allerede stillet mine sandaler da jeg gik ind på selve området, for jeg så at flere af de rige hinduer, afleverede deres sko til opbevaring mod betaling, andre stillede dem blot på fortovet, så det gjorde jeg også.

Det var svært for mig at få lov at gå i fred. Der kom flere guider og tilbød rundvisning og venskab. De har virkelig været i knæ hernede grundet Covid 19 og mangel på turister. Jeg Talte lidt med et par enkelte guider, men sagde så, at jeg gerne ville gå rundt i stilhed alene. Jeg gik ind på hovedområdet, hvor de fleste ofringer foregik. Jeg snusede alt ind og nød stemningen af alle de troende hinduister. Jeg sad i ro og mag med mit kamera. Jeg blev nok de første 7 gange spurgt om ikke jeg kunne stille op til foto, og så blev jeg ellers bare fotograferet sammen med hinduistiske kvinder, ha ha…

Jeg forsøgte at følges med en gruppe hinduer ind i det “hemmelige” tempel hvor Lord Shivas blev badet - det lykkedes næsten, men da jeg var kommet indenfor porten, kom en vagt og spurgte hvilket land jeg kom fra, og om jeg var hindu, og det var jeg jo desværre ikke.

Der var ingen sure miner, jeg fik blot at vid,  at der kun var adgang for hinduer, så jeg gik naturligvis pænt retur udenfor porten igen.

Udenfor porten lavede mange kvinder offer afbrændinger, da dette ikke måtte gøres i templet hvor Lord Shiva er opbevaret. Efter at jeg havde trisset lidt rundt, hilst på de hellige kvinder, som sad udenfor hoved templet , gik jeg ned til floden/åen for at opleve kremeringerne.

Og jeg kom lige til rette tid. De var igang med at klargøre til afbrænding af lig, altså rigtige mennesker.

Efter hinduistisk tradition skal lig brændes under åben himmel, da selve ilden for hinduer står for renselse. Sker det ikke, kan sjælen - efter hinduers opfattelse - ikke genfødes.

Hinduerne tror på, at det kun er vores legeme der dør, og ikke vores sjæl. Derfor vandrer sjælen videre og så bliver vi reinkarneret. Vi kan blive reinkarneret i alt levende.

Nu ved jeg jo fra mit besøg i Indien at afbrænding ved Ganges floden er det ypperste en død hindu, som genfødes kan opnå og det dyreste…. Men dette her sted må umiddelbart komme som der næst bedste sted på listen at blive brændt, for her var godt nok travlt og de var igang med at klargøre til mange flere afbrændinger idag.

Som turist er dette næsten en større oplevelse end den i varanasi, for afbrændings området her var også større og det var ikke så hemmelighedsfuldt som da jeg var i varanasi.

Her måtte man også gå rundt med sit kamera, det måtte man ikke i varanasi. 

Jeg satte mig på modsatte side af åen for at se alle forberedelserne til lig afbrændigerne. Jeg sad blandt vismænd og troende hinduer, som enten var nede i det møgbeskidte  vand at vaske sig, eller nede for at sætte hellige afbrændinger  (ofringer) igang.

Ligene afbrændes på platforme og deres kremerings rester kastes i Bagmati-floden. Hvilken platform ligene afbrændes på, afhænger af hvilken status  de tilhører i deres liv og hvor mange penge de har.

Nogle kan mene det er en barsk oplevelse, at sidde og se menneskelig som afbrændes, jeg syntes det var fredfyldt og afslappende, at sidde i ro og mag ved flodbredden. Klokken lidt i ti kom de andre fra gruppen herud… jeg havde allerede brugt 2 timer, og tiden far fløjet afsted.

Da de andre kom var ligbrændingerne næsten forbi, men de var ved at gøre klar til nye kremeringer. De andre nåede faktisk ikke at opleve dette, for guiden viste os op til templerne/stupaerne på den modsatte side af floden, altså der hvor jeg havde siddet og nydt udsynet… og så blev vi vist rundt heroppe - det undrede mig at gruppen ikke skulle over til hovedområdet at gå og opleve dette, så jeg priste mig lykkelig over at jeg selv var taget herud imorges for at opleve det hele. Efter en kort rundvisning og fortælling oppe ved stupaerne på denne her side, gik vi ud, modsat hvor jeg var kommet ind, og her blev vi samlet op af bussen, vi skulle videre ud og se Boudhanath.

Boudhanath bliver også kaldet Boudha og er en kæmpe stupa som er halvcirkelformet og indeholder relikvier og rester af Buddha. Stupaens massive mandala gør den til en af ​​de største sfæriske stupaer i verden. Boudha Stupa blev opført på verdensarvslisten af ​​UNESCO i 1979, og det er idag et af de mest populære turiststeder i Kathmandu.

Stupaen stammer fra 600 År efter kristifødsel og blev bygget af en tibetansk konge. Stupaen er et historisk pilgrimsrejsested for alle buddhister rundt om i verden, og er bygget med mange kilo guld til dekoration.

Den gigantiske Boudhanath-stupa er en port til himlen, der tjener som en horisont mellem jorden og himlen. Bunden af ​​stupastrukturen består af tre store platforme, der aftager i størrelse. Disse platforme symboliserer himlen, hvorimod den cirkulære vase, der understøtter halvkuglen, betyder vand. Buddhas øjne malet på stupaen beskrives forskelligt som uransagelige, passive, empatiske og kloge. De fem mest lovende elementer, repræsenterer Buddha, og er jord, luft, vand, ild og rum, og er omfattet af Stupa-arkitekturen.

Boudha er et ærefrygtindgydende og spirituelt rum og også et af de helligste buddhistiske pilgrimsrejse mål i Kathmandu. Når det er fuldmåne kommer munkene med masser af bønner, synger sange i løbet af dagen, og alle buddhister kommer til stedet, som en del af deres hellige besøg. Som et dagligt ritual går mange mennesker tre eller flere gange rundt om stupaen, mens de gentager mantraet 'Om Mani Padme Hum' i en "kora".  Der er som mange andre steder vi har set i nepal Bønneflag, bundet til stupaen, som blafrer i vinden og bærer mantraer og bønner mod himlen.

Selvom det er et helligt sted for buddhister, var der mange mennesker fra andre kulturer som også bad i stupaen.

Omkring Boudhanath Stupa er gader og smalle gyder foret med farverige hjem, tibetanske buddhistiske klostre og gadesælgere. Der er mange restauranter, kaffebarer, caféer, pensionater, tibetanske kunst- og kunsthåndværksbutikker, Buddha-statuebutikker osv. omkring stupaen.

Vi var på rundvisning på et Thangka-læringscenter hvor kunstnere sad og malede traditionelle Thangka-malerier.

Jeg købte en healende meditations mantra tegning med hjem.

Efter besøget ved tegnestudiet var der fri leg og jeg brugte tiden på at gå i de små butikker og få brugt de sidste 1000 rupiens jeg havde tilbage.

Da vi nåede retur til hotellet måtte jeg en tur under bruseren inden turen gik til lufthavnen - jeg havde jo held i sprøjten og var blevet skidt i hovedet imorges af en due ude på kremerings templet, he he - heldigvis for mig kan Yak okser ikke flyve.

Klokken 16.30 blev hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, det skal blive godt at komme hjem og sove i sin egen seng og kramme sine skønne store børn igen.

Vi skal mellemlande i Doha, og tager jeg et stop i både København, Fredericia og Skanderborg på vejen hjem….

Vi ses snart DK