Afslapning på lomberia - San cristobal

Afslapning når det er bedst… Igen vågnede vi blot når vi vågnede - men tidligt som alle de andre dage! Vi var blevet medlem af et par Equador grupper eftersom vi imorgen flyver retur til quito og skal have planlagt vires rute på ny. Vi har ikke held i sprøjten, og det viser sig at vejret på fastlandet har været så dårligt nede ved Banos. Det har regnet så meget at fliden er gået over sine breder og alle vandaktiviteter og ture er indstillet. Ligeledes er det svært at komme både til og fra byen. Det er vist fint nok at booke Amazon junglen i overmorgen, og lade banos vente lidt tid endnu. Efter vi havde fået spist lidt morgenmad havde vi besluttet os for at gå den anden vej rundt om øen, så langt vi kunne. Der var en vandresti nede fra stranden kaldet lomberia og herfra var der en sti videre ud til Las negritas, som er et udsigtspunkt ved en klippevæg hvor man kan være heldig at se både fugle og dyr i havet. Vi vandrede afsted til lomberia, stranden var vi ikke yderligere imponeret over, måske vi er mættet af indtryk. Her var masser af søløver og et par skildpadder - nå ja og så var her ualmindeligt mange turister i vandet. Vi satte os en halv times tid og kiggede ud over havet og nød de søde søløve ungers færden og skrigen efter deres mor, dernæst gik vi videre. Vi håbede at stien ud til udsigtspunktet ville være af bedre standard end igår…. Hmn.., ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige eller mene! Dem var ikke så hård som igår fordi det her gik mere ligeud, men det var stadig jorden er giftig vandring, men stenene her var nok lidt nemmere og større at betræde, men derimod også lidt mere farlige da mange af dem lå løse. Stenene man skulle hoppe til og fra til her var lava blokke/klipper og de lå ikke nødvendigvis fast. Efter 4,5 kilometer fra vi gik hjemmefra nåede vi ud til udkigspunktet. Her var ikke så meget at se umiddelbart, men vi satte os alligevel til rette og spiste en bolle og studerede fuglelivet på klippevæggen. Vi var dog tror vi, så heldige at se de rødfodede bobbies, og alligevel er vi lidt i tvivl, men vi har skudt et billede som vi skal ha nærstuderet. Som vi sad og nød udsigten, naturen og dyrelivet så vi naturligvis også nogle af de mange havskildpadder som svømmede rundt ude i bølgerne. Og vupti over vores hoved fløj en fragatiles. Det er de sorte fugle som kan puste deres bryst op til en rød kugle. Og denne her gang havde fuglen dog rødt bryst så man kunne se det - ikke stort og oppustet, det var der blot, men til gengæld første gang fuglen blot tilnærmelsesvis har vist rødt bryst. Efter en halv times tid fulgte vi stien retur til lombardi hvor vi lagde os på stranden og diskuterede om vi skulle gå ud at snorkle.., det blev bi enige om var for koldt, og umiddelbart ville vi blot svømme med søløver og havskildpadder og det var efterhånden dagligdags kost, så vi gad ikke blive både våde og kolde. Istedet nappede vi em halv time på øjet inden vi gik tilbage til byen. I byen gik vi langs havnefronten og nød solen inden vi stoppede op og Rene kunne få lidt eftermiddags frokost. Efter lidt mad købte vi en flaske vin og hik hjem og satte os ude på terrassen og nød stilheden, varmen og det at lave ingenting. I aften skal vi blot ned i byen og have lidt at spise og dernæst i seng… sov godt!