Anakondaer, krokodiller og pink delfiner - det er mødet med Amazon junglen i Ecuador

Dag 1: Godmorgen, eller hmn… det er vist så meget sagt ha ha. Det har været en helt forfærdelig bustur. Først kom bussen 45 minutter for sent da vi skulle afsted fra Quito, og i forvejen var det langt over min sengetid, og vi kom først afsted fra quito kl. 0.00 Vi havde ikke kørt ret langt førend vi gjorde et længere stop - så skulle bussen have skiftet dæk, måske han skulle have gjort det inden han hentede os. Det samme gør sig gældende for optankning af bussen for et kvarter efter bussen havde fået skiftet dæk, stoppede han så igen for at fylde bussen op med brændstof. Normalt er jeg god til at sove når jeg rejser, men i nat kunne jeg ikke rigtigt finde ro. Der var iskoldt i bussen da vi kørte fra quito, og jeg kunne også høre på de andre medrejsende at de glædede sig til at komme ned i varmen. Chaufføren kørte godt til og vi blev kastet rundt i bussen. Jo længere vi kom over mod Lago Agria, jo varmere blev det i bussen, og ved syv tiden hertil morgen havde vi så endnu engang et længere ufrivilligt stop i varmen, der var sket et uheld. Klokken 10 nåede vi frem til aflæsningsstedet for os alle som var med bussen, og her blev vi så inddelt i grupper, afhængig af hvilken lodge vi skulle vo i ude Amazon junglen. Vi skulle ud til caimann lodge, så inden vi kørte videre herfra var der gjort klar med morgenmad til os. Området hernede ved Lago Agria var grønt og frodigt og her var meget meget varmt. Jeg syntes når jeg havde kigget ud af vinduerne i bussen at huse mm. er i bedre kvalitet end mange af de andre lande jeg har rejst i, det er ikke blot faldefærdige blikskure som står langs vejkanten, der hvor jeg kiggede hen. Klokken 11.00 kørte vi som caimann videre herfra hvor vi havde spist morgenmad og så skulle vi ellers på en længere færd ind mod junglen, så sejlturen op af Amazon floden ville blive kortere. På køreturen kørte vi i det smukkeste og frodigste landskab, vi kørte forbi kaffeplantager, små landsbyer, køer der stod ved vejen, og vi krydsede små floder. Efter en times tid kom vi ud på bumbede grusveje at køre, dog med skiftevis asfalt indimellem. Her var virkeligt smukt. Da vi havde kørt i præcis 2 timer var vi nået hen til den bro hvor vi skulle sættes af og gennes ned i en båd og sejles ind midt i junglen. Her var de smukkeste sommerfugle oppe ved broen og da jeg ville skyde et billede af dem opdagede jeg til min rædsel at min kamera var løbet tør for batteri, jeg er simpelthen en klovn! Hmn… satte lige hurtigt laderen til i 4 minutter inde ved kontoret med bådene, i håb om en lille smule batteri hvis vi skulle møde noget spændende på vores sejltur. Wauw her var så smukt og det var helt utroligt, det var en helt anden Amazon jungle oplevelse her end i Peru. Floden var mindre og mere rolig, tiltrods for at der var Meget strøm i den. Her var så mange farvestrålende sommerfugle ude på floden, og mange forskelligartede store fugle, det var dog svært at nå at få taget et billede af dem inden de fløj videre, for måtte jo sidde med kameraet slukket for at spare på den 1% batteri jeg havde fået på kameraet. Det var en god start på vores Amazonas tur, selv aber var der mange af, og endda flere forskellige racer. Efter 2,5 times sejlads nåede vi ud til den lodge vi skulle bo i, caimann lodge. Den var helt anderledes end de små trætop huse vi havde boet i i Peru. Vi boede i små huse med fine toiletter, der var lidt mere luksus her end da vi var Peru, og vil lige understrege at det ikke er luksus, men det er blot for at beskrive forskellen. Her var også et højt hus som var bygget med forskellige etager hvor man kunne gå op og nyde udsigten, se på fugle eller andre dyr. Derudover var der hygge områder med hængekøjer og hængestole hvor man kunne sidde og nyde udsigten ud over vandet. Lige efter ankomst blev der serveret mad, suppe og spaghetti bolognaise. Efter maden slappede vi lidt af og klokken 17.00 skulle vi på tur med båden og se på dyr. Vi sejlede afsted og var ikke nået ret langt førend vi så en masse pink dolphins. Godt nok hedder de pink dolphins med så lyserøde var de nu heller ikke, og de sprang heller ikke så højt som de delfiner vi havde set ovre på san cristobal, men der var til gengæld en masse nede i vandet. Vi sejlede ind gennem nogle af flodløbene som udgik fra floden, her så vi dovendyr og flere aber og fugle. Så sejlede vi tilbage ad floden igen og ned til lagunen hvor der var den smukkeste solnedgang. Her hoppede vi allesammen i vandet og blev kølet af - det havde været en varm dag og en lang transport. Derefter sejlede vi tilbage til vores lodge og fik et dejligt varmt langt bad. Dag 2: Da vi vågnede her til morgen var det overskyet. Vi skulle afsted på tur fra morgenstunden (9.00) Vi blev sejlet over lagunen og ind af en de små floder og her blev vi læsset af båden. Vi skulle på tur ind i junglen med vores guide som skulle fortælle os om alt hvad vi så, og også om det vi ikke så. Vi lærte en masse om træer, blade, fotosyntese og insekter. Det var lummert at gå herinde i junglen, så det var nu meget godt at solen ikke skinnede fra en skyfri himmel idag. Vi var alle blevet udstyret med gummistøvler og poncho. Jeg havde dog valgt at sige nej tak til ponchoen da jeg havde mit eget regntøj med hjemme fra DK. Men godt at jeg havde gummistøvlerne på, for vi skulle krydse mudderhuller hvor vand og mudder næsten gik op til kanten af gummistøvlerne(knæene) vores guide viste os hvordan metan gassen blev dannet i mudderhullerne og satte ild til vandet i mudderet. Da vi havde krydset et større mudderhul, og bevæget os et godt stykke på en væltet træstamme blev vi sat på fri fod for at finde en giftig frø i skovbunden. Vores guide viste os et billede og sagde at han syntes at vi hver især skulle bruge 10 minutter og kigge godt efter i skovbunden. Vi fandt heldigvis sådan en blå, gul og rød giftig frø, den var dog ikke særlig stor, men de bliver heller ikke større. Vi beundrede det lille dyr og så gik vi videre og fik øje på en flok sjældne papegøjer. Men bedst som vi stod med kikkerten og beundrede de røde, blå og gule papegøjer begyndte det at dryppe og pludselig lukkede vor herre op for sluserne og ned væltede det fra oven. Det regnede ikke bare en smule, det stod ned i stængerne, i de største dråber jeg nogensinde har set. Jeg måtte have kameraet pakket i min vandrette pose og iføre mig min regnjakke. Alle fugte vi hurtigt efter guiden. Vi skulle jo krydse det stykke jungle vi var blevet sat af ved for at komme hjemad. Endelig nåede vi til enden hvor der lå 2 kanoer som vi skulle ned i og selv ro tilbage til vores lodge, og der var forholdsvis langt retur. Tiltrods for mit regntøj var jeg begyndt at mærke det våde vand på benene og ned ad ryggen. I mine gummistøvler var havde jeg nok 3 deciliter vand. Vi roede afsted i kanoerne. Rene og jeg sad med et finsk par i vores kano, i den anden kano var et hold fra Frankrig og et par fra Spanien. De kunne slet ikke styre kanoen og turen hjem føltes dobbelt så lang da vi hele tiden skulle vente på dem. Ved et tiden var vi hjemme igen, drivvåde og en lille smule kolde. Heldigvis havde vi varmt vand i bruseren… Jeg tog et hurtigt bad og så var der frokost. Efter maden lagde vi os ned under halvtaget ved vandet i hængekøjerne, det så heldigvis ud til at klare op! Ja så ud til!! For efter kort tid brød helvedet løs igen og vandet væltede bare ned, imens vi lå og hvilede os i hængekøjerne. Ved fremtiden sejlede vi afsted igen, vi skulle på aftenvandrig i mørke inde i junglen. Det smådryppede stadig men det var ingen hindring. Der var dog ingen som lige syntes de havde lyst til at hoppe i vandet som igår. Så da vi var færdige med at kigge på den middelmådige solnedgang ift. igår sejlede vi ind til en ny del af junglen hvor vi gik i land og på aftenvandring. Vores guide jairo var god til at få insekterne til at virke spændende, men han skal også have ros for at finde de gode spots. Vi så kæmpe store taranteller, taranteller med små babyer på ryggen. Han fandt store edderkopper i deres spindelvæv som han satte biller ind til, så vi fik set hvor hurtigt de kunne spænde en Bille ind i spind. Vi så også en lille tusse og så fandt jairo en tarantel udgave af en edderkop med meget spinkle lange ben og en kæmpe krop. Og hertil skulle han bruge en frivillig. Det blev en fransk kvinde og en tysk mand. De fik den så placeret i ansigtet, og den fyldte altså hele ansigtet, godt det ikke var mig, bvadr! Så trods det dårlige vejr fik vi alligevel noget spændende ud af vores aftenvandring, inden vi vendte retur og fik serveret mad klokken 20.15. Efter maden sad vi og små snakkede sammen på kryds og på tværs og så var det sengetid. Vi håbede naturligvis alle på at regnen ville stoppe til imorgen tidlig når vi stod op - Godnat! Dag 3: Vi vågnede til endnu en gang regn, øv øv… og det havde ydermere regnet hele natten. Idag skulle vi på tur og ud at besøge en lokal stamme som boede små 2 timers sejlads længere inde i junglen. Det var med at tage ponchoen over hovedet og så ned i båden og afsted. På sejlturen var der ikke det vildeste dyreliv her til morgen, dyrerne gemte sig også helst væk fra regnen, dog ikke de pink delfiner, som til gengæld idag var lyserøde. Pingvinerne skifter farve jo mere aktive de er, da dette sætter gang i deres blodcirkulation, som så får dem til at skifte farve. Det var nu meget spændende at se nogle delfiner magen til dem vi så i forgårs, blot meget mere lyserøde. Vi sejlede videre og kom så forbi et meget højt træ hvor verdens mindste abeart sad og klyngede sig fast meget langt oppe. Jeg var vist dem eneste ud over guiden som kunne se den, og dette kun qua objektivet mit på kameraet, og det endda tiltrods for, at mit kamera ikke længere er hvad det har været. Tænker det har taget en smule skade af kulden og alt støvet nede i Nepal, desværre! Vi nåede ud til det lille samfund hvor vi skulle besøge en meget anerkendt shaman som gør i ayurescha behandlinger, helinger mm og så skulle vi til madlavning og lære at lave Casava brød. Dem vi skulle besøge er den eneste stamme i Ecuador som bager dette brød af yuka træets rødder. Da vi kom op i det lille samfund fik vi dog den beklagelige nyhed at deres 2 shamaner først var retur igen den 12. Juli, eftersom de var blevet kaldt til Bolivia for at lave en renselse - de er meget anerkendte og kaldes til ceremonier over hele Sydamerika. Øv øv, jeg havde glædet mig til mødet med de spændende mænd og deres fortællinger. Nu måtte jeg så istedet glæde mig over madlavningen og lægge al min energi i dette. Da vi kom ned til bage bålpladsen var der disket op med alverdens hjemmelave snacks og lækkerier, fremstillet af platanas(mad bananer) og yuka rødder (lidt a la kartoffel) Vi fik hilst på hende som skulle vise os hvordan man bagte casava brød. Først gik vi over på marken og fældede de tynde grene fra yuka træet af så vi kunne rykke knolden op med alle dets rødder. Dernæst pillede vi yuka rødderne og tog dem med tilbage til bålstedet. Her vaskede vi dem og dernæst skulle de “rives” - eller blot kradses over nogle pigge i metal. I gamle dage brugte man nogle rødder fra et træ som vi havde set ude i junglen den anden dag, de havde meget skarpe pigge. Da dette var klaret blev alt det revne yuka, lagt op på et hjemmelavet arbejdsredskab som var bananblade vævet i et langt aflangt stykke. På sette kunne man lægge set revne yuka som så blev rullet sammen og alt saften blev presset ud. Der var virkelig meget væske i rødderne, det var slet ikke til at forestille sig. Dernæst blev de pressede yuka rødder hældt ud og så blev det afdryppede yuka lagt op på en plade hvor det blev siet igennem, og så lignede det meget fint mel - wauv, det kunne man ikke lige forudse. Så skulle vi tage en stor skål “mel” hælde det på den store pande over bålet , brede det ud og glatte det i en stor cirkel og så skulle det blot bages/ristes på begge sider. Brødet spiste de lokale normalt blot alene eller med noget stærkt salsa chutney sauce smurt ovenpå. Vi lavede noget tomat salsa og så fik vi brødet med dette, samt stammens eget producerede salsa chutney sauce. Det smagte nu meget godt. Vi bagte brødet på 2 forskellige måder, først den måde hvor vi havde glattet melet fint ud og dernæst et bagte vi et brød hvor melet ikke blev glattet. Det sjove var at brødet overhovedet ikke smagte ens hverken i smag eller struktur. Da vi var færdige med madlavningen (appetizers) skulle vi have vores medbragte mad, men der var ingen som rigtige var sulten. Regnen var heldigvis stoppet og solen var begyndt at skinne. Nu gik turen retur til vores lodge og det var dejligt at komme ned i båden og nyde solen stråler og få lidt varme i kroppen og fugten ud af alt vores tøj. Vi sejlede hjemad og fik set et par sjove ting. Vi stoppede ved et vaspa og myrebo som sad højt oppe i et træ. Her sagde vores guide så at vi hurtigt skulle råbe march og dernæst tie helt stille… det gjorde vi, og dernæst kunne vi høre alle insekterne oppe i boet begynde at kravle op af væggen indvendigt og det lød som om de bare stod og kradsede og kradsede på en væg, det var nu meget sjovt. Råbte vi igen, kradsede de endnu hårdere på deres bo. Da vi kom retur til vores lodge skinnede solen stadig. Jeg bestilte en pina colada og Rene fik en øl. Men vi havde ikke mere end lige sat os inden det igen begyndte at dryppe, grr…! Det var dog irriterende, jeg havde allerede klædt om til bikini og bare tæer, for vi skulle jo snart afsted igen, til solnedgang, badetur og dernæst krokodille jagt når det var blevet mørkt. Det blev heldigvis ikke det helt store regnskyl men blot lidt smådryp. Klokken 17.30 sejlede vi afsted igen, der var de flotteste regnbuer på himlen, dog var solnedgangen i lagunen ikke så smuk som den havde været den første aften. Der blev badet igennem mens solen gik ned. Dernæst sejlede vi ud for at finde krokodiller, slanger og andre spænende småkravl. Mørket havde sænket sig og lygterne blev tændt. Jeg var spændt på om vi kunne finde en krokodille eller om det blot var løst snak. Vi sejlede rundt og rundt, ingen krokodiller. Men til gengæld fandt vi et par slanger. Dog ikke anakondaerne som vi havde håbet på! Men pludseligt fagtede vores guide med hænderne og lige ved siden af båden var en kæmpestor krokodille … hmnn og her har vi badet!? Jeg ved godt vi bader ude midt i lagunen og dette her var helt inde ved kanten, men alligevel bliver man lige lidt lunken ved tanken om at hoppe i vandet igen! Men det er jo netop derfor vi ikke måtte bade henne ved vores lodge, fordi det jo netop er inde ved kanten. Efter mødet med krokodillen sejlede vi videre og så var der pludselig 2 små øjne mere som lyste op inde i krattet og gav genskær i vores lygte. Dette her var blot en lille krokodille på godt og vel en meter, så vores guide forsøgte om han kunne fange den, det var dog helt uden held, desværre - nej det var vist meget godt han ikke fik fagtet en sådan sag op i båden efter mørkets frembrud! Efter dette sejlede vi videre og så var det hjemad til vores lodge igen, i silende regnvejr - hurra for vejret i Amazon junglen. Nu var det Mad tid og dernæst skulle vi på hovedet i seng igen . Imorgen skulle vi nemlig tidligt op og på tur klokken 6.00 hvis det vel og mærke ikke var regnvejr . Hvis det småregnede skulle vi blot blive liggende og komme til morgenmad klokken 8.00 havde vores guide sagt - godnat og sov godt! Dag 4 Vækkeuret ringede klokken 5.45, men jeg var nu vågen for regnen havde silet ned det meste af natten. Rene gik ud for at tjekke vejret og for at se om vi skulle have tøj på og gå ned til båden. Det silede ikke ned med dryppede stadig en smule så vi blev enige om, at der sikkert ingen tur var. Det var fugle vi skulle kigge efter idag, og de gad ikke regnvejr - det kunne vi jo huske fra vores Amazone besøg i Peru, det havde vi intet set om morgenen. Klokken 6 hørte vi dog nogle tale udenfor og dernæst at båden blev startet… Men der var det for sent for os at begynde at tage tøj på. Guiden skulle vist have været mere specifik og have sagt at hvis det bare dryppede kl. 6.00 så blev turen til noget alligevel - selvom det 5 minutter forinden havde stået ned i stænger. Men det kunne vist også være det samme, for de havde ikke set det vilde. Det mest spændende det var sket denne morgen var at det tyske par havde fået besøg af en skorpion og at fyren næsten havde taget sine underbukser på med skorpionen indeni hvis hans kæreste ikke havde opdaget den inden wow! Sp skorpionen opvejede det dovendyr og den ant eater som vi ikke fik set på morgenturen med de andre. Istedet havde jeg blot slappet af og fået opdateret mit blogskrivning. Har jo intet fået skrevet fordi vi ingen wifi har haft herude. Klokken 10 skulle vi sejle retur og nu var det ved at være ved vejs ende med vores jungletur. Vi kom ned i båden og havde ikke sejlet ret længe førend vores tyske ven råbte caiman, og der lige inde i krattet lå en krokodille - det var meget godt spottet af ham, så blev det alligevel en god 2 timers morgen sejlads retur til det sted hvor vi var steget ombord, trods mangel på guide i båden. Vi sejlede videre og solen skinnede heldigvis, hvilket lige satte prikken over i’et, da vi havde sejlet en lille times tid råbte vores skipper anakonda… Jubii, det var næsten det eneste dyr vi ikke havde oplevet på turen og jeg havde lige for ti minutter siden siddet og talt med tyskerne om at det vist måtte være det eneste vi manglede at se for at fuldende vores jungle tur, og dette kunne nu afkrydses. Det var dog ikke en 7 meters stor anakonda, den var måske halvanden meter lang, men til mig var det ok stor nok, tjek. Der blev skudt billeder og så sejlede vi videre - dog ikke mere en ti minutter før der igen var en Ankonda i sigte, denne gang en lidt større en, den var måske 2 til 2 en halv meter lang, vi har da vist fået fuld Valuta for pengene. Efter et par timers sejlads kom vi retur til broen hvor vi steg på båden. bussen holdt allerede og ventede på os. Ombord på bussen blev vi spurgt om vi skulle til quito eller banos!? Øh… hvorfor havde vi slet ikke hørt eller tænkt på dette?! Nu havde vi jo både booket og betalt for busturen retur til quito, men det havde jo været noget smartere blot at køre direkte til banos, da det jo forhåbentligt er vores næste destination.. men vi skal jo stadig have fundet ud af situationen dernede ift. vand oversvømmelserne og diverse stenskred ned over vejene. Vi havde mødt et finsk par i junglen som kom dernede fra og de kunne fortælle at alle aktiviteterne havde været lukket da de var dernede og at turen derfra til Lago Agria havde taget meget lang tid qua vej situationerne, så det er nok meget godt at vi tager retur til quito og vejrer situationen først. Og det var en god beslutningen, for alle busserne til banos skulle alligevel omkring quito, da puyo krydset havde haft jordskred og vejen var lukket. Turen hjem var helt forfærdeligt. Jeg ved godt at jeg havde sagt at vi på turen herned blev kastet frem og tilbage i bussen. Men retur farten var endnu værre, eller også var det blot fordi man var vågen - man kunne ihvertfald ikke falde i søvn og man var nødsaget til at sidde og holde sig fast for ikke at falde ud af sædet. Klokken 23.10 var vi retur i quito og skulle finde noget at bo i. Vi tog med det tyske par hen på masaya hostel for at sove, det var super fint og kæmpe stort. Aldrig har jeg set et sp fint hostel ift. til sengepladser og privatliv og så til 7 dollars. Jeg tog underkøjen og Rene den øverste køje - godnat og sov godt