Ankomst til Banos med lys besøg ved El Pailón del Diablo

Har søreme sovet godt i nat, det har været luksus, og meget bedre end nogen af de andre hostels vi har boet på. De andre hostels har været lidt mere hotelagtige med privat værelse og badeværelse og alligevel har denne her sovesal været 10 gange bedre. En lækker madras, pænt rent hvidt sengetøj og ikke et gammelt brugt tæppe. For første gang sov jeg ikke i min egen silkelagenpose. Og ved sengen var der hylde, almindelig stik kontakt og 2 usb stik kontakter - derudover var der hylder til tøj inde ved sengen og så kunne man rulle ned for et gardin så ingen kunne se ind til en - her var masser af privatliv. Her til morgen skulle vi rejse direkte videre til banõs. Vi havde kigget på flere muligheder, men som jeg sagde til Rene, så skal vi altså også være lidt mere backpackere… gnisten var helt fremme efter at have sovet på sovesal. Så vi gik ned på hjørnet for at tage den lokale bus hen til busterminalen. Det kostede 0,35 cent, istedet for en taxi til 10 dollars. Rene var nu ikke helt enige med mig, da han skulle stå op i bussen og beklagede sig over at vi ikke bare tog en taxi. Men vi kom frem og måske 10 minutter senere end en taxi, men havde til gengæld sparet kr. 65,00 På bus terminalen fik vi fundet et af de mange selskaber som kørte til Banos, og vi måtte betale den nette sum af 5,5 dollars for at køre med selskabet Amazonas. Inden vi købte billetten havde vi spurgt om det var en direkte bus til Banos og det var vi blevet bekræftet… men en direkte bus i Ecuador er ikke det vi andre forstår ved direkte. Bussen kørte godt nok direkte til Banos, men havde utallige stops. Vi brugte blot en time på at komme ud af quito. Bussen stoppede hver tyvende meter vil jeg skyde på og så kom der gadesælgere ind og ud af bussen hver eneste gang, med slik, plantana chips, frugt, blomster, smykker mm. Oh My god det var et mareridt. Men heldigvis var vejene og kørslen idag, noget bedre end igår, så det hjalp lidt på det. I bussen blev der vist, faktisk 2 gode film som jeg gerne ville se, men filmene var ligesom i Tyskland synkroniseret med spansk tale - og det gør man altså ikke med Jason Stratham! Og da vi kom udenfor quito by og i retning mod Banos stoppede bussen så i hver eneste by, op til flere gange, både for at sætte passager af og samle dem op, og dette lige sådan med alle gadesælgerne - når der har været 10 sælgere inde og købe plantemasse chips, så tænker jeg passagererne har fået det de skal have og så behøves chaufføren ikke blive ved at lukke sælgere ind. Men turen var ualmindelig smuk, med masser af bjerglandskab. Klokken 15.30 ankom vi til banos, turen fra quito tog 3,5 time. I banos gik vi op på vores hostel og fik tjekket ind og derefter gik vi forholdsvist hurtigt ned i byen igen, for at finde et par aktiviteter til imorgen og få dem booket. Dernæst gik vi rundt i byen og nød alle de lokale indtryk, stemningen og de smukke bygninger som var i byen, her var ualmindeligt hyggeligt og umiddelbart det billigste sted vi har været på vores tur. Vi fik aftensmad til 2,5 dollars, bestående af kyllinge suppe, kylling med bønner, ris, salat og kartofler med dertilhørende et glas juice. Efter aftensmaden gik vi retur til vores hostel og fik en varm jakke på, vi havde nemlig besluttet os for at vi ville ud til El Pailón del Diablo som er et vandfald på Pastaza-floden vandfaldet og den havde vi læst skulle være en ualmindelig smuk aftenbegivenhed. Vi havde dog allerede aftalt at vi skulle cykle derud i dagslys, men vi skulle naturligvis også have en på opleveren, så vi besluttede os at tage derud. Klokken var godt nok blevet mange og den bus som normalt kørte derud var stoppet med at køre, men på busterminalen sagde de at vi blot skulle tage bussen til Riobamba og så bede om at blive sat af ude ved Rio Verde, så det gjorde vi. Der var ikke overrendt af mennesker herude, der var kun et enkelt par foran os så det var skønt. Wauw det var smukt med farverne herude og sikke et kæmpe og voldsomt vandfald - det glæder jeg mig bestemt til at se i dagslys også. Vi havde da bestemt fået rigeligt tøj på for ude ved vandfaldet var det både lummert og fugtigt, og det blev endnu varmere med alle de trin man skulle gå op igen når man havde været helt nede i bunden af vandfaldet. Da vi kom op og skulle ud var vi henne ved vagten for at høre om han kunne hjælpe med at fortælle hvordan vi kom retur til Banos. Så kom det andet par som havde været nede ved vandfaldet da vi var der, det var et par argentinere som arbejdede i Ecuador som Rafting instruktører og vagten fik arrangeret et lift til os, fedt! Det var de mest sjove mennesker vi kørte hjem med, rigtige argentiner med rytmer i kroppen, musikken i bilen kørte for fuld udblæsning og de sad og klappede, sang og svingede med kroppen. Klokken 22.30 blev vi sat af på busterminalen i Banos og så var det hjem på hovedet og i seng, vi skal jo tidligt op og på adventur tur imorgen tidlig