Arriving isla Isabella galapagos
Klokken 6.10 tog vi rygsækkene på ryggen og gik de små halvanden kilometer ned til havnen. Det smådryppede lidt, men det er vi ved at vende os til.
Nede på havnen skulle vi melde vores ankomst til det selskab vi havde booket billetten hos. Færgebilletten kostede 30 dollars, og vi havde booket og bestilt den på forhånd. Derudover skulle vi så betale 1 dollar for den lille vandtaxi som skulle transportere os ud til den store båd og 50 cent for at få lov at være på havneområdet. Skal man til galapagos skal man være forberedt på, at alt koster penge.
Nu var vi ihverfald på vej til isla Isabella - turen med færgen tog ca 2 timer og bølgerne var høje og skibet gyngede… Rene havde heldigvis spist sine søsyge tabletter så han klarede overfarten. Da vi ankom til havnen skulle vi igen betale 1 dollar for at blive læsset af på havnen og 10 dollars for at få adgang til øen. Da det var betalt kunne vi roligt tage vores rygsæk på igen og gå den cirka 1 kilometer tur ind til byen til vores hostel.
På vores hostel fik vi klædt om, gik ud og fik en sandwich og så skulle vi ellers tilbage til havnen til og ud på en tur vi havde booket med en båd som skulle sejle os over til tintoreras, som er en lille vulkan ø som ligger lige ude foran puerto villamar på isla isabel.
Her var virkelig noget at se på… vi havde ikke sejlet mere end 5 minutter før der var både pingviner, og blåfodede bubbies. Galapagos pingviner er verdens 2. Mindste pingviner, de var godt nok sæde…Efter vi havde beundret alle dyrerne sejlede vi ind til tintoreras hvor en søløve lå og holdt øje med os ved landstigning. Jeg må indrømme at søløverne er mere dovne en mig, he he igen idag har de lagt henslængt alle steder, med lukkede øjne og sovet. Tintoreras er ynglested for leguanerne og der var sort af dem overalt. Vi fulgte en sti rundt på øen som var lavet i lavaen. Tintoreras er en ø kun skabt af lava, og lavablokkene stiger op over alt. Vi fulgte en sti langs en kanal ind gennem øen, her vrimlede det med White tip sharks, man kunne nok tælle de første 50 stk. de lå allesammen oveni hinanden. Hajerne søger ro herinde fordi vandet er lunt, omkring 22 grader, ude på det åbne vand er vandet kun 19 grader. Blandt hajerne var der et par søløver som var aktive og legede og i den lille bugt hvor kanalen fulgte endte ud, legede en masse skildpadderne - så vi fik da krydset en masse dyr af på listen på meget kort tid. Da vi havde nydt synet og konsumeret alle indtrykkene gik vi videre og tilbage og ned i båden. Herfra sejlede vi kun et lille stykke ud og videre, og så var der fri snorkling. Jeg syntes ikke jeg gad i det kolde vand med alle de turister som var med ombord og som alle skulle have redningsvest på, så jeg blev siddende oppe i båden og lod Rene hoppe i vandet.
Jeg bad ham udtrykkeligt stikke hovedet op hvis der var noget at se og tvinge mig til at hoppe i vandet og fryse hvis nu der var noget af værdi at se. Vi talte sammen flere gange, og han blev ved med at bekræfte at der intet var at se… så svømmede de allesammen bag en lav mur, og da de kom ud på den anden side var de helt oppe at køre… de havde været igennem en lignende kanal, som vi havde set tidligere fra landjorden idag, og det havde væltet med hajer.. de havde svømmet over de første 50 hajer, og alle havde de haft hjertet siddende oppe i halsen - men hajerne herovre gør ingen mennesker fortræd, så de skal jo blot slappe af op nyde udsigten.
Efter vores udflugt gik vi tilbage til vores hostel. Vi skulle hen og have booket flybilletter over til San Cristobal - vi havde besluttet os for at spare en dagrejse på båd transport fra Isabella til Santa Cruz og videre fra Santa Cruz til san cristobal - lidt luksus skal vi have, eftersom det nu ser ud til at de måske åbner op inde på fastlandet, så nu skal vi have samlet nogle dage sammen så vi kan nå noget af det program vi havde planlagt på første del af vores rejse.
Da flybilletten var ordnet gik vi ned på et hotel som havde reklameret med sunset, tapas og vin.
Her nød vi en lækker anretning og så solen gå ned bag vand, palmer og vulkan.herfra tog vi et par barer på hjemvejen langs stranden og benyttede os af hour, inden vi endte inde i byen. Så spiste vi noget mad og så hjem og så var det hjem og i seng.
Vi skal jo tidligt op, da vi skal på vulkantur imorgen
Kommentarer
Send en kommentar