jorden er giftig hike på søløvernes ø

Imorges som vi for første gang længe og vågnede først klokken 7. Vi tøffede stille rundt her til morgen og gik ned til bageren og hentede friskbagt morgenbrød. Vi skulle intet idag, udover at slappe af og se så meget af øen som muligt på gåben. I løbet af aftenen/morgenen fandt jeg ud af at de 2 søløver som jeg havde set svømme/hoppe om kap igår ikke var søløver men alligevel delfiner… skulle alligevel have forsøgt at fange dem på video, øv øv. Efter morgenmaden som vi nød ude på terrassen, gik vi ned og indleverede noget vasketøj, René er ikke en rigtig backpacker og kan kun bruge sine shorts 1 dag, ha ha, han har meget at lære endnu. Da vi havde indleveret vasketøjet gik vi ned til vandet og forsøgte at følge en sti vi havde hørt om igår. Først kom vi til en playa Oro, hvilket varden vi havde siddet ved igår. Så kom vi til playa Mann, Her væltede det med endnu flere søløver, man kunne stort set ikke gå på stranden uden at træde på dem. Isla san cristobal er søløvernes må ift. de andre galapagos øer. Søløverne et søde men de lugter nu altså lidt. Vi gik videre ud langs kysten og kom så op til et center hvor der var viden om galapagos øerne, den historie mm. Centro de interpretacion. Det var skildret via billedplanker og tekst på både engelsk og spansk. Vi gik ind og fik lidt viden, det var helt gratis at besøge… herfra gik vi ned til kyst strækningen igen og fulgte stien langs vandet, då kom der klippe frembrud og stien gik ind gennem krat og skov. Vi fulgte den et godt stykke og så kom vi igen til et strandområde punta Carola. Ligegyldigt hvor vi kiggede hen legede søløverne over det hele. Vi nød synet af de legesyge søløver og så gik vi videre. Efter et godt dykke vandring kom vi hen til Tijeretas. Det var et snorkelsted som lå inde i en lille bugt. Vandet var meget klart og vi kunne se både skildpadder, leguaner og søløverne hygge sig i vandet. Vi sad her en halv times tid og nød udsynet, solen var ikke tittet frem endnu, så syntes ikke jeg havde lyst til at hoppe i vandet, det så koldt ud, ha ha. Herfra gik vi videre op af det lille bjerg og op til en udsigtspost - her var den smukkeste udsigt ud over vandet og vi kunne se over til kiko rock. Vi har flere gange talt om vi skulle tage derover og snorkle eller dykke, og alligevel er vi blevet enige om at spare disse penge, eftersom vi jo har dykket ude ved Gordon rockas, og for det turen derud koster kan vi næsten komme 4 dage i Amazon junglen istedet for, så det er vi vist endt op med, men tingene kan jo nå at ændre sig… oppe fra udsigtspunktet er stien ikke længere farbar for hvem som helst. Først gik det ned ad bakke i meget små og rullende lavasten, dernæst startede vi sp ud på jorden er giftig! Resten af ruten ud til playa baquerizo foregik på de vildeste klippesten som var kæmpestore og svære at hoppe fra og til. Jeg fik helt gensyn med det sidste af Kalmar Pattar bjerget på min tur til nepal. Det tod tid at gå de 5,5 kilometer og solen var begyndt at titte frem og det blev varmt. Da vi nåede ud til stranden var vi faktisk blevet sultne og her var intet, hvilket vi godt vidste, så vi blev enige om at vi hellere måtte sove lidt til middag når vi var færdige med at beundre alle dyrere herude… Da vi havde ligget og slappet af herude en lille times tid gik vi retur af jorden er giftig ruten. Det var ligesom om at det gik hurtigere tilbage tiltrods for at det gik op af bakke end da vi gik herud. Vi gik retur til Tijeretas og var enige om at vi skulle ud at snorkle, men man kunne godt se at solen var kommet frem og det var blevet eftermiddag, for nu var der mange mennesker i den lille bugt. Vi hoppede i vandet og det var skønt at blive kølet af og skyllet. Vi svømmede rundt imens søløverne svømmede og legede omkring os. Søløverne larmer forfærdeligt men det er nu meget sjovt. Det var godt Rene fik investeret i et gopro kamera for vi har da fået skudt en masse billeder og videoer og idag det sødeste billede af en sæl. Da vi var færdige med at snorkle, forsøgte vi at korte lidt af ruten af og skyde ind over en sti som skulle komme oppe fra centro de interpretacion - det kortede en halv kilometer af turen så vi kun fik 10,5 km på kontoen. Vi endte op nede ved playa mann hvor vi fik vires frokost kl 16.00 - vi var godt sultne. Her vrimlede nu med ligeså mange mennesker som søløver så lidt af hyggen var forsvundet hernede og vi gik retur til vires eget Airbnb, stoppede ved bageren og købte et par kager. Vi satte os ud på altanen med te/kaffe og tog et soul 500 romy. Nu er klokken allerede mange og vi skal vist bare slappe af