Skildpadder i brunst

Vi vågnede 5.45 idag, hvilket var meget heldigt da vi var blevet enige om at vi ville leje et par cykler og cykle rundt på isabel inden vi skulle flyve til san cristobal i eftermiddag. Vi lejede et par cykler og cyklede ud mod grædemuren. Grædemuren er et historisk politisk sted. Muren er resterne af et gammelt fængsel. På turen derud klarede morgen disen heldigvis og op solen tittede en smule frem. Det var en ualmindelig smuk, spændende og sjov cykeltur. Vi kom cyklende på en vej som var krydsningspunkt for leguanerne, så her skulle man næsten vige og holde tilbage for dem. Undervejs på cykelturen ud til grædemuren var mange små stop. Her var søer, strande og bænke man kunne sidde på, og nyde stilheden. Vi var heldigvis cyklet så tidligt afsted, så her var ikke andre turister. Vi havde ikke cyklet ret længe førend de første landskildpadder dukkede op.. Det var en anderledes oplevelse at se skildpadderne her end på Santa Cruz øen, hvor det var lidt mere reservat agtigt. Denne her rute er også national park, men mere “vild”. Da vi var kommet halvvejs ud til grædemuren var der en kæmpestor skildpadde som fulgte vejen og os på cyklerne, den kravlede dog lige ind under skjoldet da vi cyklede forbi den for at overhale. Vi må være havnet lige midt i skildpaddernes parringstid, for pludselig var der 2 skildpadder igang med parrings jagt for dernæst at hoppe ovenpå hinanden og så gik de ellers igang - wauw en oplevelse, det kan ikke være hverdagskost på en cykeltur til grædemuren, men måske om søndagen der er lillemor morgen? Efter vi i stilhed havde stået og betragter skildpadderne cyklede vi videre. Vi nåede ud til grædemuren og så var vi endnu engang tilskuere til en omgang parring ovenpå hinanden. Det var meget sjovt at hvordan denne agt foregik. Da de var færdige var det ligesom om hannen gik om til hunnen og kyssede den, for dernæst at cirkle rundt om den og masse sig gennem buskene hele vejen rundt om hunnen. Vi følte os meget heldige, bortset fra at vejret nu trak op, og der kom skyer ind over os og dernæst begyndte det at små regne. Øv øv… vi var ankommet til grædemuren og skulle nu bevæge os op af det lille bjerg ved muren for at nyde udsigtens og det betagende landskab. Stien fra grædemuren og op til udsigtspunktet hvor USAs radarstation var under 2. WW var små 800 meter opad. Da vi nåede op var det hele dog skyet til, hvilket var meget ærgerligt. Vi satte os dog på en bænk oppe på toppen i en halv times tid og håbede og krydsede fingre for at regnen ville stoppe - det gjorde den desværre ikke, så vi besluttede os for at bevæge os ned igen.på nedturen troede vi lige vejret klarede op så vi kunne gå tilbage, men så begyndte det at regne igen. Da vi nåede ned var skildpadderne igang igen, er dog ikke sikker på det var de samme, da de nu var et helt andet sted, og den anden hun var stadig hvor vi havde set den sidst. Vi sad et kvarters tid og kiggede på og så cyklede vi tilbage af stien igen. Det var meget sjovt at se sporerne fra den skildpadde vi havde fulgtes med på cykel hen af vejen..den ha de gået meget langt ude på vejen kunne vi se. Da vi kom for enden af stien drejede vi ud mod vulkanerne vi havde besøgt forleden dag. Vi havde nemlig set en masse flamingoer ved den ene sø, så vi tænkte at cykle der id og se om vi kunne få øje på dem igen. Men vi ha de intet held, men det pis øs regnede også så de små solgule havde helt sikkert søgt læ for regnen. Vi cyklede retur med cyklerne med 16 kilometers cykeltur på kontoen. Nu skulle vi have lidt at spise og så afsted til lufthavnen for at flyve videre til san cristobal med et meget lille fly. Vi måtte hver især have 12 kg med, så jeg havde iklædt mig et par tights, mine jeans og derudover mine vandrebukser.af over dele havde jeg t-shirt på, derudover min striktrøje, min fleecetrøje min regnjakke og min dunjakke - pyh det var hot. I lommerne lå min telefon, briller, mus til pc’ en og om halsen havde jeg mit kamera. Jeg slap for at få vejet min lille rygsæk fordi jeg sagde den ikke kunne ligge oppe på vægten - så jeg havde 25 pund og totalt havde vi 61 pund og måtte betale 20 dollars i overvægt. Da vi havde fået vejet bagagen og fået vores billetter gik vi ud i den tomme og ufærdige ankomst hal og fik taget noget af alt tøjet af igen. Vi skulle jo sidde i den ufærdige lufthavn og vente i en time inden flyet gik. Det kan undre mig at vi havde fået at vide at vi skulle være her i så god tid, for der var intet i lufthavnen overhovedet - ikke engang bygningen var færdig. Det eneste der var herinde var et lille rum med en vægt og en enkelt herre med en pc og printer. Da flyet arriverede må jeg nok erkende at det er det mindste fly jeg nogensinde har fløjet med. Vi var 5 passagerer foruden piloten, og piloten var meget ung. Flyet lignede et fly fra før Kristi fødsel og vi blev udstyret med hørebøffer inden vi lettede. Flyveturen forløb meget roligt, der var kun lige lidt turbulens da vi fløj op igennem det tykke skydække. Efter 45 minutter landede vi på san Cristobal. Vi tig en taxi hen på vires Airbnb hostel som vi havde booket i forvejen - taxa turen var billig, vi kom kun af med 2 dollars. Da vi havde pakket ud tog vi rent tøj på og gik ned til vandet/byen som lå kun 500 meter fra vores hostel. Det væltede rundt ned søløver hernede, i vandet på stranden ja over det hele. Og der var ydermere et helt andet liv på søløverne end vi havde set tidligere. Vi satte os i nogle hængestole på en havnebar og mød udsigten af de legeglade søløver sammen med en øl. Hold op der har liv i dem- det lignede at de svømmede om kamp og forsøgte at ligne delfiner. Da solen var gået ned gik vi op i byen og fandt et sted at spise og sp var det hjem i seng Godnat og sov godt