Så nåede vi til San Andres Island. En ø som vi havde fået anbefalet af en canadier da vi rejste rundt i Ecuador sidste år.
Vi hørte, og har læst, at San Andres Island skulle have fantastiske hvide sandstrande, Playa Spratt Bight som vi skal på tæt på, og San Luis. Derudover skal de have El Acuario. El Acuario er en naturlig pool med klart vand, jeg vil tro det er en "pool" ligesom i Tayrona, desværre kommer vi ikke til at se den idag, da der er lukket for ture derud, de næste 2 døgn, da de ligesom i Tayrona national park lukker ned for at stedet kan restituere. Hvis vi er heldige, kan vi komme derud når vi kommer retur til San Andres igen, vi skal nemlig flyve herfra og til Bogota den 5. Marts.
Det værelse vi havde booket herovre kostede ingen penge, og var kæmpe stort. Der var både dobbeltseng, køjeseng, køleskab og en gigantisk altan. Jeg nappede nederste køjeseng, og René tog dobbeltsengen, så da vi vågnede imorges var vi begge veludhvilede og klar til at indtage San Andres island.
Da vi vågnede gik vi ud i byen for at få et overblik over øen. Det var mørkt da vi ankom igår, så at få set byen i dagslys ville være rart, tiltrods for, at vi havde gået fra lufthavnen og hen til vores værelse igår.
Det var en ualmindelig kedelig by, og masser af trafik, mennesker og larm. vi boede tæt ved den ene strand, og derfra kunne vi se over på Johnny Cay Island. En meget lille ø, som ikke er beboet, men blot et sted man sejler hen for, at se Koralrev og snorkle og dykke. Johnny Cay er kendt for sit krystalklare vand, og det måtte jeg erkende, at det på afstand var!
Efter vi havde gået et par timer rundt i byen, fået morgenmad nede ved vandet, lejede vi en scooter, og besluttede os for, at køre øen rundt langs kysten.
Vi kørte højre rundt om øen og op langs den kyst side som ikke havde de mange sandstrande, som man ellers hører om, når man taler om San Andres Island. På denne kyststrækning var det meget tydeligt at se, at San Andrés Island er dannet af korallrevsaflejringer, der gradvist har akkumuleret sig over millioner af år. Korallrev består hovedsageligt af kalksten, der er blevet dannet af koralers skeletter og andre marine organismer, der så gradvist har bygget sig op og dannet et hårdt og solidt struktur under havoverfladen. Disse korallignende strukturer kan gradvist stige over tid, når koraller vokser, og sediment aflejres ovenpå dem, hvilket resulterer i dannelse af øer, som f.eks.San Andrés. Vi stoppede ved disse fantastiske koralstrande, og jeg var noget imponeret over, at se alle de mange aflejringer der var at spore i underlaget man gik på. Disse sige korallignende strukturer på hele kyst strækningen, gør san Andres Island til en unik destination, for sikke en særegen kystlinje. Det var Ikke kun kystlinjen det var imponerende, for da vi kørte langs havet, kunne vi se farvespillet i havet, Det changerede i 3 forskellige azurblå farver.
Vi stoppede flere gange undervejs for at nyde den smukke udsigt. Langs kysten lå dykkerskoler, små barer og restauranter. Vi stoppede ved en lille lokal restaurant og fik en ualmindelig lækker frokost, mums. Dernæst kørte vi videre og længere rundt om øen. Vi kom nu over på den anden side af øen, og stoppede ved en lille bar der serverede pina colada. Vi fik en cocktail og nød den smukke udsigt ud over havet, mens bølgerne af reggae musik lød ud over højtalerne. Vi kørte igen videre, og langs vejen kom der flere barer, end vi havde set på den anden side af øen. Barerne herovre var malet, i grønne, røde og gule farver, og det var tydeligt både, at se og fornemme, at San Andrés Island har haft en tæt historisk forbindelse til Jamaica, dels på grund af dets geografiske placering og historie. Tidligere var San Andres beboet af indfødte folk, men i det 16. århundrede blev den koloniseret af Spanien, og Senere, i det 17. århundrede, blev San Andrés øen en vigtig base for pirater og buccaneers, der opererede i Det Caribiske Hav.
Under den britiske besættelse af Jamaica i det 17. og 18. århundrede blev San Andrés en del af det britiske imperium og blev administrativt forbundet med Jamaica. Dette førte til en betydelig jamaicansk indflydelse på øens kultur, sprog og samfundsstruktur. Mange af øens indbyggere er af afrikansk og jamaicansk afstamning. Dette så vi flere af de steder vi stoppede undervejs for at teste og smage deres pina coladaer, eller det vil sige, jeg smagte dem, rene skulle køre, så han nøjedes med en enkelt, og så nippede han til mine. I barerne ved stranden stod mange jamaicanere, og de var vildt gode til engelsk. Så dem kunne man hurtigt falde i snak med, ihvertfald bedre end med colombianerne, som kun kan engelsk.
I dag er San Andrés Island en del af Colombia, men den jamaicanske indflydelse er stadig til stede i øens kultur og samfund. Jamaicansk musik, såsom reggae, spilles ofte på øen, og mange af øens beboere taler både spansk og engelsk. Denne historiske forbindelse mellem San Andrés og Jamaica er en vigtig del af øens identitet og historie, og mange af palmerne på øen, var malet i jamaicanske farver på stammerne.
Det var faktisk meget interessant at køre rundt om hele øen på denne her måde, for vi så hele det lokale samfund på en anden måde, og kunne selv bestemme tempo og stoppestederne! Husene i de små lokal samfund var alle meget faldefærdige, men farverige. Vandet langs kysten var skønt og dejligt lunt, og vi fik badet og hygget os nede på strandene flere gange, inden vi kørte retur for at aflevere scooteren. På vejen hjem til vores værelse, stoppede vi nede på stranden, så Rene kunne få en is.
Da vi kom hjem proppede vi en iskold flaske vin op, og satte os ud på altanen med et glas, og en frisk ananas, som jeg var nede i køkkenet og skære ud.
Derefter nød jeg et iskoldt bad, inden vi gik ned i byen og fandt lidt aftensmad.Nu er det vist sengetid, imorgen skal vi videre til Providence Island
Ingen kommentarer:
Send en kommentar