Transylvaninen ligger i et glemt hjørne i central Europa, nærmere betegnet Rumænien.
På Latin betyder Transylvanien ”landet hinsides skoven” og det lever godt op til sit navn, eftersom Transylvanien byder på store tyste skove, hvor bjørne, ulve & losser strejfer rundt. Men Transylvanien er også en region der byder på fortryllende landskaber, imponerende natur og velbevarede middelalder byer, hvor tiden har stået stille og hvor det 20. århundrede ikke synes at have sat sig spor, for slet ikke at tale om det 21. århundrede. Det er også i Transylvanien man finder det kendte Bran slot. Slottet som ifølge historierne fra 1800 tallet husede Dracula.
Jeg er sikker på at det bliver en spændende oplevelse og jeg glæder mig til at besøge Rumænien som land, og se de mange historiske UNESCO oplevelser tæt på. (Uddrag fra Unescos verdensarvsliste over Rumænien: Donau-deltaet, Horezuklostret, Moldaviens kirker, Byer med befæstede kirker i transylvanien, Trækirker i Maramures, Dakiske fæstninger i Orãstiebjergene, Det historiske centrum i Sighisoara)
Det er en rejse som jeg ikke er sikker på ret mange danskere ville begive sig ud på. Rumænien er nok heller ikke et rejsemål som står øverst på ønskesedlen hos de fleste. Men for mig er besøget til Transylvanien ikke kun sightseeing, det er også et venskab. Et venskab med en ung fyr jeg mødte på Caminoen sidste år, Andrei også kaldet El Torro. At møde en så åben og imødekommende ung mand er en gave og jeg glæder mig hverdag over de mennesker jeg mødte på min rejse på Caminoen og som jeg, om et kort øjeblik skal forenes med igen. Et gensyn der bliver fantastisk og ikke mindst venskaber der forhåbentligt holder mange år frem i tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar