fredag den 21. juli 2017

Velankommet til New Dehli

Flyveren Billund var 20 minutter forsinket. Vi landede i Frankfurt kl. 12.30 og min boarding til New Dehli var klokken 13.00 så jeg begyndte at føle mig lidt presset. Jeg var ankommet i terminal a og skulle flyve fra Terminal C. Så jeg vidste at jeg skulle op med tog og igennem endnu en Security kontrol eftersom jeg skulle rejse ud af EU. Jeg løb hele vejen, så det var fantastisk at jeg var taget afsted i Nike tights og Nike free sko. Jeg ankom til Security kontrollen kl. 13og spurgte om jeg kunne få lov til at gå i fast Lane pga. Min boarding tid. Der blev sagt nej med den begrundelse at jeg havde god tid og at C16 lå lige efter Security kontrollen.

Da jeg kom til C16 kl. 13.20 var der ikke en eneste der var gået i gang med at boarde. Det undrede mig eftersom flyveren skulle lette kl. 13.45 og der var mange mennesker som skulle ombord på det store fly. Kl. 14. Blev der åbnet for boarding med beklagelse omkring forsinkelsen, men at der var nogle problemer med flyveren som man havde været nødt til at fikse. Vi kom ombord og flyveren lettede ca 45 minutter forsinket. Flyveturen til Indien New Dehli er ca. 6,5 time og de er 3,5 time foran. Flyet er sat til at ankomme kl. 0.55 om natten - netop derfor jeg havde booket en privat chauffør til at hente mig, da man jo frarådes at befærde sig ud om aftenen som kvinde alene.

Da vi på turen nåede til forplejnings delen har jeg for første fang nogensinde nøjes med at drikke vand. Jeg plejer ellers altid at hygge mig med en flaske vin eller en drink, men har jo været brak lagt af siden 1 uge før ulykken, så for første gang i mit liv, siden min start med alkohol, har jeg præsteret at være alkohol fri i 7 uger. Min største undring er at det ikke frister!? Men jeg passer meget på mig selv og kan mærke at jeg skal tage hensyn til min hjernerystelse stadigvæk. Bliver hurtigere træt end normalt.

Da stewardesserne nåede op til mig var de løbet tør for forplejning med kylling og havde kun vegetar retter tilbage. Jeg insisterede på at jeg via internettet ikke havde bestilt vegetar og at jeg troligt ville vente med at få serveret mad til de kunne komme med noget protein. Der gik ca. et kvarter og så kom de med en tallerken fuld mad oppe fra 1. Klasse. Det var fantastisk. Eftersom jeg fik mad fra 1. Klasse slap jeg for ris og en eller anden form for gryderet. Ikke at det ikke var blevet spist, men istedet fik jeg et stykke kyllinge filet med salat, grøntsager og en velsmagende pure, det var lækkert. Det var en dejlig rolig overfart. Besluttede mig for ikke at se film, men istedet bare sidde og nyde at være til. En time før vi landede i New Dehli kom de rundt med de lækreste sandwich som var en tortillas lignende ting med lækkert kylling med stærkt krydderi indvendigt. Er sikker på at jeg kommer til at nyde det indiske køkken Big time.

Vi landende i Indien ca 10 minutter over 1 om natten.

Efter ankomst skulle jeg igennem immigrations kontrollen med e-visa, det tog næsten en hel time. Jeg skulle både smile og have taget foto og have taget fingeraftryk af alle fingre. Scanneren til fingeraftryk var meget dårlig og man skulle ryste fingrene godt for at få blod omløbet igang, så de kunne måles.

Efter immigrations kontrollen var det udlevering af bagage. Kokken var 2.45 førend jeg var klar til at gå ud og se om der stod en chauffør med et skilt med mit navn. Det gjorde der heldigvis. Jeg fik ham til at stoppe ved en ATM men den virkede ikke, så vi endte med at jeg måtte køres til hotellet uden en eneste mønt på lommen.

Velankommet på hotellet klokken er nu 3.30 og jeg må hellere lukke øjnene 

Vi ses senere


Ingen kommentarer:

Send en kommentar