Jeg valgte at tage ned i byen igår og da det regnede helt vildt tog jeg bussen ind til "centrum" i den lille by. Men det var som om, at butikkerne var ved at lukke, allerede ved ottetiden, så det var noget skuffende. Så jeg gik ud for at finde en rickshaw som jeg kunne hoppe i, tilbage til hotellet igen.
JegLagde mig ned i sengen og gik igang med at slette billeder på min iPad. Min iPad havde nemlig igår klaget over manglende plads til flere billeder og det skulle jo gerne være muligt at synkronisere kameraet de sidste dage osse. Klokken 5.45 ringede vækkeuret idag. Jeg skulle ned og med en bus mod allepey (Alappuzha) idag. Bussen kørte oprindeligt klokken 6.30 og mødetid var kl. 6, så jeg kunne være sikker på at få en plads. Det var meget heldigt,at jeg var der i god tid, for nu fik jeg oplevet indernes køreplan! Bussen kørte 10 minutter tidligere end planlagt efter bogen, og det var ikke fordi den var fuld.
Det var en meget interessant bustur ned ad bjerget. Bussen slingrede og hoppede gevaldigt på vejene og det var meget svært at sidde stille på sæderne. Jeg blev kastet godt frem og tilbage og det var med, at holde ekstra godt fast i sædet foran. Vinduerne var enten åben med fuld udluftning eller også kunne de lukkes. Når de var lukkede kunne man dog ikke se ud af dem, så var de blot sorte plastik markiser. Da bussen var nået ned af bjerget begyndte bussen hurtigt at blive fyldt. Det var også nemmere,!at blive siddende på sædet, når der sad 2 andre ved siden af, så man kom lidt i spænd. Busturen tog ca 6 timer, men heldigvis var der pause undervejs, så jeg lige kunne nå ud og tisse. Alle vinduerne/gardinerne var allerede ved 10 tiden rullet op i bussen - det var blevet uroligt varmt.
Jo tættere jeg kom på allepey, jo tættere kom jeg også på kysten i Indien og jeg syntes igen, at indtrykkene ændrede sig, selvom jeg stadig befandt mig i Kerala staten. Jeg nød udsigten fra bussen, de smukke templer, de små butikker og befolkningen. Hvert sted i Indien har sin charme. Flere af husene her var noget større end jeg havde set andre steder. Der var mange boder hvor der blev solgt fisk på vejene. Jeg Havde faktisk slet ikke set et eneste sted tidligere hvor de solgte fisk. Jeg ankom på stationen i allepey (Alappuzha) kl. 13.40, så turen havde stort set taget de 6 timer og lidt mere til, som der var opgivet i følge køreplanen.
Da jeg kom ud af bussen var der mange lokale som tilbød overnatning i byen. Fandt en fyr som var forholdvis god til engelsk og tog imod hans tilbud med seahorse homestay på stranden, som han tilbød. Jeg krydsede fingre for, at det var ok og hoppede op bag på hans scooter med min kæmpe rygsæk. Stedet var perfekt! Som lovet lå det hele nede i strandkanten med udsigt ud over havet. Jeg var solgt. Også selvom der hverken var glas i vinduerne, varmt vand eller et spejl på toilettet. Udover den dejlige udsigt fra værelset var der en kæmpe stor terasse hvor man kunne sidde og nyde udsigten ud over havet.
Jeg bestilte en chai te og nød stilheden, teen, udsigten, Indien, havets brusen og mig selv. Det var virkelig forkælelse på højt plan. Mens jeg nød udsigten, kom der pludselig en delfin til syne et kort øjeblik ude i havet, det var åbenbart meget normalt. Krydser fingre for, at jeg oplever det igen, delfiner har jo været mit yndlingsdyr i mange år. Sulten begyndte at trænge på, så jeg bestilte en omgang kylling med ingefær og det lokale brød fra kerala egnen og en flaske vand. Da jeg så regningen fik jeg næsten en chock!
Skulle kun af med kr. 14.00 - nu var jeg da bare endnu mere vild med stedet.
Da jeg havde slået mave gik jeg ned på stranden.tog en hurtig dukkert i havet og hvilede 10 minutter med en sød lille sort hun som var meget snakkesalig. Jeg vågede mig til, at ligge i min bikini top. Havde ellers først ekviperet mig lidt indisk, i mine bikini trusser med lille skørt så det var en kort nederdel og en stram sort elastiks top uden stropper havde jeg taget over bh'en, den røg ned. Det ville jo være skønt hvis jeg også kunne nå at få en lille smule sol inden jeg skal hjem.
Herefter vandrede jeg et par kilometer hen af stranden til højre. Der var flere fiskere ude i vandet og samle deres net ind. Et par stykker var ude i deres små både og kigge i deres net efter fisk. Det var nogle meget sjove små plastikbåde som lignede en form for stol. Vandet var fantastisk lækkert og temperaturen var tilpas, selv kragerne tror jeg nød det.
Da jeg kom tilbage igen til udgangspunktet fra mit homestay gik jeg derefter ned af stranden i den anden retning. Jeg tror det var her de andre hoteller og homestays lå. Det var nu ikke fordi jeg var besynderligt imponeret af de andre steder ifht. det hvor jeg selv boede. Her var virkelig rart og ejerne var ualmindelig søde og rare og super gode til Engeksk, selvom det var et ældre ægtepar. De fortalte st de kunne arrangere mad kurser.
Efter gå turen satte jeg mig nede i strand kanten og nød havets brusen. Jeg satte mig i skrædderstilling og mediterede imens solen begyndte, at gå på held. Jeg lod mit ansigt varme af strålerne og nød vinden og varmen.
Ved halv syvtiden gik jeg op på den store balkon som gik ud over stranden, nød solnedgangen, den smukke lyserøde himmel og endnu en kop nybrygget marsala chai te.
Her kunne jeg godt blive de næste mange dage... men desværre har jeg allerede booket en dag ombord på en husbåd med overnatning og fuld forplejning imorgen. Overvejer lige nu, skal, skal ikke!?
Jeg er fristet af, at blive her, da jeg her til aften jo opdagede, at de havde mad kurser, og det er jo min favorit. Hmn..!?
Der gik ikke længe før der kom flere backpackere op på den store balkon. De kom fra både Frankrig, Tyskland og England.
Jeg tænkte jeg hellere måtte gå i bad inden aftensmaden, men jeg var kun lige kommet ud af badet, da konen som ejede stedet kom og spurgte om jeg ville være med til madlavningen, fordi alle gæsterne nu havde bestilt mad. Ja tak, selvfølgelig ville jeg da det. Ved ikke noget nete spændende en madlavnings kurser i udlandet. Og dette her var helt specielt. Specielt fordi vi skulle lave en masse forskelligt. Vi skulle ko lave alt det forskellige mad, som gæsterne havde bestilt.jeg lavede 2 forskellige slags dej. Den ene til chipati, og den anden til nan brød og paroti. Fedt, nu har jeg så en sjuset opskrift på dette. Efter dejen var æltet sammen, skulle det hvile i 15 minutter inden jeg rullede det ud og stegte det. Så lavede vi en marinade med diverse forskellige krydderier, ingefær og hvidløg, mums. Så skar vi grøntsager, ordnede fisk, tun og kylling.
Gæsterne havde valgt nogle lækre retter. Men det var med, at holde tungen lige i munden da jeg skulle op og servere det for gæsterne. Jeg skulle jo huske hvad alt det forskellige hed og hvem som havde bestilt hvad!?
Jeg fik serveret alle retterne og det nystegte brød med bravour og alle var glade og tilfredse. Jeg havde det forfærdeligt varm og sveden dryppede af mig. Køkkenet var ikke udstyret med emhætte eller klimaanlæg. Så når vi stegte noget stærkt chili sved det i hele ansigtet. Jeg var ildrød, fugtig og meget varm på kroppen. Heldigvis havde jeg håret sat Oli elastik og trukket godt tilbage. Da alle gæsterne havde gået deres mad fik jeg selv mad. Vi havde lavet noget blomkål som var vendt i kikærtenel, krydderier og vand og så var det stegt i olie og blandet med diverse andre grøntsager, det smagte vidunderligt. Jeg syntes vi havde været et fantastisk køkken team. De var alle så søde at arbejde sammen med. Hele familen hjalp hinanden. Pigen pyntede tallerknerne, moren og faren lærte fra sig og sønnen gik rundt med mit kamera.
Da alle havde spist, tog jeg Af bordene og bar det hele ned i køkkenet. Jeg måtte dog ikke få lov til, at hjælpe med opvasken.
Da jeg så var færdig gik jeg med nogle af de andre gæster ned på stranden. Jeg Tog pandelygten på og så gik vi lige en 5 kilometers tur blandt kæmpe store krabber. Man skulle lige tilvænne sig dette, men de flygtede så der var intet at frygte.
Idag har været fantastisk og dette lille homestay er klart anbefalelsesværdigt.
Klokken et 24, så det er vist ved at være sengetid - ses vi imorgen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar