two times diving on a tuesday
Endnu en morgen hvor vækkeuret var sat! Vi var trætte da det ringede og magtede næsten ikke at skulle så tidligt op. Men op kom vi og gik ned for at få lidt at spise inden vi skulle være nede ved skibet, ved broen på stranden klokken 8.30. Båden var fyldt med gæster, og det viste sig at turen var for både dem som kun skulle snorkle og så osandre som skulle dykke med ilt. Vores første dyk var ved El gota Abu ramada. Endnu engang dykkede vi ikke mere end omkring 10 meter ned tiltrods for, at vi havde booket et dyk hvor vi havde sagt, at vi godt kunne gå 20-25 meter ned. Men vi var blevet sat på et hold med nybegyndere og en enkelt som var igang med at tage sit padi kursus. Det var en lille smule uprofessionelt og måske ikke helt hvad jeg havde regnet med, med min erfaring og alle mine dyk. Normalt deles man ind efter sit dykkerlevel og erfaring. Så endnu engang var det et forholdsvist kedeligt dyk uden noget specielt. Der var et fransk par med under dykket, som havde med...