søndag den 10. marts 2019

At rejse er at leve - Kap Verde part I

At rejse er at leve... og det kan jeg blot give H.C Andersen ret i!
Og for mig er især det, at rejse som backpacker med min rygsæk og mit kamera at leve 😍
Og foråret har budt på mange fristelser, men foden er stadig ikke 100 % optimal, så jeg tager i første omgang en lidt kortere tur end normalt, i lidt roligere tempo, men får krydset endnu et ubesøgt land af på verdenskortet 💪
Africa, nærmere betegnet KAP VERDE.
Kap verde betyder “de grønne øer”, og som jeg umiddelbart har nået, at opsnuse med den temmelige korte varsel jeg har haft fra bestillingen (bestilte rejsen fredag aften og sidder lige nu i bussen på vej til København, men 2 - 3 dages tilvænning er jo meget normalt, for den impulsive Christina 🙈🙄)
Er at Kap Verde bestemt ikke er “de grønne øer” 🤣 Men derimod 
er det den brune farve som er gennemgående for landskabet på øgruppen, som er bestående af 10 tropiske øer, fordelt på 2 ø grupper. Øerne er beliggende i Atlanterhavet 1.000 km sydvest for De Kanariske Øer og ud for Senegal på Afrikas vestkyst.
Øerne skulle efter sigende være vidt forskellige og dette næsten ned i mindste detalje. 
Det er alt fra klippeø, til flad sandstrands ø, til vulkan ø - selv indbyggerne er forskellige, både i deres hudfarve og deres fortolkning af sprog, som er portugisisk og kreol. Kreol er en blanding af portugisisk og det afrikanske sprog
En af grundene til den store forskel på hudfarven for indbyggerne skal findes tilbage i historien...
i mange år blev øerne nemlig brugt som mellemstation for slaver der skulle sendes til Amerika. 
Og her var det portugiserne, spaniolerne og italienerne som stod for denne slavehandel, og “sørgede” for at racerne blev blandet 😉
Kap Verde er et politisk stabilt og selvstændigt demokratisk land i Afrika hvor menneskerettighederne overholdes,  så det skulle være et fredeligt mix af Africa og Europa, og et blidt møde med Africa som alene rejsende backpacker.
I 1450 opdagede portugiserne så de ubeboede øer og øerne  var derfor også tidligere en portugisisk koloni. Tiltrods for at Kap verde nu er i afrikansk “varetægt” er Kap Verde dog stadig tæt knyttet til Portugal hvor en stor del af befolkningen også har fundet arbejde. Der bor ca. 440.000 på øerne og endnu flere kapverdianere bor i udlandet. Her arbejder de, så de kan sende penge hjem til deres familie. Dette pengebeløb udgør faktisk over halvdelen af bruttonationalproduktet. 
Da man i 1450 opdagede øerne grundlagde man på øen Santiago den første europæisk-byggede by i Vestafrika,Ribeira Grande - byen kaldes idag et andet navn Cidade Velha, det betyder “Den gamle by”. 
I øjeblikket er Cidade Velhas gamle historiske bygninger ved at gennemgå en stor restaurering og byen venter i øjeblikket på, at få status som ''Património Mundial'', som er optagelse i UNESCO som verdens kulturarv.
Musikken skulle fylde en stor del af den kapverdianske sjæl og deres liv, og det glæder jeg mig meget til at opleve.
Jeg skal bo på den flade ø,men her skulle det efter sigende være perfekt hval sæson og det skulle være muligt at spotte de imponerende dyr inde fra stranden. Øen sal skulle også indbyde til en aktiv ferie hvis man har interesse for surfing og dykning, hvem ved om jeg skal prøve kræfter med kite surfing denne gang 😜 jeg skal ihverfald bare nyde livet, slappe af og fyldes op med spændende oplevelser...
Derfor har jeg trods den korte tid jeg skal være væk, valgt at rejse som backpacker som jeg plejer og booket mig ind på et værelse med køjesenge, så det bliver naturligvis altid spændende at se standarden af værelset og de andre gæster. Men beskrivelsen lød tiltrækkende og det var en af de få boliger som havde internet.  Derudover skulle lejligheden ligge midt på Hovedgaden og lige ned til stranden. Lejligheden skulle også ligge i en meget velbevaret gammel bygning, så jeg glæder mig meget til at se hvad man får for kr. 500 for 8 overnatninger, har nemlig som udgangspunkt valgt at have “fast” bopæl modsat mine mange  andre rejser.. 
nu vil jeg sige på måske snarligt gensyn, hvis du vælger at følge mig her på bloggen ☀️

Ha en smuk søndag



Ingen kommentarer:

Send en kommentar