onsdag den 9. juli 2014

Traveling to Semporna

Idag måtte vi igen tidligt op.
Vores taxi chauffør fra igår, ham med Disco kugler i bilerne, holdte foran hotellet da vi kom ud kl. 6.30.
Vi var alle næsten udhvilet eftersom vi var i seng inden kl. 21.00 - bortset fra Thomas, som havde set fodbold det halve af natten.
Bussen afgik fra stationen kl. 7.00 og vi var der heldigvis i god tid. Vi valgte at frådse med budgettet og købe VIP 1. Klasses bus billetter, eftersom det kun var kr. 80,- ekstra for os allesammen.
Dercra ekstra meget ben plads, sæderne kunne ligges ekstra ned og der var ekstra benstøtte. Med 6 timer i bus, mente vi at disse penge var godt givet ud.
Hvad vi ikke lige havde lagt mærke til, var at toilettet lå lige udenfor vores 4 siddepladser. Føj hvor det stank!
Hvergang døren blev åbnet, måtte vi holde os for næsen. Men det meste af tiden gik faktisk med at sove, samt spille og se film på iPad.
Undevejs skulle jeg ga lidt vand, men kom til at grine samtidig og var nær blevet kvalt. Thomas rykkede mig ud på gangen og måtte klemme mig. De havde forsøgt med banken i ryggen uden held.
Sikke en forskrækkelse, tænk at man nær var blevet kvalt af en tår vand.
Vi ankom til semporna station og gik bare mod vandet med rygsækkene på ryggen.
Vi skulle bo på holiday dive inn, et hotel som hører til Sipadan scuba School, et 5 stjernet Padi center,  hvor Emma skal færdiggøre sin advanced open Water.
Hotellet var meget bedre end forventet og vores værelse var kæmpe stort og køligt. Vi havde booket et værelse med hav udsigt istedet for balkon.
Det er altid dejligt, når et hotel er over ens forventninger.
Vi fik pakket lidt ud og gik derefter ned til dykker skolen og fik tjekket Emma ind. Hun skulle nemlig lave en yderligere eksamen med 27 spørgsmål - denne gang på engelsk.
Derefter fik vi prøvet og udvalgt vores dykkerudstyr, så det var klar til imorgen.
Vi provianterede i det lokale supermarked og gik på værelset for at slappe af og få noget koldt at drikke.
Emma er spændt på imorgen og hun mente vi skulle tidligt i seng.
Så vi gik ud og fik en hurtig bid mad, og derefter en kort tur rundt på markedspladsen.
Børnene rendte rundt og spillede fodbold i bare fødder, mens de ventede på at deres forældre skulle lukke deres boder på markedet.
De virkede meget fattige her og det er første gang vi har oplevet nogen tigge.
Nu er det sengetid og så starter det store dykker eventyr imorgen
Godnat


Ingen kommentarer:

Send en kommentar