Visiting Sepilok #Borneo

Da vi ankom til hotellet idag, blev Emma, Victor og jeg enige om at tage ud til sepilok.det har varmt, men solen bagte heldigvis ikke. Det var som om at der ville komme regn, men vi fik intet regn.
For at udnytte tiden bedst muligt, eftersom klokken allerede var 12, blev vi enige om at tage en taxa ud til sepilok. Det tog heldigvis kun en halv time, så vi var der i god tid og var sikker på at vi havde dagen for os til hiking i det stykke regnskov der huser sepilok orangutang rehabiliterings centeret. Vi havde nemlig fået fortalt at det kunne være svært at se orangutangerne i træerne på stierne og uden for fodringstid.

Vi trådte ind af døren til billetlugen, men der var lukket og store skilte med "closed" hang i vinduerne. De åbnede først igen kl. 14.00.
Vi blev lidt skuffede over at skulle vente halvanden time, når vi nu havde skyndt os så meget.
Vi talte lidt frem og tilbage om hvad vi skulle finde på, da vi pludselig hørte et brag på bliktaget.
Vi for straks ud for at se hvad det var. Og der, halvanden meter fra os stod en oranguatang oppe på taget.
Jeg fik fundet kameraet frem i en hurtig vendig og skudt et par billeder. Det var jo næsten uvirkeligt... Her stod vi, orangutang parken var lukket og kun halvanden meter fra os stod en orangutang.
Den begyndte at gå hen ad taget og over på den anden bygning, så stoppede den. Pludselig hoppede den over i nogle grene der gang ned fra det tætte buskads oppe ved billet bygningen.

Den gik ind mellem buske, træer og lianer og jeg forsøgte at følge den meget nøje. Jeg tænkte øv, er den allerede væk? Men pludselig kunne jeg høre det knage over mig og den var på vej op i det høje træ foran os for at spise frugter og nye skud.
Wauw tænkte vi og følte os heldige... Tænk engang at have dem på så nært hold. Efter hvad vi fik at vide, havde bi haft dem på tættere hold, end hvis nan ser fodringen inde i parken. Emma og Victor var sultne, så vi gik ind i den tilhørende cafe og bestilte lidt mad til dem.
Jeg gik ud for at holde lidt øje med den store orangutang.

Jeg stod og skød et par billeder, da Victor pludselig kom løbende. Mor, mor, der er en orangutang ude foran cafeen, Emma tager billeder!!
Jeg troede de tog pis på mig for at drille, men gik alligevel med Victor for at spille med på legen.
Men det var ikke en joke.
I en bambus lige udenfor cafeen, sad den sødeste lille orangutang.
Vi fir alle ind på græsset for at få den på tæt hold. Der gik dog ikke længe før vi blev jaget væk fra græsset af noget opsyns personale, græsset måtte nemlig ikke betrædes - det kunne orangutang  ungen dog ikke læse.
Der kravlede den så rundt et kvarters tid, inden den kravlede over stien og op på taget, ligesom vi havde set den større orangutang gøre. Den tog den samme tur over taget og ned i krattet. Den kravlede dog ikke op i det store træ, som vi havde set den anden gorilla gøre det. 

Ungerne og jeg blev enige om at vi nu havde set orangutangerne og ikke behøvedes at betale i dyre domme for at komme ind i parken.
Vi blev derfor enige om at gå ned til sepilok rainforest Discovery center.
Dette er et stort stykke regnskov, med canopy walk i 20 meters højde.
Masser af skilte med billeder af planter, dyr, træer etc. Og masser af beskrivelser om de enkelte ting man kan opleve i regnskoven.

Vi tog en vandresti ind i regnskoven, som ledte igennem op til starten af canopy walken. Vi gik et godt stykke ind i skoven i 20 meters højde og nød den smukke udsigt. Vi gik op i et af de mange tårne undervejs og måtte derefter kravle hele vejen bed i skovbunden, for at Victor kunne få tisset. Vi talte ellers meget om at han vare kunne høre det heroppe i 20 meters højde!
Victor tog derefter kortet og ledte os igennem nogle af de mange stier i bunden. Vi krydsede en sø, med en meget smuk hængebro, som gik tværs over søen.
Vi løb i fuld fart over den og det gyngede og ruskede i broen. Det var lidt ligesom at være i det magiske hus i Tivoli.
Herefter gik vi over små vandløb og broer og op til det mest afsides tårn op til canopy walken igen.

Herefter gik vi over små vandløb og broer og op til det mest afsides tårn op til canopy walken igen.
Her skulle kan dog kravle lodret op ad en jernstige til 18 meters højde, det var med at holde tungen lige i munden.
Vi så en stor flok hornbill fugle og den ene havde en salamander i munden.

Vi tog en is og lidt da vi var færdige ved canopy walken og gik derefter ned til en form for botanisk have, hvor vi så en masse beskrivelser, billeder og planter/blomster live.
Vi blev enige om at det havde været en dejlig eftermiddag. Vi var dog trætte og trængte til at komme hjem på hotellet og hvile os.

Vi gik til parkeringspladsen og prajede en taxi. En meget fancy bling, bling en af slagsen.
Chaufføren havde simili sten i loftet og på sæderne. Ned fra loftet hang der Disco kugler. Endvidere havde han hele 4 skærme hvir der blev vist musik video med Celine Dion.
Det var en rar og meget sjov chauffør. Han ville rigtig gerne tale med os, og var heldigvis også god til engelsk.
Han fik os sikkert hjem og lovede at hente os imorgen tidlig, når vi skulle videre til semporna