lørdag den 9. maj 2015

Arriving New York


Efter 3 1/2 flaske rødvin og masser af mad ankom vi til NY, 40 minutter førend beregnet.
KLM havde flyvningen for Delta Airlines, og det var knapt så luksuriøst som vi er vant til, når vi har fløjet med Emirates - lidt ærgeligt for Bedstemoderen, når det nu er første gang at hun skulle flyve "overseas" Tiltrods for dette, havde vi en dejlig overfart og er sikker på at bedste nød det gratis vin og det meget mad - tiltrods for, at det var lidt for meget af det go'e, da de kom med kanelsnegle og kyllinge pastries, 10 minutter efter vi lige havde indtaget en noget vammel karamel is, som vi alle måtte levne - welcone to the food culture USA!
At komme igennem tolden gik let & elegant. Vi havde ingen grund til bekymring og det gik også meget hurtigere end forventet. Vi blev mødt af tolderne med stort smil og de synes alle at det var sjovt, at vi rejste 3 generationer.
Da vi havde fået vores bagage, som tog 2 minutter, var vi klar til at indtage NY.
Det var nemt og overskueligt at komme ind til Mahatten/Timequare. Vi tog airtrain til Jamaica Station, det kostede 5 dollars. På Jamaica Station skiftede vi til subway E, pris 2,75 dollar. Vi har ingen anelse om det var billigere end en taxi, men det var ihvertfald enkelt og nemt, bortset fra at komme ud af 42. Street station. Det var en kæmpe station i hjertet af Manhatten/Tinesquare og fyldt med gange og trapper i alle mulige retninger.
Da vi kom op var det noget af et syn der mødte os... "The City that never sleep"! Dette må man sige i bogstaveligste forstand, for Timesquare myldrede med mennesker, det var lunt, 21grader, og gaden var oplyst af kæmpe lys reklamer i en helt anden dimension end på Hong Kongs gader og stræder - welcone NY, let the trip begin!
Vi fik orienteret os, vi skulle til West 341 45. Street mellem 8. & 9. Avenue, så vi skulle lige have overblikket om, hvilken retning vi skulle gå - heldigvis taler de alle engelsk ;-)
Vi fandt vores lejlighed uden problemer og concirergen vidste alt om vores ankomst og nøglen lå klar.
Det var 3 trætte damer, der faldt omkuld i lejligheden kl. 21.45 - her er lydt og nye lyde at vænne sig til... Men vi har alle sovet godt. Indtil nu synes vi ikke vi er ramt af jetlag, selvom vi vågnede imorges kl. 5.00 NY tid, for vi havde alligevel fået 7 timers søvn, og er spændte på at indtage NY og Jersey Mills outlet!
(Kunne måske godt have sovet 1 time mere, hvis ikke det var de 2 andre som var lysvågne - men de havde også fået sig en på øjet i flyveren, hvilket jeg ikke havde)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar