lørdag den 9. maj 2015

Outlet & Sightseeing

Man kan sove, når man blir' gammel - det må blive vores motto herovre!
Vi har kort tid og mange oplevelser som skal i bagagen, så tiden skal udnyttes fuldt ud.
Vi var ude af døren allerede kl. 6.30 og tog på den 1. lokale morgen cafe vi kunne finde på 8.th Avenue. Emma fik æg, bacon og pandekager og Bedste og jeg delte en toast med æg og bacon. Glas montrene på cafeen bugnede af lækre kager, muffins og cup cakes, vi bliver helt sikkert fristet af disse øjen indbydende kager inden vi tager hjem. Især deres oreo cupcake med lækker topping tiltalte Emma :-P
Efter indtag af morgenmad gik vi op for at hente vores "New York passes" som giver adgang til 100 gratis seværdigheder og hop on/off bussen, vi glæder os meget til at tage dem i brug imorgen og er sikker på at vi nok skal få noget for vores penge.
Allerede hjemmefra havde vi besluttet os for at 1. dag skulle bruges på shopping, så kl. 8.30 gik vi ned på port Authority bus terminal  på 8.th Ave 41 street og tog linie 111 ud til Jersey Garden Mills outlet med div. mangfoldige fristelser og butikker.
Vi fik shoppet godt igennem og var glade for vores medbragte trolley, som der ikke kunne stoppes mere i, da vi gav fortabt efter 6 timers shopping, en halvtom penge pung, trætte ben og hovedpine. Vi gik på 1. etage for at spise i food court, men larmen var så øredøvende at vi hurtige blev enige om at spise noget let og derefter tage bussen tilbage til NY, en køretur på godt 30 minutter.
En hurtig tur tilbage til lejligheden, for at stille alle vores nyindkøbte ting, samt skifte til vires nye smarte kondisko.
Med nye sko på fødderne travede vi ned ad Timesquare, forbi M&M's butikken og ned til alle de dyre butikker på 5.th Avenue.  Det blev til et hurtigt kig indenfor i St. Patricks cathedral, dels var der gudstjeneste og dels var den under større renovering.
Det lod sig ikke skjule at 5.th Avenue er den "fine" shopping gade, for alle de dyre mærker, som gucci, versace, Cartier etc. var repræsenteret her. Turen gik hele vejen ned til starten af Central Oark, med den underjordiske Apple butik som mål.
Efter at have kigget på iPhone 's den nye MacBook air og IWatch tog vi subway fra 46. Street til Brooklyn Bridge station. Herfra gik vi ned til Grimaldis på 1. Front. Stedet blev kendt da Michelle Obama nationalt udtalte at man her fik NY's bedste stenovnsbagte pizzaer på kul.
Der var kø foran restauranten, men det havde været eftermiddagens formål at ende her, så vi holdte ved vires beslutningen og stillede os pænt i kø - hvilket vi ikke fortrød eftervindtagelsen af en utrolig lækker og velsmagende Pizza. Meningen var at vi bagefter skulle gå de 50 meter ned til havnefronten og smage de meget populære is fra Brooklyn ICE factory, men vi var alle så forspiste, at det med dessert måtte vente. Vi nød den smukke udsigt fra havne promenaden tiltrods for den smule dis, som var på himlen og gik derefter op på broen og tog traveturen tilbage til Manhantten over Brooklyn bridge. En fantastisk oplevelse at gå på gangbroen i træ ovenover alle bilerne. Da vi kom forbi federal Court for enden af Brooklyn bridge på Manhatten siden var der et smukt skær over det smukke tårn på bygningen som blev beundret, inden vi gik ned i undergrunden for at springe på et tog tilbage til 42. Street og derefter det sidste stykke på gåben hjem til lejligheden. Næste dags program er blevet lagt, et glad vin er nydt og nu er det tid til at gå i drømmeland...

Vi ses!



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar