mandag den 11. maj 2015

Our sunday in New York

Her til morgen sov vi så længe vi kunne, til ca. syv, vi fik lavet lækker scrambled egg hjemme idag, inden vi skulle på den helt store sightseeing tur.  Vi gik ned til 47.th street og tog vores hop on/off kort i brug og så var det ellers bare afsted down town af Broadway, NY's længste gade, med små afstikker gennem de forskellige distrikter ned til vandsiden ud mod liberty. Vi kørte først op til Columbus Circle hvor bussen vendte og så ned forbi Carnegie Hall, som blev bygget i 1893. Nogle af de største berømtheder i USA, som Frank Sinatra etc. har optrådt her. Vi kørte ned ad Timesquare hvor vi selv bor, tiltrods for at vi havde gået her flere gange selv, var det rart at få noget info med på vejen, såsom at den store lystavle midt på Timesquare er den 2. Største verden og koster over en million dollars at holde kørende om måneden. Derefter kørte vi ned forbi verdens største Arena, madison square Garden, tilholdssted for The New York Knicks.
Busturen er pengene værd hvis man forstår engelsk, da man får en masse spændende viden undervejs, som man ellers skulle have haft næsen begravet i bøger for at vide.
F.eks tales der 190 forskellige sprog i NY - så er det jeg tænker... Findes der så mange sprog ?
Vi så mange flotte kirker, NY har ikke mindre end 7000 forskellige af slagsen. - vi kørte forbi den alle de rige kommer i. Selvom det var søndag kom der ikke lige en vi kendte til kirken...vi kom forbi Macys, verdens største shoppingcenter med 850 butikker - her VIL Emma bare ind!
Selvom vejret var godt var det lige som om solen ikke helt ville få sit gennembrud, så vinden fra den åbne bus føltes lidt koldt og vi hoppede derfor af ved Starbucks i Chinatown - en oplevelse som vi også syntes Bedste skulle have. China Town i NY er ikke som man ser på film og slet ikke noget nær hvad vi tidligere har oplevet i fjernøsten. Normalt hænger det over gaderne kulørte rispapir lamper og drage hoveder.
Selvom om dette manglede, er det dog stadig her, piratkopiesælgerne hærger - vi blev tilbudt tasker, smykker, solbriller etc.
Vi kiggede på frugt og fiske boder, et imponerende udvalg i super kvalitet. Fra chinatown gik vi et smut over og ind i little Italy. Det er sjovt at se som bydelene ændrer sig. Efter et par timers vandren hoppede vi på bussen igen og fortsatte forbi Hoover building ned forbi Ground Zero til Battery Park. Da vi stod af bussen, fik vi lidt let at spise hos en gadesælger og begav os ned til båden mod Statue of Liberty og Ellis Island. Solen var brudt frem og det var skønt vejr - det ses tydelig på mine skuldre her til aften!
Vi var heldige at få plads på topdækket af båden og kunne nyde udsynet til den imponerende bygning på Elis Island, øen hvor over 12 millioner immigranter ankom for at få drømmen om en ny fremtid opfyldt.
Den store bygning var som at træde tilbage til den gamle historie. Det var nogle imponerende sale, med flotte bonede gulve og man kunne se at flere personer var kommet for at søge efter deres forfædre i arkiverne. Vi gik en tur ned til "minde cirklen" udenfor hvor vi fandt flere med efternavnet Schuster. Vi opdagede ved et tilfælde at Victor i sit tidltige liv, havde søgt om opholds tilladelse i USA :-)
Bagefter besøget på Ellis Island sejlede vi videre ud til Statue og Liberty, en imponerende statue, så stor og smuk som hun står på den lille ø ude midt i vandet. Det var en oplevelse med lidt bevægede følelser. det at træde i land med en kæmpe statue som et symbol på frihed og stå foran det store amerikanske flag som vejret i vinden.
Vi fik skudt en masse billeder, mens vi gik rund om fruen og så tig vi tilbage til NY, i høj og strålende sol.
Fra Battery Park gik vi op til 9/11 memorial og Ground Zero. Den nye bygning World Trade one center er en smuk og imponerende glasbygning.  Hvor de 2 tvillinge tårne tidligere havde stået var nu 2 imponerende vandfald som gik ned i jorden. I vandfaldets rækværk var i indgraveret navne på de mange omkomne, under terrorangrebet den 11. september 2001 - og der var flere som havde lagt roser. En spansk kunstner er igang med at lave en skulptur som mener om et par hvide vinger dom ligner knogler.
Vi tog ned i museet under jorden og startede med at se den 15 minutter lange film i auditoriet - det berørte mig og set var lige ved der blev knebet en tåre.
Efter filmen gik vi en etage længere ned og så trappen som flere af de overlevende havde brugt i tunnelen under jorden for at redde sig selv.
Det er et super museum som kan anbefales og det var især spændende at se og opleve den kronologiske udstilling i billeder, lyd og dele fra ulykken, som gjorde stort indtryk! 
Der var øjenvidne skildringer, alarm opkald, tøj, tv udsendelser og dele fra bygninger. Både bedste og jeg kan huske hvad vi lavede da flyene fløj ind i tårnene.
Da vi var færdige på museet gik vi hen og hoppede på bussen og tog turen op gennem East village og op til Rockefeller center, hvor vi stod af og gik hjem.
Vi skulle bare hurtigt lægge vores ting og så afsted for at nå Madame Tussads inden kl. 20.00
Emma havde glædet sig lige siden vi kom herover, så for at stoppe hendes plagen, skulle besøget overstås!
En lang dag er ovre og på vej hjem til lejligheden tog vi et glas vin på en bar inden vi dejsede omkuld efter en lang dag...


































































Ingen kommentarer:

Send en kommentar