Igår aftes skulle vi spise rigtig rumænsk...vi fik alle røget svineben med baked beans, en national ret de spiser 1. december for at fejre foreningen af de 3 regioner i Rumænien, valakia, Transylvanien og Moldavien, som blev genforenet i 1918. Smagen var god og som sådan var det en god ret, da jeg jo elsker bønner, men kødet var en smule fed, men lige så mørt som svinekæber.
Efter vi havde spist gik vi i kælderen på vires hostel og hørte musik og drak et par øl og noget vin. Endnu engang en sen aften/nat.
Efter et godt morgenmåltid med havregrød og blødkogte æg, fik vi lavet morgen gymnastik og derefter var vi klar til dagens udfordringer.
Idag skulle vi mødes med Andrei's ven Stefan, som var i samme region som os, fordi han skal løbe en Marathon i overmorgen.
Kl. 10.00 kørte vi afsted mod adventura park.
Adventura park er en park med rebstiger, svævebaner, reb, hængende træstammer, armringe etc i 25 til 50 meters højde. Vi fik sikkerheds seler og udstyr om livet og skulle hele tiden fæstne os med 2 sikkerheds liner for hver gang vi bevægede os ud på en ny etape oppe i trætoppene. Det var den vildeste men også den fedeste oplevelse. Den var bygget op i sværheds grad som på ski og vi skulle starte med grøn, blå, rød og tilsidst sort for dem som turde. Klara, Theo og jeg vovede os ud på den sorte da vi havde gennemført alle de andre baner. Mp indrømme at havde jeg ikke været ved healeren havde jeg aldrig kunnet gennemføre banen uden smerter, men det klarede jeg. Det var hårdt og man skulle virkelig bruge sine muller. Er sikker på at vi imorgen kan mærke både arme og ben.
Da vi var ved at være nogenlunde igennem og havde 7 forhindrings baner tilbage brød himlen ud i et kæmpe uvejr og en Storm med regn og hagl trak ind over banen og personalet kom for at evakuere os i 30 meters højde oppe i trætoppene. En instruktør kom op i træet til os og en efter en fik vi sat en rapelling krog på og blev sendt ned af træet. Det var så fedt at få lov at hoppe ned af træstammen som de gør på film. Vi var våde og jeg var gennemblødt, eftersom jeg inden den røde bane startede var endt i kun en top pga. varmen og alle anstrengelserne. Instruktøren fik lidt ondt af mig og han var så sød at afklæde sig sin fleece trøje så jeg ikke skulle fryse på vej ned af træet og tilbage til basen.
Vi gik desværre glip af den helt store svævebane for enden af den sorte forhindringsbane, men vi blev alle enige om at vi ikke ville vente og se om vejret klarede op. Istedet kørte vi ind i den gamle bydel og fik noget at spise, hvor efter vi gik ned og så den sorte kirke, en kirke som har været brændt for mange år siden og hvor siden stadig kan anes flere steder indvendig.
Vejret klarede op, men som de andre dage skiftede det hurtigt igen og da vi gik , en tur op af bjerget for at få udsigten over byen blev det igen regnvejr, heldigvis går det hurtigt over igen med regnen hernede.
Efter at have nydt regnbyger og den gamle bydel var det tid til at tage tilbage til vires hostel, klæde om og derefter ned i byen for at drikke cocktails
Hør hvordan det går imorgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar