Sighisoara en by fra UNESCO verdensarv

Endnu engang blev gårdsdagens aftensmad halvvejs natmad. Vi har endnu ikke spist førend ved ni, ti tiden hernede. Eftersom de fleste havde spist en treretters rumænsk menu til frokost blev vi enige om at aftensmaden skulle være noget let og gik på en italiensk spise bar med små tapas retter. 

Carlos fra Columbia og jeg delte en omgang bruschetta med tomat og en gang ualmindelig god humus. Der blev indtaget farverige cocktails og velsmagende prosecco..

Efter vi havde spist og hygget os gik vi videre til et lille apotek som var indrettet som cocktail bar i ægte lægestil, med drinks i reagens glas og målebægre. Derefter var det på tide at komme hjem så vi kunne være friske til idag.

Ved ti tiden var vi alle klar til at drage afsted mod det historiske centrum i Sighisoara, som er på UNESCO's verdensarv liste, en tur på ca halvanden times kørsel fra vores  base i Brasov.

At køre igennem Transsylvaniens landskab er imponerende og jeg forstår godt er der kommer turister fra hele verden.

Der er så mange flotte gamle bygninger og huse at kigge på, fæstninger, kirker og slotte at beundre og der er ikke langt mellem alle vidunderne og vandrestierne op i bjergene.

At køre i bjergene i Rumænien er som at tage alle hår nåle svingene i alpe d'huez, vejene snor sig virkelig i skarpe 180 graders sving, og der er mange i træk, og tiltrods for at man kører roligt og tilforsvarligt bliver man rystet godt frem og tilbage i bilen.

Vin nåede til Sighisoara mens solen stadig tittede en smule frem. Vi parkerede i bunden af byen og gik op i den historiske gamle bydel og så hvorfor den er på UNESCO's verdensarv liste. Der var mange fantastiske bygninger, tårne, slotte, trapper og murer. Vi besøgte "the clock tower" som indtil 1575 fungerede som rådhus.  Det var et meget gammelt tårn med mange velbevarede gamle krukker, medicinal redskaber og andre gamle velbevarede ejendele. Ligeledes var der et gammelt velbevaret klokkeværk med mennesker i forskelligt tøj og farve, som symboliserede de forskellige dage. Oppe i tårnet var små messing plader der  angav hvor langt der var til de forskellige hovedstæder i verden. Træværket indvendigt var gammelt og gulvet Bode knirkede og gav efter, heldigvis holdt det. Vi gik langs muren rundt i den gamle bydel indtil det begyndte at regne og besluttede os så for at gå ind og få lidt at spise og vente på at vejret klarede op. Som alt andet i bydelen var pizzeriaet som vi spiste frokost på, både hyggeligt og historisk smukt.

Da vi havde spist var det heldigvis klaret op igen og vi gik ud for at udforske endnu mere af den gamle bydel og kom op til "kirken på bjerget". Den beregnes for at være det mest værdifulde historiske monument i byen.

Den er bygget i gotisk stil i det 13. århundrede og placeret ovenpå en krypt som er åben for offentligheden. Krypten var forholdsvis stor og der var mange tilberede rum med kister. Under renovering af kirken havde man åbnet ind til nogen af kisterne og sat glas i, så man kunne se en af de gamle velbevarede trækister og en kiste som næsten var tærret op. Det var en spændende oplevelse, ligeså meget fordi vi ved indgangen til kirken fik udleveret en A4 side på dansk med kirkens historie.

Kirken var oprindeligt udsmykket med fresker, men mange af dem er gået til i tidens løb, fordi de op i årerne var blevet hvidkalket for at skjule malerierne. Efter renoveringen i 1934 har man forsøgt at fritlægge freskerne igen og har heldigvis haft held med det enkelte steder, så man kunne se de smukke billeder pryde væggene.

Efter besøget i kirken fortsatte vi rundt i byen og var nede forbi torvet hvor man festede og lavede folkedans. Så fik vi også det nogen af alle national dansene inden turen gik videre til prins Charles hus i viscri. Prinsens hus ligger hinsides bag bjerge og skov og vejene dertil er meget meget dårlige - det ligger i midten af ingenting og alligevel er byen ned det 400 indbyggere meget kendt, eftersom den befæstede kirke som er på UNESCO's verdensarv liste ligger her.

Byen var som at komme tilbage i tiden, her var stort set kun kærer ført af heste, løse høns, fasaner, grise, køer og får der rendte løse rundt. En lille bar/supermarked sim blev besøgt og der blev indtaget en lokal øl på den tilhørende Terasse med de lokale.

De lokale var utrolige gæstfrie og vi blev inviteret til at komme dagen efter og være med til at malke, lave ost og slugte får. Desværre måtte vi takke nej, da vi havde andre ting på programmet.

Prins Charles hus var blåt med grønne vinduer, en dårlig beskrivelse af huset hvis man er på jagt efter at finde hans residens, eftersom hvert 3. Hus er malet blå med grønne vinduer. Men huset er nummer 163 og ligger på Hovedgaden, hvis du skulle få lyst til at drage afsted og lege paparazzi - han er her dog kun ganske få dage om året.

Det befæstede kirke var virkelig en anderledes oplevelse. Har aldrig før set en kirke med en fæstning rundt omkring.

Kirken var meget anderledes i stil i forhold til de andre kirker vi har set. Den var rigtig middelalder agtig og meget fin og velbevaret. Træet var det oprindelige og der var mange andre velbevarede ejendele fra kirken og dens brug. En kirke jeg klart vil anbefale at tage op at se hvis man er i Transsylvanien.

Fra Viscri gik turen videre til endnu en fæstning, Rupea, og vi fik lov endnu engang at nyde den smukke natur på køreturen tilbage til lidt mere civilisation fra viscri. På vejen var vi så heldige at se de fine "beeeater" en ualmindelig smuk fugl, som jeg desværre ikke kender navnet på på dansk.

Fæstningen Rupea lå tronende og flot på en bjergtop og så ualmindelig velbevaret ud.

Det er en smuk fæstning på afstand, afhængig af hvad man forventer.

Fæstningen er nemlig gennemrenoveret og har nogle ualmindelige grimme røde tage på nært hold. Til gengæld er den så gennem renoveret at man kan se hvordan fæstningen i sin tid var bygget op indvendig, da alle huse som ligger indenfor fæstnings mure også er renoveret. Alle husene er åbne, så man kan gå ind i dem, der er dog ingen af dem, der som sådan er møbleret.

Så er man på udkig efter en fæstning der er gennemrenoveret efter oprindelige tegninger, er Rupea et godt bud. Fæstningen har også været forholdsvis velbevaret, for at man har kunne genskabe hele fæstningen i nyere tid. Man ser tydeligt at man forsøger at bevare sine kulturskatte i Transsylvanien og ofre penge på at renovere disse.  

Dagen med sightseeing er nu omme klokken er halv ni og vi er på vej tilbage til Brasov, en times kørsel endnu, så vi kan få lidt at spise... Uden mad og drikke, duer helten ikke!