Damajagua - 27 waterfalls

UDEN KAMRA DET MESTE AF DAGEN

Jeg har sagt det før og gentager lige mig selv... når man rejser med rygsæk og bor på et hostel kan alt ske! Så den planlagte surf undervisning som jeg skulle have været på idag blev udsat til imorgen.

Igår aftes faldt jeg nemlig i snak med en hollandsk fyr som var kommet til den dominikanske republik med et fragtskib og han havde også interesse i at komme til de 27 vandfald, også  kaldet Damajagua. Ham ejeren af hotellet tilbød os et lift til Puerta Plata hvorfra vi så selv skulle tage en guagua videre. Vi aftalte at mødes klokken ni og spurgte ham specifikt om det var klokken 9 caribisk tid eller klokken ni?! Vi havde nemlig hørt at man ikke skulle ankomme alt for sent til vandfaldene, da der så kunne være mange turister.

Klokken halv ti var Luis som havde lovet os et lift stadig ikke dukket op og vi blev enige om at gå op til Hovedgaden og fange en guagua til Puerta Plata. Vi fik følgeskab af 2 piger fra Danmark som helt vildt gerne ville med op og se vandfaldene. Det tog ca 50 minutter med en guagua til Puerta Plata og kostede 60 pesos. Vi bad chaufføren sætte os af ved bussen til de 27 vandfald, så det var meget simpelt for os at komme videre.Vi skiftede over i en form for privat bus som blev kørt af  javillaj tours. Denne køretur varede 40 minutter og vi blev sat af for enden af vejen ned til damajagua. Turen kostede 50 pesos. Vi vandrede ned Af den lille grusvej og ankom til receptionen til de 27 vandfald. Det første vi skulle tage stilling til var om vi ville hoppe 27, 12 eller 7 vandfald. Vi ville selvfølge hoppe alle 27 vandfald, det var jo derfor vi var kommet!  Jeg var ikke helt klar over hvad der var i vente og havde da håbet at medbringe mit kamera. Det fik vi dog at vide ikke var muligt, så vi lejede en boks til vores tAsker med penge og telefoner og fik dem låst af vejen. Iført bikini og Nike sko gik vi hen og gik udleveret hjelm og redningsvest og så var det ellers afsted ind i junglen og op af bjerget. Vi vandrede ca opad i 45 minutter for at gå 3 km. Vi krydsede damajagua floden flere gange, gik over gangbroer, op af trapper, krydsede store rødder, store sten og masser af mudder. Vores guide Gabriel fortalte os om skoven. Han plukkede diverse blade som vi skulle dufte til. Han var meget hyggelig at tale med selvom han kun talte spansk. Jeg fik øvet mit spanske, men var heldigvis rigtig god til at sige "si" på de rigtige tidspunkter, eftersom jeg kun forstod det halve af det som han fortalte.

Endelig ankom vi til toppen, hvorfra turen ned af de 27 vandfald kunne begynde. Lad mig starte med at sige at det var godt jeg ikke havde medbragt mit kamera i min vandtætte pose. Det er noget af det vildeste, sjoveste og mest fantastiske jeg nogensinde har gjort. Vi sprang ud fra klipperne og ned i selve vandfaldene efter gabriels anvisning. Andre steder skulle vi glide ned med vandfaldet på numsen. Det var vigtigt at vi krydsede vores arme foran os og lænede os en lille smule fremad, sådan at når vi kom ned for enden af vandfaldet røg udad i den lille sø under vandfaldet og ikke ind i klipperne. Det var virkelig en oplevelse. Vi gik mellem høje kalkstenklippevægge og krystal klart vand til halsen flere steder. Vi svømmede gennem små "søer" i floden og vi sprang fra de vildeste højder, det var så fedt. Og virkelig en oplevelse. Jeg har set mange smukke ting i mit liv, men at gå igennem de smalle gange mellem klippevæggene her med turkis farvet vand er alligevel en af de største oplevelser på min tur. Det er et besøg værd, som jeg virkelig anbefaler og så kostede det kun 500 pesos!

Alt i alt varede turen ca. to en halv time, men guiden sagde til gengæld også at vi var hurtige. Vi var også kun 4 i vores gruppe, og alle turde vi springe eller lade os glide ned fra vandfaldet efter gabriels anvisning. Vi overhalede en større gruppe undervejs, hvor en kvinde stod meget længe foir at samle sig mod til at springe. Det er heldigvis lavet sådan ved de højeste vandfald at tør man ikke springe, så kan man tage en trappe udenom.

Da vi var vel nede igen blev vi enige om at gå op til den nærmeste landsby for at se om vi kunne få lidt streetfood med i hånden inden vi fandt en bus ind til Puerta Plata. Jeg nappede lidt plantanas og et stykke kylling med i hånden og så gik det ellers hjemad igen mod Cabarete med et skift i Puerta Plata som forløb uden problemer.

Ligesom vi havde skiftet bus begyndte det at regne, så det var meget godt timet, må man sige. Da vi nåede til Cabarete handlede vi ind i det velassorterede supermarked inden vi gik hjem. Jeg købte en flaske rødvin til maden, som hurtigt fik ben at gå på under aftenens festmåltid, som bestod af tomat og den lækreste avokado jeg længe har fået og noget oksekød stegt med kikærter, løg, hvidløg, peberfrugt og krydderier, mums. Det er helt vildt dejligt at have et ordentligt køkken at lave mad i. Alle var i stemning i aften, det var lørdag og der var Beach party på programmet. Jeg fik øvet både mit italienske og mit spanske godt og grundigt, men da de andre gjorde sig klar til at tage bed på stranden, valgte jeg at gå op i seng.

Skal jo være frisk til min surf skole imorgen