søndag den 12. marts 2017

I ride the waves at Cabarete

Da jeg vågnede her til morgen var der meget stille på mit hotel Laguna park. Jeg tror alle var taget til beachparty igår. De 6 jeg delte værelse med var hjemme klokken 6 og larmede ualmindelig meget. De troede sikkert selv at de var ualmindelige stille fordi de hviskede, men de fortsatte med deres hvisken og grinen og op og ned i sengene i næsten en halv time. Kan tydeligt huske fra mig selv at man synes man er ualmindelig stille når man kommer hjem i sin brandert. Så da jeg stod op kl. 7 havde jeg ikke dårlig samvittighed over at larme og min taske blev taget ind og ud af skabet et par gange. Normalt ville jeg være meget betænksom og yderst stille og højest larme med min taske en gang. Men med den larm din havde stillet for døren havde jeg ingen dårlig samvittighed over at pakke til min dag på et surfboard. Jeg gik i køkkenet og lavede mig lidt æg til morgenmad og derefter gik jeg ellers op mod Alis surfcamp. Jeg tænkte at jeg hellere måtte være der i god tid eftersom jeg ikke havde fået booket mig ind til undervisning idag, men da jeg var der sidst havde jeg jo bare fået at vide at jeg skulle møde op til kl. 8.30

Vejen var smattet fra hotellet og op til hovedvejen, grundet den meget regn sidst på dagen igår, så det var virkelig med at have for øje hvor man satte sine fødder, samt holde balancen, da det var nemt at glide i mudderet.

Alis surfcamp var som et lille paradis at komme ind i og jeg sad og nød udsigten ned over den lille sø, til spætternes hakken i træerne. Det er mange år siden jeg har haft en spætte på så nært hold, i så lang tid.

Alis surfcamp kørte ikke caribisk tid så vi kørte heldigvis ud til stranden hvor vi skulle surfe klokken halv ni.

Nede ved stranden startede vi ud med teori oppe på en form fir tag terrasse, hvor vi skulle lære at tyde bølgerne og vinden. Bølgerne kom med 9 sekunders mellemrum, så det var meget heldig for en begynder som jeg. Efter teorien skulle vi ned på stranden og ligge på et surfboard. Her skulle  vi varme op og lave udstrækningsøvelser. Jeg må indrømme at jeg synes den undervisning som ungerne og jeg havde fået i Indonesien var noget mere grundig. I Indonesien øvede vi det at komme op og stå og ride en bølge inde på land, ligesom vi lærte den rigtige fodstilling inden vi skulle i vandet. Her blev vi efter opvarmning og udstrækning sendt ud med en instruktør i vandet. Vi var 4 om at dele en instruktør, i Indonesien var vi 3 elever til 2 lærere. Jeg fik lige vist den rigtige stilling på boardet da jeg kom i vandet og hjælp til de første par bølger. Men allerede i 3. Forsøg red jeg min første bølge i denne omgang og så var det ligesom instruktøren tabte mig af syne. Hun mente at jeg havde flair for det og bare kunne øve selv. Jeg boltrede mig i vandet og i bølgerne og var imponeret over min egen kunnen. Syntes ikke jeg havde været så gid i Indonesien som her, måske det skyldtes min klart bedre form?

Efter halvanden time i vandet var det tid til en pause, som var velfortjent! At mestrer et surfboard i vandet, samt padle afsted med armene kræver masser af energi. Jeg gik op og blev skyllet og fik smurt ansigtet ind i solcreme inden det igen var tid til at trække surfboardet med ud i bølgerne. De næste halvanden time var uden instruktør, så det var bare at boltre sig med surfboardet i vandet ligesom de tusindvis af andre surfturister som havde valgt selvsamme strand, fordi det er netop her hvor bølgerne er allerbedst at ride på dette tidspunkt. Efter en vellykket dag på surfboardet kørte jeg retur til hotellet. Jeg var virkelig træt og besluttede mig derfor til at jeg ligeså godt kunne gå hjem og pakke mine ting og sætte mig i bussen til Santo Domingo hvor jeg så kunne hvile mig, istedet for at bruge dagen på dette imorgen. Jeg var okay med kun 1 dags surfing, så kan der jo evt, blive tid til at komme ud at dykke også. 

Inden jeg forlod hotellet varmede jeg de sidste madrester jeg havde i køleskabet og fik mig et solidt måltid inden jeg med al min oppakning travede ned til hovedgade for at fange en guagua til Sosua.inden bussen kom nåede jeg heldigvis lige at proviantere lidt vand og nogle kiks til den lange køretur. Da jeg ankom til sosua var jeg så heldig at bussen til Santo Domingo skulle lige til at køre, så jeg havde ingen spildtid med at sidde at vente, selvom jeg ikke engang havde undersøgt køretiderne. Jeg kom ombord på bussen og det varede ikke længe førend jeg gik omkuld og sov trygt de næste par timer. Da jeg vågnede igen kunne jeg heldigvis orientere mig om hvor vi var henne, eftersom jeg havde downloadet app'en Galileo en app hvor både landkort og bykort kan bruges i offline tilstand. Det er en super god app som jeg varmt kan anbefale til andre som skal finde vej hvor de intet internet har.

Da jeg ankom til Santo domingo  blev jeg enig med mig selv om at tage en taxi hen til det hostel som jeg havde besluttet mig for at bo på. Island life backpackers hostel. Santo Domingo var ved mut første indtryk en storby med stort S og det kunne ikke gå hurtigt nok for mig med at komme videre. Men jo nærmere taxien kom på mit hotel, jo mere forelsket blev jeg! Santo Domingo er en gammel koloni by og hovedstad i Den dominikanske republik. Der var tusindvis af gamle bygninger og jeg kunne godt mærke at det ikke kunne gå hurtigt nok med at komme til mit hostel og få afleveret rygsækken. På min tur er dette hostel det bedste jeg har besøgt, og jeg har for første gang på min tur fået et varmt bad, så for første gang er mit hår blevet vasket ordentligt. Det koster 14 dollars at bo her, men det er alle pengene værd! Her er hyggeligt og rent og der er morgenmad inklusiv i prisen,  jeg fik smidt min rygsæk og vandrede ud i byen på egen hånd. Eftersom det var søndag var der fest oppe ved de gamle ruiner og gaderne væltede i mennesker. Jeg fik lidt streetfood at spise hos 2 drenge som stod og lavede dominikanske burgere, den smagte fantastisk, efter maden slentrede jeg videre rundt i byen og nød stemningen. Jeg kom forbi en stor kirke hvor der netop var aftens gudstjeneste og besluttede mig for at gå ind og deltage. Derefter satte jeg mig nede ved pladsen foran Colombus og besluttede mig fir at jeg som et must måtte blive her endnu en dag, jeg gik tilbage til mit hostel og bestilte en cocktail og fik skrevet et par postkort. Derefter bookede jeg sengen endnu en dag, og fik spurgt mig lidt frem til busser til tirsdag morgen.


























































Ingen kommentarer:

Send en kommentar