Selvom jeg var tidligt oppe for at nå bussen til klokken 8 og nede op stationen inden 8, var den direkte bus alligevel kørt. Herovre kører busserne når de er fulde. Jeg ventede istedet på den lille Guagua som ankom og kørte omkring klokken 8:15. Bussen fra Lasterrenas til Limon var mindre end forleden dag da vi ankom, det var bare en Pick up truck hvor man skulle sidde bagi. Heldigvis kom jeg i en lidt mere almindelig bus ovre i Limon mod Samana. Turen til Samana tog lang tid, Tiltrods for de kun ca 40 km var jeg først fremme klokken 10.00 - bussen stopper alle steder hvor folk står og venter, og nogle gange er der kun 100 meter mellem de enkelte stop. Jeg gik på en bar nede ved havnen og købte en sandwich til morgenmad og fik lov at opbevare min rygsæk derinde. Derefter gik jeg ud på kajen for at forhandle mig til en god pris på en hvalsafari. Jeg fik forhandlet prisen ned til 40 dollars, hvilket jeg godt tilfreds med. Inden jeg sagde ja til deres tilbud, havde jeg sikret mig at det var en ordentlig båd som var min. 8 meter lang, som anbefalet. Der er rigtig mange af de lokale som tilbyder ture i deres små fisker speedbåde, men bølgerne er høje, og pukkelhvalerne kan være farlige. Det bedste tidspunkt for at se hvaler ved Samana er fra midt februar til midt marts. Det er på dette tidspunkt hvalerne holder til i bugten for at lære deres nyfødte unger at navigere og søge op til overfladen for at trække vejret. Vi sejlede ud, og jeg var spændt på turen. Jeg havde en deadline for at komme retur til Samana der hed klokken 14, fordi jeg havde bestemt mig for at tage bussen op til Cabarete. Turen startede tidsmæssigt ikke særligt godt ud, for en af turisterne som skulle med på hvalsafarien snublede, da han skulle ombord. Da vi så endelige var kommet afsted, opdagede han, at han havde tabt sin iPad, så måtte vi vende om for at lede efter den, og dernæst besluttede han sig for at han slet ikke ville med, og vi måtte ligge til kaj, så hans kone og ham kunne komme af. Endelig kunne eventyret starte...det er jo altid spændende, om man ser nogle hvaler på sådan en tur. Det gjorde vi heldigvis. Vi så endda rigtig mange. Er lidt i tvivl om det er normalt eller vi bare var heldige? Vi var endda så heldige at se en pukkelhvalmor med sin unge. Det var fantastisk at være så tæt på de store og smukke dyr. Jeg brød mig dog ikke om den måde nogle af de andre både på havet opførte sig. De næsten jagtede hvalerne! Vores kaptajn sejlede ligeså stille rundt og lod så båden ligge stille, mens han havde to gaster som hjalp med at spejde efter hvalerne. Hver gang vi var kommet tæt på en af hvalerne og de andre både opdagede dette, speedede de op og kom sejlende over til os med fuld gas, og så var hvalerne selvfølgelig væk igen. Efter en times tid i selskab med hvalerne sejlede vi ind til cayo leventado. Cayo leventado er en meget berømt ø, det er den hovedsageligt blevet fordi den har været kulisse til bacardi reklamerne. Øen var en ualmindelig smuk ø, mens også en turistfælde af den helt store slags! På øen ligger stort set alle skibe til, og jeg tænker at der må være en eller anden form for økonomisk gevinst for skibene at bringe deres gæster hertil. Halvdelen af øen er kun tilgængelig for de turister som bor på det luksus ressort som øen huser. Men sikke en del af øen de har tilgang til, det er virkelig smukt! Her er hvid sandstrand som i hvid, palmer og turkis grønt og blåt vand - i tet mindre en taget ud af en Bacardi reklame. Gæsterne har fred og ro og skibene kommer ikke i nærheden af stranden. Den anden halvdel vrimler ned turister som betaler i dyre domme for at komme hertil. Stien inde på øen bugner af boder som forsøger at sælge diverse caribiske souvenir og udskårne træfigurer som er halv hval halv haj. Jeg satte mig ned og forsøgte at nyde den smukke ø, men intet sted kunne man kigge hen uden der var larm og tusindvis af turister. Det var også her jeg stødte på nogle af de danskere, som jeg havde mødt i flyveren på vej herover. Efter to timers ophold på øen, gik turen tilbage mod Samana igen, og jeg kunne allerede nu se på uret, at jeg ikke ville være i stand til at nå min bus til Cabarete, sådan er det med caribisk tid, intet tager den tid man forventer. Heldigvis har jeg jo intet jeg skal nå, jeg er jo bare mig selv og tager tingene som de kommer.
Da jeg kom retur til Samana igen, gik jeg hen på baren og bestilte en sandwich og orienterede mig i min lonely planet om overnatnings mulighederne og bus tiderne for imorgen. Jeg fandt et lille hotel meget tæt på busterminalen. Det kostede mig godt nok kr 135, men så kunne jeg til gengæld også incitere gæster, da det eneste værelse jeg kunne få, var til tre personer. Den første del af aftenen et gået med at nyde udsigten fra en gyngestol på terrassen, se billeder fra dagens hvalsafari og tale i telefon med min dejlige datter.
Omkring klokken 20 besluttede jeg mig nu alligevel for at gå ud at få lidt at spise. Jeg havde ikke rigtig fået noget ordentligt at spise i dag. Jeg gik ned til havnen på den lokale bar/restaurant og blev helt vildt fristet af en tapas tallerken nogle af de andre gæster sad og spiste. Uden at kende, bestilte jeg en omgang magen til sammen med et koldt glas hvidvin. Det smagte helt vidunderligt, og da jeg skulle betale, var jeg spændt på prisen. Jeg skulle af med den nette sum af kr. 43 for både mad og drikkevarer, så da jeg gik derfra, gik jeg ind forbi den lokale isbar og flottede mig med is, mens jeg gik langs havnekajen hjem. Nu må jeg hellere komme i seng så jeg kan være frisk til en ny og spændende dag imorgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar