I forhold til lydniveauet på mit hostel igår var der meget stille her til morgen. Der blev festet igennem og omkring kl halv et gik de fleste gæster på bar for at danse. Jeg besluttede mig for at blive hjemme, orkede næsten ikke at være smadret her til morgen. Jeg stod op omkring klokken otte og tog løbetøjet på, så jeg kunne komme ud og se området her i Las Terrenas, jeg løb ned gennem byen og ned på stranden og løb et par kilometer op langs kysten og retur. Her var ualmindeligt smukt, strand og palmer så langt øjet rækker. Da jeg havde løbet et par kilometer begyndte det at regne og jeg vendte om og begyndte at løbe tilbage til mit hostel. Jeg blev gennemblødt, men inden jeg nåede hjem var regnen stoppet og jeg var næsten tør. Da jeg kom hjem var der kommet liv i mange af de andre gæster og det var tid til noget lækkert morgen, det bedste jeg har fået på hele turen. Der var pandekager, sirup æg og te. Herligt. Jeg fik en solid omgang morgenmad og tog med nogen af de andre gæster ned på stranden et par timer for at slappe af og få lidt farve på mit korpus. Da vi havde ligget på stranden et par timer gik vi op og fandt et lille hyggeligt sted for at spise frokost. De andre trængte til burgere, tror de havde lidt ondt i håret... jeg fik en omgang chili con carne, det smagte super godt.
Da vi havde spist frokost kørte Victor, Richie og jeg til Limon på motorcykler. En lille by ca 10 km udenfor las Terrenas. Vi ville se om vi kunne komme ind og se cascada limon. Et 52 meter højt vandfald. Turen til Limon gik uden problemer, det var dejligt med lidt luft i håret. Vi kørte gennem limon og lige lidt uden for byen drejede vi ned ad en lille ufremkommelig vej. Vi skulle ca en kilometer ned ad vejen, så var vi ved indgangen til nationalparken ved cascada Limon. Her parkerede vi motorcyklerne og indløste en billet til parken for 50 pesos. Vi havde egentligt besluttet os for at vandre afsted alene derind, men blev grebet af nogle lokale som gerne ville vise os vandfaldet på hesteryg. Dette er nok det som de fleste vælger at gøre, eftersom der er mange sten, mudder og vand på turen. Vi fik pruttet prisen på heste inkl. guider ned til 14 dollars pr. Person, hvilket vi syntes var en ok pris. Det tager ca en halv time 45 minutter på hesteryg hen til starten Af nedstigningen til vandfaldet. Vejen derop kan sagtens fremkommes på gå ben, man skal dog krydse floden ca. 4 gange og forvente at gå i vand til knæene. Jeg anbefaler at man har nogle ordentlige sko på, da der både kan være glat, vådt og store sten. Men floden dommen krydser er ren og vandet er meget klar. Vi syntes det var synd for hestene at de skulle slæbe afsted med os op af de stejle stier og trapper og vi blev hurtigt enige om, at vi ikke ville byde hestene, at de skulle ride os tilbage igen, så ville vi hellere gå. Udsigten oppe fra toppen af bjerget var fantastisk og der var en lille var på toppen. Her kan man sidde og nyde noget koldt at drikke mens man nyder udsigten ned til vandfaldet, inden man år igang med nedstigningen. Vi valgte dog at gå direkte ned til vandfaldet.
Da vi kom ned i bunden af bjerget og så vandfaldet blev vi i første omgang skuffede, da det havde set meget større ud på afstand, men det var blot fordi dette her vandfald bare var et lille vandfald. Her skulle vi igen krydse floden og så gå en lille smule op igen. Da vi kom over floden og op, ventede der os et gigantisk syn, vandfaldet var kæmpe stort. Det var 52 meter højt og helt fantastisk smukt, vi smed tøjet og hoppede i det klare vand nedenfor vandfaldet. Vi havde det heldigvis for os selv, fordi vi var kommet så sent på dagen. Da vi var færdige med at bade og havde nydt det smukke syn, vandrede vi de mange trapper op igen til baren, vores heste og guider som ventede. Vi sagde at vi ikke ønskede at ride på hestene men hellere ville gå, tror faktisk også det var hurtigere. Vi travede retur i rask tempo og nåede hurtigt ned til motorcyklerne igen. Fyldt op med endnu en fantastisk oplevelse kunne vi køre tilbage til las Terrenas. Det er en ualmindelig smuk køretur, især ved aftenstid når solen er ved at gå ned. Man kører ca 5 km langs kysten meget tæt på sand, strand og palmer - det er intet mindre end et fantastisk syn. Da vi nåede retur til vores hostel vrimlede det med andre gæster. Dan og mandys gæstehus er også et tilholdssted for rigtig mange fastboende som kommer og spiser om aftenen. I aften skulle vi have lasagne, det måtte være populært, med alle de gæster. Jeg er nødt tal at nævne at man skal kunne lide larm og mange mennesker, hvis man skal bo her. Efter aftensmaden ville jeg gerne afregne eftersom jeg skal tidligt op og med bussen imorgen. Da jeg ankom havde Dan sagt at maden den første dag kun kostede 250 pesos og at det normalt var 300 pesos pr. måltid, men da jeg skulle afregne for maden kostede den 300 og 350 pesos. Jeg ved godt at vi kun taler om 45 og 53 kr. Men for mig er det alligevel princippet i at man oplyser en pris på forplejning og når der så skal betales er det dyrere end først fortalt, det finder jeg lidt forkert. Faktisk ville jeg hellere have været ude at spise noget lokalt mad end en omgang italiensk lasagne, ikke at der er noget at klage over med maden, men blot fordi jeg synes man skal smage de lokale specialiteter når Man rejser rundt i fremmede lande.
Jeg kan godt mærke at solen har været fremme idag og at der er tilbagelagt 24 km i bentøjet for sengen er allerede fundet, rygsækken er pakket og bisserne børstet
Godnat og tak for idag
See you
Ingen kommentarer:
Send en kommentar