Visiting Varanasi

Vågnede ved otte tiden og gik i et rigtig dejligt varmt bad. Fik vasket mit hår for første gang på turen. Derefter gik jeg op på taget hvor der var altan og restaurant for morgenmad. Der var dog ikke andre gæster heroppe, dels er det uden for sæsonen og dels var morgenen startet med regn.

Morgenmaden var meget spartansk, der blev serveret ristet toastbrød med marmelade. Jeg nappede et enkelt stykke tørt toastbrød og så tog jeg en nupobar nede på værelset istedet. 

Nu var jeg klar til sightseeing i Varanasi en by jeg havde glædet mig rigtig meget til at besøge fordi Varanasi, også kaldet Benares, Kashi eller Shivas by, er hinduernes helligste by. der bor ca. 1,5 million mennesker, hvoraf ca. 50.000 er sadhuer, hellige mænd. 

Byen følger ganges som er en meget berømt og hellig flod i Indien. Fronten på Varanesi ligger ned mod Ganges med omkring 100 store badetrapper (Ghats). Hver Ghats har deres egen betydning. Den vigtigste pilgrims-ghat er Dasaswamedh ('de ti ofrede heste') 

Pilgrimmene skal ifølge de hellige sagn bade i fem ghats på samme dag i følgende rækkefølge: Asi, Dasaswamedh, Barna Sangam, Panchganga og Manikarnika. 

Mange hinduer ser det som et must at bade i Ganges i Varanasi én gang i livet. Jeg gik ned til den første Ghat Assi som mit hotel lå lige ved siden af. Selvfølgelig skal jeg ned at udføre ritualet så jeg lavede en lettere udgave af vaske ritualet og bad min valgte bøn dertil som sørger for et godt liv til mig fremover.

Hernede mødte jeg en ældre hindu der lige havde taget sit daglige bad i Ganges. Jeg faldt i snak med ham og blev inviteret op i hans tempel. Han fulgte en masse ritualer med mig og jeg fik en hindu plet i panden og vand i ansigtet. Herefter fik jeg et par armbånd på, et på højre hånd og et på venstre. Herefter skulle jeg have vand fra ganges floden i Hovedet, oprindelig skulle jeg drikke det. Det valgte jeg ikke at gøre pga. risikoen for dårlig mave. Herefter lagde den gamle mand en hånd på mit hoved og bad for mig. Herefter blev det tændt sandeltræ som er yderst hellig og derefter bad vi en bøn og mediterede. Da dette var slut blev jeg vist rundt inde i tempel. Tempelet havde 4 tempelrum, et i hvert hjørne. I det ene hjørne sad der en masse unge fyre og bad og drak vand. Dette gør de i 4 timer hver dag. 

Efter dette ritual tilbød den ældre mand at vise mig rundt i Varanasi. Jeg tog imod tilbuddet, da jeg kunne mærke at denne ældre herre var en af de 50.000 sadhuer som fandtes her i Varanasi. Fandt hurtigt ud af at han ikke var en helt almindelig sadhue, men meget større og mere hellig end dette, da alle bad foran ham, hilste på ham og havde stor respekt for ham. Han fortale om en film som hedder bag varanasi, hvor han faktisk er med i.

Jeg fulgte troligt med den ældre herre, som fortalte at Ganges var over sine bredder og vi derfor ikke kunne gå langs floden til alle byens ghats og derfor gik vi op og ned af mange trapper. Vi gik på meget små gader og selv der vrimlede det med køer, ligesom det selvfølgelig også gjorde nede på de forskellige Ghats, fordi køerne i Indien er hellige. Jeg fik følgeskab af de 2 hollændere, det var super hyggeligt. De var begge også meget begejstrede for den gamle mand. Som hindu og i det er det meget vigtigt at blive vasket i Ganges den hellige flod. Mindst en gang i livet ofte er det først hen mod slutningen af deres liv. Mange ældre hinduer tager til Varanesi for at dø. Hvis man er så heldig at dø her i byen og blive brændt ved Ganges' bred og derefter stedt til hvile i floden, siges det, at man opnår øjeblikkelig udfrielse fra cyklussen af liv og død - det højeste mål for hinduer.

Det koster dog en bekostelig sum at blive brændt ved Ganges floden.

Det er fordi Ganges-floden betragtes som hellig, og et bad i denne flod vasker alle ens synder væk, mens indvortes brug renser kroppen. Flodens vand kan helbrede sygdom, give syndsforladelse og sikre genfødsel. Ifølge hinduistisk mytologi var Ganga en gudinde, datter af bjergguden Himalaya. Ganga var alle guders hustru, indtil en dødelig konge, Bhagiratha, fik tilladelse til at bringe hende ned på jorden som flod. Hver morgen bader tusinder af mennesker i Ganges, mens de samtidig fremsiger deres bønner og drikker store slurke af flodvandet. Derfor vrimlede der mennesker overalt, ikke kun om morgenen.

Der er stor sundhedsrisiko ved at bade og drikke af vandet, da der udledes mange affaldsstoffer i floden. Floden er fyldt med dyrekadavere og mange af ligbrændingerne som foregår ved floden er ikke fuldstændige, så floden er meget forurenet. Man forsøgte på et tidspunkt at udsætte tusinder af skildpadder i floden i håb om, at de kunne spise nogle af alle de forrådnede lig, så der kunne komme bedre hygiejne i floden, dog uden held. Floden er skyld i mange sygdomme og dødsfald qua folks hellige tro om at drikke vandet og vaske sig i det.

Det var virkelig fantastisk at se alle hinduernes ritualer hernede.

Varanasi er et meget religiøst centrum i Indien, det ses ved antallet af templer i byen. Der er over 1.500 templer i Varanesi. 

Overalt var det templer da vi gik rundt ved Ghats og oppe på de små veje. Mange af templerne står også under vand, eftersom floden har hævet sig meget gennem tiderne. Nogle år har floden været meget over sine bredder, og det er også derfor det er så mange trapper op til husene. 

Ganges floden har sit udspring højt oppe i Centralhimalayas gletschere i bjerget Garhwal (3.892 m.), hvor sagnet siger, at hinduguderne har deres bolig.  Og floden udmunder i Det Bengalske Hav, hvor den det sidste stykke danner et floddelta, der strækker sig mellem 322 og 600 kilometer i bredden. Ganges er 2.506 km lang og er sejlbar det meste af vejen. Undervejs strømmer Ganges igennem nogle af Indiens mest hellige byer. Ganges opfylder mange formål. Drikkevand, vanding, fiskeri, transport - og helligdom. 

Når man bevæger sig ned af floden er den første større hellige by man støder på Rishikesh. Byen er berømt for, at The Beatles her fandt deres guru i 60'erne og for, at være Indiens centrum for udøvelse af yoga.  Det er i Rishikesh vesterlændinge valfarter til for, at dyrke Yoga. 

I alle de byer, som Ganges løber igennem, findes kremerings-ghats, hvor de døde brændes, og asken strøes ud i floden. 

I Varanesi findes to kremerings-ghats: Manikarnika og Harishchandra. Her er det forbudt at fotografere, så derfor måtte jeg gå med kameraet og lade som om at jeg ikke tid nogle billeder, for selvfølgelig skulle jeg dog have dette. På de 2 afbrændingssteder brændes de døde og stedes til hvile i flodens vande. Den mest berømte og hellige af disse er Manikarnika.

I varanasi er der konstant gang i ilden dag og nat, og der brændes cirka 200 personer i døgnet. Så selvom regnen virkelig havde haft fat her til formidddag var der rig mulighed for at vi så nogle lig blive brændt.

For at blive brændt kræver det  at man er rettroende hindu for at få lov til at blive brændt ved Manikarnika. Ved siden af ilden ved denne Ghats findes en brønd, hvor gudinden Sati's (Shivas kone) ørering skulle være tabt, da Shiva bar hende væk efter hendes selvmord. En brahminer fandt en juvel fra øreringen, som han returnerede til Shiva, der som tak velsignede stedet. Siden da har man ofret blomster, sandeltræ og mælk her. 

Det andet kremerings sted er Harishchandra som er mindre fint, og her er det meget billigere, at blive brændt da man her brændes i en elektrisk ovn. 

Ifølge den hinduistisk tro medvirker dette til at man får mindre karma med sig herfra, da det er en mekanisk og vestlig orienteret brændeovn. Dog kan alle religiøse retninger blive brændt her det kan de ikke på det andet kremeringssted

Når man ankommer til floden bliver liget placeret med fødderne først og bades en sidste gang. Det er de mandlige medlemmer der står for dette. Der skal hældes vand over ansigtet 5 gange, for at symbolisere de 5 elementer. Liget er oftest hyldet i et hvidt klæde efter at være masseret i olier og smør. Kvinder har ikke adgang til at se ligbrændingen da gråd og tårer fra kvinder ikke hjælper på den gode karma for den døre i det næste liv. Smørret er en brandvæske til liget som hjælper med afbrændingen. Ligene dækkes med brænde, helst af sandeltræ. Brændingen tager 3 timer. Og derefter spredes en håndfuld aske i Ganges floden.

Efterfølgende foregår der en proces i familien i deres private hjem i 13 dage. 

Børn under 12 år, gravide kvinder og sandhuer er så rene at de ikke behøves at brændes. De pakkes pænt ind i klæder, ligges på en båd og sejles ud i Ganges floden. Disse var der flere af mens vi var der og vi så også et lig der flød ude i floden.

Er man uren og ikke fortjener en brænding, spændes en sten om halsen på en og man sejles ud og sænkes ned i floden.

Da vi var ved det hellige forbrændingssted Manikarnika, var der en som opdagede at jeg skøn billeder med kameraet. Officielt stof der ingen steder at det var ulovligt, men det blev nævnt af nogle arbejdere.

Der kom 2 mænd og tog ved mig og truede mig med alverdens ting. Derefter sagde de at jeg skulle følge med på kontoret. Jeg kunne også komme op til en dame og bede om undskyldning. Så ville hun bede for mig. Jeg gik frivilligt med dem og Oli et lille rum hvor der sad en dame. Hun lagde hånden på mit hoved og bad en masse bønner for mig på engelsk om et godt liv, kærlighed og rigdom. Derefter sagde mændenes at jeg kunne slippe med kun at betale 50.000 rupees kr. 5000 ved hende her fordi de godt vidste jeg ikke var rig. De truede led at det normalt kostede over det dobbelte. Jeg rystede på hovedet af dem og fortalte at jeg kun havde 200 rupes med kr20 og at de højst kunne få de 100 som undskyldning. Det godtog de dog ikke! Jeg var ligeglad rejste mig og kiggede meget surt på dem og hævede mug ekstra i min højde. Gik meget hurtigt forbi dem og smed de 100 rupee efter dem, jeg fandt den ældre mand og de hollændere og vi skyndte os hurtigt videre. Vi løb ind i fyren Barry fra Irland og gik op på en tagterrasse og fik noget frokost og internet. Her var der den mest fantastiske udsigt. 

Jeg inviterede den ældre herre på mad og han var glad og tilfreds. Efter frokost tog Barry tilbage til sit hotel og vi 3 andre vandredede videre med den ældre herre. Vi nåede helt hen til den store bro som gik over fliden og blev enige om st det måtte være nok for idag. Klokken var 17.30 så vi tog en rickshaw tilbage til Assi Ghats og var først retur klokken 18.30 da det begyndte at blive mørkt.

Vi aftalte at dele en taxa i morgen ud til lufthavnen. Jeg flyver videre til Bangalore og de skulle et andet sted hen, men vi skulle være i lufthavnen samtidigt.

Jeg sad på nettet da jeg var på vej til Indien og så at Andrei som jeg mødte på Caminoen fir 2 år siden og som jeg faktisk har besøgt i Transsylvanien nu er bosiddende i Indien i 6 måneder, så ham flyver jeg selvfølgelig ned forbi imorgen.

Vi du høre hvordan det går, så følg med torsdag