Igår aftes havde jeg svært ved at falde i søvn. Inderen som lå sammen med mig havde travlt med at tale i telefon og han var meget højlydt. Det varede også lang tid inden han slukkede lyset selvom han bare lå i sin seng og talte i telefon. Endelig blev der roligt og øjenlågene lukkede sig. Som sådan lå jeg udemærket. Sengen var bred, lidt hård og lidt forkortet fordi jeg havde været nødsaget til at spænde min rygsæk fast på sengen flere steder oppe ved hovedet pga.advarsler om tyveri. Så jeg måtte selvfølgelig sove med bøjede ben, i forhold til hvad jeg havde læst i Lonely planet følte jeg mig ualmindelig tryg på togturen og havde ikke på noget tidspunkt under farten, uro for min bagage eller mit velbefindende. Jeg vågnede selvfølgelig nogle gange i løbet af natten og klokken halv otte var jeg nødsaget til at gå ud på toilettet og vande skinnerne. Jeg forsøgte ellers om ikke bare jeg kunne sove lidt ekstra, men 2 vagter sad på sengene overfor vores og talte meget højlydt. Derudover var inderen vågnet og han havde igen tændt alt lyset og fortsatte med at sludre i telefon. Perfekt!
Efter at jeg havde ændret indstilling om togrejsen, da det jo føltes sikkert nok, valgte jeg at tage rygsækken ned fra sengen og få strukket min ben ud, det var herligt, jeg satte mit kamera til at lade i stikket og fik fundet noget medbragt morgenmad fra Danmark frem. Jeg havde hjemmefra lavet min sædvanlige banan pandekage med kanel, Chia frø og havregryn,men endnu ikke fået den spist, så den landede helt perfekt nu, håber ikke jeg får ondt i maven senere.
I deres stod af før varanasi og ireren satte sig ned i inderens seng, så vi sludret og udvekslet om steder vi hver især havde besøgt hernede.
Vi nød udsigten fra togvinduet og talte om forholdene og forureningen hernede, som var meget tydelig på togturen.
Vi begyndte at tale om hvordan vi skulle se på stationen når vi ankom til Varanasi, da vi endnu ikke havde set nogle byskilte med en skrift vi forstod.?
Vi forsøgte at spørge os frem til hvornår vi var i varanasi, vi skulle være der klokken 10.30 plus en time i forsinkelse, men en inder sagde at vi først ville være der klokken 18.00!
Vi var sikker på at han ikke havde forstået hvad vi spurgte om og forsøgte at se på et online kort på telefonen hvor langt vi var væk fra Varanasi. Det så ud til at være langt, så inderen havde sikkert haft ret. Barry og jeg blev enige om at jeg skulle bevæge mig ned på 3 klasse og se om jeg kunne finde de 2 hollændere og spørge om de vidste noget og om de havde lyst til at komme op til os, hvis vi skulle sidde i toget helt til klokken 18.00.
Jeg bevægede mig derned og gik rigtig mange vogne igennem uden at finde dem.
Jeg havde dog ikke helt holdt styr på hvordan 3 klasse så ud, da den lignede 2. Klasse en smule, så jeg vandrede troligt nede i de andre vogne, som var økonomiklasse, og undrede mig over at de var stoppet så mange sammen på de enkelte rækker. Jeg opgav og finde de 3 hollændere og gik tilbage mod min vogn og pludselig var de det. De sagde ja tak til at tage med op på 2. Klasse og blev begejstrede over at vires senge kunne laves om til behagelige siddepladser. Det kunne de ikke nede på 3 klasse fordi der var 3 senge ovenpå hinanden.
Vi spillede lidt kort og prøvede først et spil fra Holland som hed shithead, derefter et spil fra Irland som hed donkey og derefter lærte jeg dem at spille røvhul. Vi hyggede os selvom vi undrede os over den lange togtur. Vi holdte stille på stationerne meget og kørte heller ikke særlig stærkt. Hollænderne sagde at det var første gang de havde oplevet dette med togene hernede.
Matts, hollænderen gik ud på den ene station var at løbe nogle samosa til os til frokost og noget ekstra vand, vi var alle ved at være både ekstra tørstige og sulten.
Solen skinnede smukt på himlen og det var meget varmt ude. Men her på 2. Klasse havde vi både Aircon og blæser, så vi mærkede ikke noget til de 40 grader. Ved halvfem tiden begyndte det at regne., rigtig voldsom monsun igen. Vi holdt stille på en station ca 70 kilometer fra Varanasi og havde holdt stille i næsten en time inden toget fortsatte.
Klokken halv seks stoppede det heldigvis med at regne igen, vi skød på at der nu nok var ca. 20 kilometer tilbage og en halv time i toget. Vi trængte virkelig også til at være fremme for vi havde mistet en dag i en spændende by.
Otte timer forsinket ankom jeg til Varanasi.
Monsun regnen havde igen taget fat og jeg fandt min nyindkøbte poncho frem. Mens alle de andre passagere blot stod og ventede under halvtaget, kunne jeg troligt gå over en bestille en rickshaw (tuctuc)og tage ind til mit hotel.
Jeggavde valgt at betale en lille smule mere for at bo med udsigt ned til Ganges floden, så jeg betalte hele kr. 100 pr overnatning, men så fik jeg til gengæld også varmt vand.
Hotel Holy ganges view ligger nede ved den hellige flod, men her til aften var det mørkt og jeg var træt efter rejsen, så ingen sightseeing.
Det eneste det blev til var at gå hen ad vejen og finde et sted at spise. Jeg købte noget kylling og falafel og humus. Og derefter på hovedet hjem i seng til et hotel som stadig ikke havde internet forbindelsen oppe at køre.
Imorgen er der sightseeing fra Varanasi hvis du har lyst til at følge med - kun 1 dag forsinket.
Alle billeder idag er skudt med min iPhone
2. Klasse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar