Da jeg vågnede idag kunne jeg høre monsun regnen ude for vinduet. Det gjorde mig intet, for jeg synes faktisk det er enormt behageligt at gå rundt i bare tæer, og solcremen behøves ikke at pakkes frem. Tiltrods for regnen er her jo alligevel næsten 38 grader varmt.
Jeg hentede en omelet og et stykke toastbrød nede i restauranten og gik ud til min chauffør som troligt holdt og ventede på mig. Idag skulle vi til Agra, det er her Indiens mest berømte attraktion ligger Taj Mahal. Køreturen idag var ca 230 km. Jaipur var en stor by at komme ud fra. Her bor ca 5,6 millioner mennesker.
Idag fik jeg svar på min undren over de mange rækker af mænd iført orange shorts og T-shirts, med en pind over nakken med blomster og et eller andet andet. De går i en lang række langs en bil med klæde over og højt musik. Det er mænd som følger nogle hinduistiske regler og er på vej i tempel for at bede.
Vejene fra Jaipur til Agra var blevet 2 sporet og i starten var der stadig både meget trafik, liv, køer og mennesker, så farten nåede max 80 km/T igen idag. Dog var der flere strækninger med mindre trafik men alligevel kørte chaufføren ikke stærkere. Jo længere væk vi kom fra Jaipur jo mindre sort var himlen og vejene begyndte igen at se tørre ud. Heldigvis begyndte solen at komme frem ind imellem og jeg måtte finde solbrillerne frem.
Ca. 50 km. Før Agra stoppede vi ved Fatehpur Sikri. Da guiden ikke var samlet op endnu kunne jeg gå ud på egen hånd, så chaufføren parkerede bilen på parkerings pladsen og jeg gik den lille kilometer afsted til seværdighederne, som lå samlet oppe ad den lille bakke.
Det første der fangede mine øjne var Buland Darwaza som er Jama Masjids sejrs port. Den er bygget i sandsten i 1500 tallet og er hele 54 meter høj. Jeg læste at det skulle være den højeste port.
Når man går ind gennem porten kommer man ind i en kæmpe stor moske.
Den har reelt 4 indgange ligesom i den berømte moske jeg så i Dehli. Inde i denne moske ligger Tomb of shaikh Salim Chrishti i et marmor hus.
Dette er meget hellig og her skal man som kvinde have hovedet dækket af tørklæde og skoene af.
I denne moske er der Fri entre. Det er dog svært at gå i fred, der myldrer med indere som gerne vil have lov at guide dig rundt eller sælge dig nogle souvenirs
Jeg takkede konsekvent nej til alt og nød bare at få lov at gå rundt i fred og ro for mig selv. Kigge på det jeg havde lyst til og stoppe op og fotografere når jeg lige følte for det. Den ene ende af moskeen var fyldt med tombs.
Da jeg gik ud af den anden indgang end hvor jeg kom ind, kom jeg direkte ned til Fatehpur sikri fortet.
Som alle andre steder i indien ligger der jo stort set en moske ved siden af et fort.
Hernede var der heldigvis Ikke særlig mange mennesker og jeg nød stilheden. Jeg Kunne gå rundt i fred og ro i fortet.
Og det var muligt at tage billeder uden tusindvis af turister.
Godt nok var der en hinduistisk familie som kom hen til mig og spurgte om de ikke måtte få lov at tage billeder sammen med mig. Det fik de lov til, undrede mig dog over deres ønske, lignede jo noget der var løgn i min kiksede "tagen hensyn til Indien "påklædning.
Fortet var ualmindeligt smukt, og med flotte haver.
Efter jeg havde gået rundt inde i fortet gik jeg ned bagved til den gamle by i ruinerne,Akhbar old Capital.
Her var der færre mennesker og jeg turde ikke bevæge mig helt ud afsides ved nogle af ruinerne, da her kun var lokale indiske mænd og jeg har respekten for mig selv, så jeg passer på og tager ingen unødige chancer. Jeg gik rundt i den Gamle by og de mange ruiner. Indgangen hernede havde en port med Elefanter. Gennem porten kunne man se et tårn med det som skulle forestille stødtænder fra elefanter. Det hed hiran minar. Man siger at Ahkbars ynglings elefant døde her og at dette var til ære for elefanten.
Her vrimlede med dyr ligesom mange af de andre steder jeg har været. Da jeg var færdig gik jeg lige så stille ned mod p pladsen igen og på vejen vrimlede det pludselig med aber. Er ikke sikker på, at de lokale bryder sig om aber, for de hujede af dem for, at skræmme dem væk. Jeg stoppede i en af madboderne som lå i vejkanten og forsøgte at spørge til, hvad der var inde i de friture stegte kugler som de tilberedte. De forstod ikke engelsk og jeg var sulten, så jeg tog chancen. Alt var uden kød, de lavede kun vegetarisk mad. Der er rigtig mange inderne som lever som 100 % vegetarer. Jeg prøvede med 2 forskellige kugler. Den ene var bedre end den anden og de var meget stærke. Jeg spiste det hele af den ene og den anden røg i skraldespande og blev ombyttet med en form for kiks bagt med pistacienødder.
Så gik det ned til bilen og videre ind mod Agra hvor vi samlede vores guide op og kørte til Taj Mahal. Det var nu blevet varmt, solen var fremme ind imellem og det var omkring 40 grader. Det var ekstra varmt for mig idag fordi jeg havde taget gamacher på, eftersom jeg skulle videre herfra med nattog mod Varanasi og ikke villefriste nogle indere med en kjole. Taj Mahal blev i 2007 en del af verdens 7 vidundere. Dette blev afgjort ved en verdensomspændende afstemning hvor omkring 100 millioner mennesker afgav deres stemme. Det kostede 1000 rupee og komme i d her, den dyreste attraktion på hele turen. Og det sted med aller flest mennesker tror jeg, selvom det ydermere var udenfor sæsonen. Så meget ude for sæsonen at folk også her kom for at få taget billeder sammen med mig.
Taj Mahal blev bygget på befaling af Shah Jahan, også ham der byggede Red Fort i Dehli,han var den femte i rækken af muslimske mughalkejsere.
Taj Mahal blev opført i perioden 1631-1647, så det tog omkring 16 år at bygge det storslåede palads, der involverede ca. 20.000 arbejdere.
Taj Mahal blev bygget til ære for kærligheden men er samtidig et gravtempel/mausoleum. Denne betegnelse har det fået, da både Shan Jahan og hans hustru Mumtaz Mahal ligger begravet under templet.
Inde i templet gik vi i kø rundt i et jern gitter for at komme ind og se deres 2 tombs. Vi fik udleveret stof overtræk til vores sko som vi skulle benytte.
Shah Jahan opførte bygningen til ære for sin kone Arjumand Banu Begam, bedre kendt som Mumtaz Mahal. De blev gift i 1612, og deres lykke varede kun frem til 1630 da Mumtaz Mahal døde i sin barselsseng efter at have født deres barn nr. 14. På sit dødsleje fik Mumtaz Mahal sin mand Shah Jahan til at afgive fire løfter: Han skulle bygge hende et gravsted, hvis lige verden aldrig havde set, gifte sig igen, være kærlig over for børnene samt besøge hendes grav hvert år. Opfyldelsen af det første løfte til hende blev det 76 meter høje Taj Mahal. Det er bygget i hvidt marmor og røde sandsten. Derudover blev der indsamlet både safirer, diamanter, topas, blodsten, jade, krystal og perler over hele Asien som også blev brugt til byggeriet. Shah Jahan døde selv i 1666, og hans kiste blev anbragt ved siden af Mumtaz Mahals.
Lige efter indgangen er der en stor park med et enormt byggeri i røde sandsten. Det er indgangsbygningen som blev opført i 1648. På begge sider af Taj Mahal ligger 2 ens bygninger. Den ene er en stor Moske den anden var et gæstehus til de kongelige. Man byggede det sim lignede 2 moskeer for at lade det hele være symmetrisk.
Taj Mahal er kendt over hele verden og er symbolet på Indien, selvom Taj Mahal ikke er klassisk indisk arkitektur, men i persisk/mogulstil.
De fire tårne som står i hvert hjørne på Taj Mahal hælder ganske svagt væk fra bygningen, og det er helt bevidst, for ved et eventuelt jordskælv, ville de falde væk fra bygningen.
Efter besøget kørte vi til Agra fort som vi også kunne se oppe fra Taj Mahal.
Agra Fort blev primært bygget med militært formål, og det var først Shah Jahan der valgte at tilføre det skønhed så det kunne blive til et palads.
På det tidspunkt vidste Shan Jahan, Taj Mahals grundlægger ikke at Agra fort ville blive hans eget fængsel de sidste 8 år af hans liv.
Her kunne han sidde og kigge over på Taj Mahal, hvor hans elskede kone var begravet. Det var hans egen søn
Aurangzeb som var den sidste mughal-kejser som fængslede ham.
Fortet er bygget som en halvmåne med massive ydermure der er 20 meter høje og over to en halv meter tykke.
Indenfor findes næsten en labyrint af gyder, bygninger og porte, og Agra Fort er en by inde i byen. Det var virkelig fantastisk. Jeg satte mig ned på en stor trappe ved en park derinde og der gik ikke længe førend en hel familie stimlede sammen omkring mig for at blive fotograferet. Det var hyggeligt og sjovt og fik mig til st smile indvendigt.
Ikke alle steder af fortet er åbent for besøgende, men her er rigeligt og man kan nemt fare vildt.
Det var et super besøg at afslutte dagen med og efterfølgende blev jeg kørt ned på banegården hvor jeg skulle tilbringe et par timer end afgang 20.30
Nede på banegården fik jeg pakket den lille rygsæk over i den store så jeg kun havde en taske at holde styr på. Derefter bevægede jeg mig ud på gaden ved banegården for, at se om jeg skulle kunne være heldig, at finde andet end vegetarisk mad. Det var svært men det lykkedes mig til sidst, at finde et gadekøkken hvor de sagde de serverede kylling. Det viste sig dog, at de først skulle ud at købe noget kylling. Kokken kom retur og jeg fik et lår i noget meget stærkt karrysovs med tilhørende nanbrød. Det smagte dejligt og jeg kom af med kr. 36 inklusiv drikkevarer.bagefter gik jeg tilbage på banegården og fandt venteværelset til 2. klasses rejsende. Her var varmt og mange mennesker. Toilettet var ikke engang et hul. Det var bare et gulv med en rist i hjørnet og en vandhane til at skylle gulvet over med.
Toget var forsinket så jeg gik lidt rundt på banegården og stødte så ind i de første backpackere som jeg har mødt hernede. Det var 2 fra Holland. Vi satte os ind på et lille sted på stationen og drak en chai latte.
De skulle også til varanasi men skulle rejse på 3. Klasse. De sagde det var ok,men de er jo også 2 til, at kigge efter hinanden og passe på hinanden. Jeg var tilfreds med min booking på 2. Klasse som var den bedste på denne strækning. Sengene var en smule bredere og man lå kun 4 sammen. På 3. Klasse ligger man 6 personer samlet.
Jeg var så heldig, at skulle sove med en indisk business mand som var god til engelsk og en fyr fra Irland. Derfor blev det også forholdsvis sent inden vi fik organiseret os i sengene. Både ireren og jeg havde ingen lås med, så vi måtte begge have tasken oppe i sengen som hovedpude for, at passe på tyverier.
Toget skulle have 13 stops undervejs og det ville tage 14 timer.
Bon voyage - imorgen skal jeg udforske Varanasi, det ældste spirituelle by i verden.
Vil du vide noget om denne så følg med her senere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar