Igår aftes inden jeg gik i seng blev der tændt op med stearinlys og røgelse inde i Andreis lille tempel., så inden jeg gik i seng gik jeg selvfølgelig ind i det lille tempel for at meditere. Jeg sov fantastisk i nat og stod op klokken otte inden de andre tog afsted på job. Jeg havde besluttet mig for at få benyttet mit løbetøj hernede for første gang og få mig ordentligt rørt siden ulykken. Så jeg løb en lille tur rundt i kvarteret og gik beset hvor swimmingpoolen var. Jeg fandt en lille sø som jeg løb rundt om. Her kunne man tydeligt se at det havde regnet hele natten. Der var neget mudret og kæmpe vandpytter. Men pyt, det vigtigste er st silen har skinnet 2 dage i træk. Da jeg kom hjem fra løbeturen satte jeg mig ud på terrassen og nød en kop te. Dennis sov stadig. Efter morgen teen gik jeg op på mit luksus badeværelse og nød et dejligt varmt bad. Herefter lavede jeg morgenmad med havregryn, banan og æg, lidt ligesom derhjemme.
Da Dennis vågnede besluttede vi os fir at vandre afsted ind i Bangalore City og slum.
Det var tydeligt at se at vi bevægede os i de riges kvarter. Mange af de kendte firmaer som Boss, Honeywell og KPMG lå her med deres store fantastiske bygninger. Vi gik ca 5 km og hoppede derefter på en bus et lille stykke vej og hoppede så af ved en busstation fordi vi skulle skifte bus. I første omgang blev det dog ikke til bys skifte, for tæt på stationen lå et kæmpe stort tempel, navagraha templet, som vi kunne se på afstand. Det var tydeligt at se at jeg havde bevæget mig til syd Indien og st hinduerne tilbeder hare krishna. Den indvendige udsmykning er helt anderledes.
vi gik ind i templet og bad vores morgenbøn og nød freden i os selv og tog en meditation.
Herefter gik vi ned og hoppede på en ny bus. Billet tasken er 2 kroner for så det er lige til at klare. Trafikken i Bangalore var voldsom og det tog lang tid med bussen. Flere gange holdt vi helt stille i 5 minutter og chaufføren slukkede helt motoren. Bangalore er også den første by jeg har været i i Indien, hvor deres Rickshaws kører rundt med taxameter. Jo længere vi kom ind mod centrum, jo nydeligere var det ifht. hvad jeg havde forestillet mig. Her var slet ikke det samme slum som jeg har set de andre steder. Bangalore er en meget civiliseret by og der er ikke noget at sige til, at man anbefaler førstegangs besøgende i Indien at starte sin rejse fra Bangalore. Det lå jeg jo allerede mærke til igår da jeg ankom til lufthavnen - den var jo meget pænere og mere organiseret en lufthavnen i Dehli. Det var meget sjovt at sidde og få alle indtrykkene i den lokale bus. Jeg har stadig ikke forstået at man tører sit nyvaskede tøj på gelænderet ud til en meget trafikeret vej med støv og benzin os.
Vi stod af bussen ved den botaniske have og besluttede os for at gå ind og se den. Dennis og jeg blev noget overraskede over haven, som der ikke var neget have over. Det var mest græs og træer. Nogle steder var der hibiscus blomster men alt var indhegnet, selv søen nede i bunden af haven. Nede ved søen vrimlede det med aber, som selvfølgelig var vant til at blive fodret, Entréen her var kr. 2 og det virkede umiddelbart som et sted hvor de lokale kom ind for at slappe af. Efter besøget travede vi videre for at se om vi kunne finde Sri gavigangadhareshwaraswamy templet. Det lykkedes os. Det lå oppe på en lille bakketop og havde dets guder stående i sten udenfor. Templet var som sådan ikke et sted hvor man gik ind. Vi forsøgte at nyde roen heroppe, men der var en masse små drenge som var meget nærgående og havde svært ved at give os fred og ro, så vi gik videre.
Vi så et skilt med wifi på MC D og vi havde livet Andrei at give lyd fra os. Jeg købte en MC flirt med banan og oreo, den kostede hele 4 kr. Desværre var der intet internet. Vi gik videre ind mod bymidten og det andet tempel vi havde udset os. Så kom vi forbi et lille køkken hvor vi kunne se der var internet og blev enige om at bestille noget mad. Jeg forsøgte at bestille 2 ting jeg ikke var klar over hvad var... og troede faktisk det var 2 ting som skulle være på den samme tallerken. Det viste sig dog at det var 2 store tallerkner med 2 forskellige slags ris. Den ene var noget med kokos og den anden, tjah - dog var det meget stærkt og kostede den nette sum af 6 kroner. Dennis og jeg blev enige om at dele hvad jeg havde bestilt og stadig Intet internet.
Herfra gik vi videre. Vi skulle ned og se vakynta templet. Dette var åbent så vi kunne gå ind men her var helt dødt og de var igang med renoveringen. Dennis var skuffet over templerne ind til videre og jeg sagtens følge ham, og fortalte at det for mig også var en helt anden oplevelse for mig end det havde været i Nordindien.herefter gik vi hen forbi og så Tipo sultans palads og deres Bangalore fortet. Begge falmede helt ifht. hvad jeg havde set de første dage i Nordindien.
Bangalore fortet lå helt oppe af KRMatkedet så vi valgte at gå ind igennem det og nyde stemningen af de travle indere i boderne. Et enkelt sted var der en lille stand hvor vi kunne bede og en dame insisterede på at lave en hindu plet på os i hovedet. For første gang fik jeg også gul farve på ude ved kinderne op mod ørerne. Hun var super rar og vi fik lavet en bøn. Herfra travede vi videre i menneskemængden og det begyndte at virke mere indisk, bortset fra at de stadig virkede meget mere velopdragne og jeg følte mig meget tryg. Da vi gik ned for at lede efter bussen kom vi forbi Sri lokamata templet. Det var dagens bedste besøg. Vi beundrede først slangen med de mange hovedet i et rum og troede først at der heller ikke her var rigtigt åbent. Men så kom der en gammel inder og hentede os og viste os ind i det hellige rum. Her insisterede han på at vi skulle modtage endnu en plet med hans farve. De tændte lys og røgelse og herefter kom de også med en bakke med lys og røgelse. Vi skulle føre hånden over denne i cirkel og gik derved velsignelse. Vi satte os ned og bad en bøn og nød stilheden længe foran Sri lokamata guden. Den ældre herre kom da jeg sad og bad og gav mig nogle hellige blomster med ekstra velsignelse. Jeg takkede ydmygt og følte mig prisgivet. Vi blev inviteret til templet festival den 4. august, men det er desværre ikke muligt. Er ellers sik på at det ville have været fantastisk at få lov at opleve, besøget i dette tempel var virkelig en smuk og dejlig oplevelse at slutte af med, inden vi skulle med bussen tilbage til Andreis hus.
Det lykkedes os efter et godt stykke tid at lokalisere den rette bus, som kørte noget af vejen. Det vrimlede med busser ved stationen, så det var med at holde tungen lige i munden for ikke at blive kørt ned i vores eftersøgning på den rette bus.
På de mange tilbagelagte kilometer vi har vandret idag, lidt over 23 km. Så vi næsten ingen hellige køer. Det var faktisk kun helt inde ved KR markedet og busterminalen vi så et par stykker. Vi fandt bussen og kørte afsted i den første bus til 2kr. Den næste bys vi skulle med var den dyreste, det kostede hele kr. 6,5. Selvfølgelig var den dyr, den kørte jo helt ud til de rigestes kvarter.
Vi nåede hjem til Andrei ca. 18.45 og han var først selv hjemme kl. 19.00 så det passede meget godt.
Vi spiste fælles mad som shanti havde lavet til os. Noget oksekød med gulerødder og kartofler, det smagte skønt. Efter maden blev vi enige om at gå en tur op i det lokale supermarked. Her købte vi indisk slik, som bestod af forskellige ting jeg aldrig har smagt før, samt nogle kugler med sesam frø og honning og de lækreste dadler jeg nogensinde har fået. Andrei provianterede diverse diverse frugter og jeg købte en kokosnød. Nøjagtig som vi var på vej hjemad kom monsun regnen og vi var gennemblødt da vi kom hjem. Dennis' og mit ansigt var helt rødt, for vores hindu plet var tværet ud af regnen.
Jeg sidder nu stille og roligt og nyder dagens indtryk. Bangalore er helt sikkert en by mand skal starte i første gang man besøger Indien og helt sikkert en af de første dage. Seværdighederne her er ikke nogle som kan blæse en omkuld, så at starte som jeg har gjort med nogle af de mest berømte seværdigheder er ikke det klogeste træk.
Imorgen ankommer Carlos. Carlos var med os, camino familien, nede at besøge Andrei i Transsylvanien sidste år. Carlos bor pt i København men er oprindeligt fra Colombia. Carlos har en kammerat med som også er kammerat med Andrei. Det bliver helt vildt hyggeligt at se Carlos igen, det er næsten halvandet år siden jeg så ham sidst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar