Havde forestillet mig,at jeg skulle sove længe idag. Men jeg vågnede klokken 7 og kunne ikke sove mere. Andrei var lige kørt med Chaufføren ud i lufthavnen for at hente Carlos og Martynas. Martynas var en af Andreis venner fra Danmark og Carlos også. Men som tidligere nævnt kender jeg Carlos da han var med vores Camino familie på trekking i Transsylvanien. Jeg lå en times tid i sengen og slappede af og lyttede til lidt afslappende musik, derefter stod jeg op og gik i et langt bad og vaskede derefter mit brugte tøj. Blev lidt i tvivl om hvor rent ens tøj faktisk bliver, for da jeg fyldte håndvasken op med vand så det ikke særlig rent ud. Men vasket blev det og hængt til tørre på min terasse. Herefter gik jeg ned og lavede morgenmad og te og satte mig ud i haven for at nyde solen og mit eget selskab. Alt vires opvask fra igår stod ude i køkkenet for Shanti har fri idag og imorgen. Jeg har godt nok fået at vide at jeg intet må lave med jeg bestemte mig nu alligevel for at klare opvasken og tørre bordene af. Er lidt i tvivl om hvor grundig Shanti er med rengøringen for bordet udenfor var ikke særlig rent, så jeg tørrede alle bordene i huset af.
Herefter besluttede jeg mig for at gå op i supermarkedet og handle lidt ind. Jeg ville gerne forkæle de søde fyre som jeg fik lov at bo hos med lidt hjemmebag og der skulle ligge et internationalt supermarked oppe på Hovedgaden ved siden af det lokale marked vi handlede i igår. Forhåbningsfuld gik jeg derop for at finde gær og bagepapir, desværre uden held. Så jeg gik næsten tomhændet tilbage. Købte tomater ved den lille grønthandler, for Andrei havde spurgt om jeg ville lave noget guacamole til ham.
Jeg fik lavet noget lækkert guacamole som de nød med største velbehag sammen med toastbrød da de var retur fra lufthavnen ved 11 tiden.
Jeg lagde mig ud i solen med en bog og de andre gik op og tog sig en lille lur.
Da de vågnede igen gik vi op til det internationale center og Carlos og Martynas fik hævet penge og så gik vi ned i et lille indisk gadekøkken og fik lidt at spise. Vi fik noget ristet is som lå i en rød sovs, det smagte helt fantastisk.
Da vi gik retur til Andreis hus kunne jeg ikke dy mig at besøge Starbucks. Det kostede kun 29 kroner for den lækreste frappa et eller andet lækkert smagende indisk. Da vi kom retur ringede Andrei efter en indisk ven som kom og hjalp med at booke en busbillet til Munnar som ligger nede i Kerala. Indien er meget dårligt etableret fir udenlandske rejsende. Vil man booke billet på nettet, skal man både have indisk e-mail, telefon nummer og betalingskort. Det gør det neget besværligt at erhverve sig en billet. Og der er rigtig mange som rejser med bus og tog, så for at være på den sikre side er det altså vigtigt at have booket en plads. Turen til Munnar er i en bus med senge. Der er ikke nogen togstation i denne by da den ligger i bjergene. Byen er meget kendt for deres teplantager og produktion af grøn te.
Skal med bussen fra Bangalore klokken 21, men være der til boarding allerede kl 19.30 - ankomst Munnar er klokken 8.30, forhåbentlig uden forsinkelse.
Efter vi havde bestilt natbus til Munnar blev vi hentet af privat chaufføren og kørt ind til det hippe kormangala, som er gaden i Bangalore hvor det hele sker en lørdag aften. Her vrimlede med biler, neonlys og mennesker. Der var bestilt sofa bord til os på hungry hippie, en fancy vandpibe bar hvor der også blev serveret noget lækkert mad. Vi fik røget på vandpibe med indisk tobak, som havde en fantastisk smag ifht. til de egyptiske og tyrkiske jeg tidligere har smag med æble og andet frugtsmag. Derudover var vandpiberne hernede også udstyret med isterninger til, at køle røgen ned. Det var et dyrt sted i indisk øjemed og for første gang hernede kom jeg af med hele 62 kroner for mad, falafel og samosa og noget kylling med sur sød sovs og sesam frø. Og selvfølgelig inkl. tilskud til vandpiber og kildevand. Da vi havde tilbragt et par timer på den hippe bar var vi ude for, at se om vi kunne finde et sted hvor fyrerne kunne få en øl. Men i Indien må man ikke servere øl på restauranter og bar hvis man ligger mindre end 500 meter fra en national highway. Og det gjorde distriktet hvor vi befandt os.
Vi blev derfor enige om, at vi ligeså godt kunne få chaufføren til at køre os til en kiosk så de kunne købe øl til, at tage med hjem. De købte en kasse med 24 øl a 600 ml og betalte kr. 380. Så øllene hernede koster ca. 16 kr. pr. stk.
Jeg syntes det var dejligt, at det endte ud med, at vi bare skulle hjem og nyde drikkevarerne der, orkede næsten heller ikke mere bar larm for idag.
Og jeg ville jo også gerne nå, at lave mit blog oplæg for idag selvom det har stået på total afslapning hele dagen.
På vej hjem var der rigtig meget kø, og da vi havde ventet et godt stykke tid fandt vi ud af, at det var fordi politiet stod og testede alle chaufførere for alkohol. Så vi fik her syn for sagen om drinking og driving, som de er meget hys omkring. Det var jo derfor vi ikke kunne få alkohol på barerne og restauranterne inde i byen. Bliver man stoppet og har alkohol i blodet får man enten en bøde på 10.000 rupees/1000kr eller mister sin kørekort på livstid. Det afhænger af hvor meget alkohol du har drukket og det er den enkelte betjents opgave at bestemme og vurdere.
Endelig hjemme så nu kan jeg forhåbentlig snige mig i seng mens de andre hygger sig med øl. Ingen alkohol i 8 uger... det er vist aldrig nogensinde sket tidligere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar