Vi vågnede omkring klokken otte. Almadine havde besluttet sig for at hun ikke ville blive i sabana a la mar men rejse videre til Samana, så Richie og jeg ombookede vires værelse for vi ønskede at blive her en yderligere nat. Det viste sig dog at det kun var 100 pesos billigere at nedgradere værelset til 2 personer og besluttede os derfor for at beholde det store værelse, så bi havde hver vores seng. Richie, de 3 svenske fyre og jeg havde igår talt om at blive i byen og se hvad national parken havde at byde på. Det gav ingen mening at rejse videre uden at have tilbagelagt et besøg i parken. Igår aftes på restauranten havde vi mødt en lokal mand som rigtig gerne ville arrangere en guidet tur for os både hen i parken men også ud at se hvaler. Ligesom vi var på vej ud af døren for at spise morgenmad, stod den lokale mand der og ligesom "ventede" på os. Han fulgte med os ned til restauranten hvor vi skulle have morgenmad. Han var meget påtrængende og insisterede næsten på at lave en guidet tur ind i national parken. Vi skulle hver især betale 35 dollars hvilket vi syntes var dyrt. Vi sagde til ham at vi selv ville gå derhen istedet for at blive kørt i hans jeep, og så insisterede han på at cykle ved siden af os.
Vi forsøgte rigtig mange fange at lade ham vide at vi ønskede at gå og først da han fandt ud af, at vi ikke havde i sinde at give så mange penge, tilbød han det billigere, men ikke billigt nok. Det endte med at han kørte afsted uden os. Vi travede afsted mod national parken, men blev stoppet flere gange af lokale som ville hjælpe os ind i parken mod en klækkelig betaling, men vi afslog. Efter en gå tur på ca 5 km var vi ved udkanten af national parken. Da vi havde gået ca 10 km kom et par ældre lokale herrer i en Pick up og de tilbød os et lift. Vi hoppede op bag på ladet og kørte med videre ind i national parken af de bumpene veje. De ældre herrer var så rare at sætte os af nede ved floden hvor man kan leje både både og kajakker. Sulten plagede os en smule og vi fandt et kokosnød som vi forsøgte at slå hul på. Heldigvis var der en SF de lokale der kom med sin machede, og som om han ikke havde lavet andet, delte han kokosnødden og skar alt kokossen fri. Vi blev alle enige om at det var den bedste kokosnød vi nogensinde havde gået. Vi valgte at leje en kajak istedet for en båd med motor. Vi ønskede den autentiske oplevelse i nationalparken op langs floden med mangrove træerne i kanten. Victor og jeg delte en kajak, Johnny tog en alene og Richie & jurges delte også en kajak. Vi betalte 400 pesos pr person for at leje kajakkerne uden en guide. Vi mente sagtens at vi kunne klare os selv i kajakkerne i et par timer. Afsted det gik op ad floden. Det var smukt og fredfyldt at sidde i kajakken og nyde stilheden, og se de mange fugle. Fuglelivet er rigt og når man stille og roligt kommer roende i sinkajak er der større chance for at komme tæt på fuglene kontra, at komme i en speed båd. Heldigvis mødte vi kun en båd undervejs. Vi sejlede op ad floden ud til kysten. Desværre var bøglerne for høje idag pga blæsten og vi kunne derfor ikke sejle ud langs kysten. Oftest er det turen op af floden og ud langs kysten turisterne kommer efter i denne national park. National parken har nemlig nogle helt fantastiske grotter som man kun kan komme til fra kystsiden. Vi besluttede os dog for ikke at trodse bølgerne og vende om og sejle retur ned af floden igen. Jeg var så heldig at få lov til at sidde bagi og slappe af og skyde billeder med kameraet, mens Victor viste sig som en rigtig mand og roede kajakken.
Da vi kom retur hvor vores kajakker skulle afleveres var vi alle en smule våde bagi. Sulten havde indhentet os og vi besluttede os for at finde det lille hotel som skulle ligge inde i national parken. Det tog et lille kvarters tid at gå derhen og var hele turen værd. Hotellet lå på et bjerg med en masse små vandfald. Vi satte os ind på restauranten og nød lyden af det plaskende vand og en helt fantastisk udsigt. Jeg bestilte en dominikansk ris ret med kylling, det smagte dejligt men var ualmindelig dyrt og for første gang herovre oplevede jeg de ekstra 28% som bliver tillagt prisen på menukortet. Det tillægges som 10 + 18 % service gebyr og "goverments tax". Klokken var ved at være mange og vi havde en lang vej hjem, så vi blev enige om at vi hellere måtte vende snuden hjemad. Da vi havde tilbagelagt de første 4 kilometer kom en Pick up kørende og vi blev enige om at se om ikke vi kunne få et lift, da vi stadig havde ca 8 kilometer foran os endnu og der var ikke så lang tid til det blev mørkt. Vi var heldige at få lov at komme med ind til byen. Vi blev sat af i udkanten og slentrede stille og roligt retur ned mod hotellet gennem de små gader. Alle smilede og var imødekommende og glade. Bi blev budt på en eller anden form for frugt hos en familie der var igang med at plyndre deres træ. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvilken frugt den var, men konsistensen og smagen var lidt a la en kartoffel.
Idag har været en sjov dag med masser af grin og sjove oplevelser - det er altid fedt når man selv har arrangeret det hele og bare er draget afsted uden nogen form for guide. Vi havde intet vi skulle nå og ingen forventninger, så vi tog tingene stille og roligt som de kom. Happy me
Ingen kommentarer:
Send en kommentar