Next stop providencia Island - vi behøves ikke at sætte vækkeuret, vi sover åbenbart ikke længe herovre, eller også går vi bare tidligt i seng, fordi vi er så trætte om aftenen af de mange indtryk.
På San Andres Island boede vi tæt på lufthavnen, så ligesom da vi ankom med flyveren, gik vi med vores bagage retur til lufthavnen.
Vi havde valgt kun, at tage en stor rygsæk med videre her fra San Andres, da vi skal retur hertil for at flyve videre til Bogota, så vi fik opbevaret en rygsæk.
I den ene af de store rygsække havde vi pakket alle vores lange bukser, varme trøjer og store vandrestøvler mm. og så satte vi den til opmagasinering ude i lufthavnen.
Det var meget heldigt at vi vågnede før vækkeuret ringede, og blev enige om, at vi ligeså godt kunne gå hen i lufthavnen at sidde, misbruge deres wifi, og så kunne René også få en kop kaffe, han rejser lidt mere på luksus end jeg 😂 jeg tager blot en tår vand, og et tørt stykke brød hvis muligheden byder sig.
For rask som vi kom gående op af hovedgaden, så vi godt 2 betjente holde ind til siden på deres motorcykel. Vi tænkte de sikkert skulle holde øje med alle de scootere og motorcykler som kom kørende, om de kørte ordentligt. Men nej... da vi skulle forbi dem, var det os de stoppede.
Den ene betjent stod i sin magt og spillede smart og sagde at de skulle undersøge alle vores tasker! Er sikker på han bare gjorde det for at irritere os, spilde deres og vores tid, og fordi han skulle tilfredsstilles af et eller andet - hans kone derhjemme gør det åbenbart ikke godt nok!
Han tjekkede reelt ikke vores bagage, han rodede bare tasken rundt, og tog tingene op. Han åbnede ikke til dronen, toilettaskerne eller posen med støvler. Ej heller min taske om livet eller om halsen. Hmn... det virkede nu lidt underligt at vi skulle tjekkes, uden at blive rigtigt tjekket!
Og så forstod betjenten ikke, at jeg blev irriteret på ham, over den måde han bare maste mine ting tilbage i tasken på! Jeg tog det hele op og lagde provokerende det hele pænt på plads i min taske igen - magtmisbrug!!
Vi fik sat den ene rygsæk til opbevaring og så skulle vi ellers bare tjekke ind.
San andres lufthavn kræver lidt længere tid til indtjekning end vi har oplevet de andre steder, så det ved vi heldigvis til, når vi skal herfra igen. En af de gode ting ved at flyve herovre er, at vi kan have både åbne flasker vin og masser af vand med igennem security, der er ingen sure miner.
Providencia er en del af et UNESCO Biosfære Reserve, og øen har bevaret deres naturlige skønhed og biodiversitet.
Providencia Island har ligesom San Andres Island en rig historie, der går tilbage til kolonitiden. Øen blev oprindeligt beboet af det oprindelige folk, der tilhørte det caribiske folk, inden den blev opdaget af europæiske opdagelsesrejsende. Og blev også i det 17. og 18. århundrede tilholdssted for pirater og buccaneers, der opererede i Det Caribiske Hav. øen blev også senere en del af det britiske imperium og var administrativt forbundet med Jamaica, så her vil vi sikkert også kunne se den jamaicanske indflydelse i øens kultur og samfund.
Det var noget af landing den lille flyver tog, tror aldrig jeg har oplevet sådan en hastighed på et fly ved landing, ihverfald ikke som jeg kan huske!
Der er streng kontrol ved ankomst til øen, og man skal kunne dokumentere sin afrejse, samt hvor man skal bo. Vi havde booket os ind 2 forskellige steder på øen, men da vi var blevet kørt til vores hostel blev vi enige om at blive her alle 4 dage, her var vidunderligt 🤩
Vi havde udsigt til vandet, og max 10 meter for at kunne hoppe i, derudover var der masser af hængekøjer lige ned til vandet - og jeg blev hængekøje fan, da jeg var syg. Dog er der ikke strand, strand. Vandet er lavt og der var også en del tang som var drevet ind til bredden, men her var fredfyldt.
Vi blev enige om at gå ind til byen, vi skulle dels finde en ATM, og så skulle vi også have noget at spise, vi havde ikke fået morgenmad endnu.
Der var stille på øen ift. San Andres Island som vi kom fra. Øen var umiddelbart ikke så frodig og grøn, men havde også en del bjerge, og umiddelbart når jeg har kigget på kortet kan jeg heller ikke se at man kan krydse ind over over, umiddelbart kan man kun køre langs vandet.
Øens højeste punkt er "El Pico", også kendt som "The Peak". El Pico når en højde på omkring 360 meter, men ser meget højere ud når nan står på afstand og kigger op.
Bjerget danner en imponerende del af øens landskab og jeg vil vædde med at der er en fantastisk udsigt deroppe fra.
Husene her på øen var også små farverige træhuse. Nogle mere forfaldne end andre. Vi boede ved den gamle bydel ved Posada, som lå langs kysten helt ude for sig selv, med små 2,5 kilometer ind til byen Posada.
Da vi kom derind fandt vi et lille spisested nede ved vandet og overgangen over til
Santa Catalina Island.
Vi blev enige om bare at bestille dagens ret, og så spise frokost tidligt.
Jeg fik en lækker supper til forret og kylling med ris og salat til hovedret.
Rene fik grillet barracuda, som var dagens fisk.
Santa Catalina de Lovonia, er en lille ø som ligger lige cirka 1,5 kilometer sydvest for Providencia Island. Mellem øerne løber
The Narrows, som er en smal strækning af havet mellem de to øer. Henover har man bygget en bro som blev indviet i 2015, dette har gjort at beboere og besøgende som os, har har nem adgang mellem Providencia og Santa Catalina Island til fods. For man kan nemlig kun bevæge sig rundt på santa Catalina til fods, og det besluttede vi os for at gøre, da vi var færdige med frokost.
Santa Catalina Island er en relativt lille ø med en samlet størrelse på omkring 1,5 kvadratkilometer.
Vi besluttede os for at gå venstre rundt om øen idag. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er så mange stier på øen, og ej heller at man kan gå hele øen rundt.
Men vi kunne gå ud til
Morgan's Head", også kendt som
"El Hombre de Morgan".
Stien derud gik langs klippevæggen på en meget smal sti gennem en form for siv græsser, træer og buske. Har man højdeskræk, skal man ikke kigge ned. På vejen derud kom vi forbi flere små bugter hvor vi gik ned for at bade og blive kølet ned. Det ene sted var det en grotte, ikke så stor, men den var der. Vandet var dejligt lunt og alligevel afkølende for kroppen. I vandkanten lå der mange kæmpe store konkylier, som var skyllet i land. De matchede op med en størrelse 42.
Morgans head er en ikonisk klippeformation som ligger helt ude ved kystlinjen på den sydlige del af Providencia Island. klippeformation, stiger op af havet og har en form af et ansigt, der ligner en mand. Umiddelbart syntes jeg dog, at et af klippeudspringene højere oppe af skrænten mere lignede en mand.
Klippen er skabt af naturlig erosion fra bølger og vind over tid og har en genkendelig silhuet, dog ikke så markant som den oppe af bjerget, hvis du spørger mig. Klippen har givet anledning til mange legender og historier på Providencia Island. Ifølge lokal folklore blev klippen angiveligt opkaldt efter den berømte pirat Sir Henry Morgan, der siges at have brugt øen som en base under sine plyndringer i Det Caribiske Hav.
Alt i alt er Morgan's Head et must-see når man besøger øen, for alle som vi mødte skulle op forbi klippen.
Øen har en varieret topografi med stejle klipper, frodige skove og naturligvis strande og bugter.
Vi så flere papegøjer, og en kæmpe stor leguan, og mange fisk i vandet.
Hvis man tager sin dykkermaske med, kan man sikkert bruge lang tid på at snorkle rundt herude og kigge undervandsmiljøet. Efter vores vandring på øen, gik vi tilbage over broen og retur til providencia island hvor vi skal bo de næste 4 dage.
Jeg er ikke betaget af deres strande, men jeg er meget betaget af det turkisblå vand som changerer i farverne.
Denne her ø er også omgivet af et koralrev, og dannet af koraller gennem tiderne ligesom San Andres.
Jeg syntes dog ikke at reggae og jamaica brød så meget igennem her som ovre på San Andres. Men til gengæld er der naturliget smukt herovre og en skøn afslappede og rolig atmosfære.
På vejen hjem gennem byen gik vi ind forbi og købte et par flasker hvidvin, noget vand og en vandmelon. Så gik vi hjem på vores hostel, smed os i hængekøjerne, slappede af og nød både et glas koldt hvidvin og noget læskende vandmelon.
Vi lå i hængekøjerne og så solen gå ned lige så langsomt.
Vi var sent i bad her til aften og dernæst gik vi op på et anbefalet sted for, at spise noget grillet kylling inden vi skulle hjem i seng og være klar til, at komme ud at dykke imorgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar